Læsetid: 3 min.

Naturalisme/Dogme-comedy

’Klovn’ ironiserer kritisk over overfladiskhed, men samtidig er overfladiskhed en del af seriens eget væsen
8. februar 2005

NY KOMEDIESERIE
Det er en klassisk observation, at virkeligheden overgår fiktionen i fantastiske og absurde påfund – sammentræf og situationer, der, hvis de blev skrevet i en roman, ville virke håbløst forfatterkonstruerede. På den anden side lider virkeligheden også af pokkers dårlig dramaturgisk opbygning. Der bliver leget med vores, seernes, opfattelse af virkelighed og fiktion i TV 2 Zulus nye bud på en komedie-serie, Klovn, instrueret af Mikkel Nørgaard, der også stod for de sidste 15 afsnit af Langt fra Las Vegas. ’Baseret på virkelige hændelser’ står der som fast underoverskrift til hvert afsnit af Klovn, der er udtænkt og skrevet af Frank Hvam og Casper Christensen Men hvad er egentlig virkeligt – og hvad er tyk ironi?

Er ’Frank’ Frank?
I første afsnit, som blev sendt i går, 5 års dagen, mødte vi Frank Hvam, hans ven Casper Christensen, dennes kæreste Iben Hjejle og så videre – alle spiller karakterer med deres eget navn. Men herfra glider virkelighedsgarantien os af hænde. For hvor meget Frank Hvam er der egentlig i figuren ’Frank Hvam’? Er det Frank eller ’Frank’, der bliver så sur på en handikappet fotograf, at han som straf tager hans kørestol fra ham...og ved en fejl destruerer den på en genbrugsstation? Er det Iben eller ’Iben’ som styrer mændene i hendes nærhed med de værste martyrplagede manerer? Graden af virkelighed er et åbent spørgsmål. Klovn spiller på nyfigenhed overfor kendiser, og i de kommende afsnit vil bl.a. Jarl Friis Mikkelsen, Ole Bornedal og Steen Jørgensen optræde som ’sig selv’. Men tag ikke fejl – selv om det måske ligner livet bag kulisserne, er alle afsnit bygget over velgennemtænkte storylines, og hver scene er til en vis grad tilrettelagt på forhånd. Først herfra får improvisationerne, som har været en central del af arbejdsprocessen, lov at udfolde sig. Inspirationen til serien kommer bl.a. fra den britiske serie The Office, og ligesom den bruger Klovn dokumentariske virkemidler – det håndholdte kamera, de tydelige klip, et ’skrabet’ realistisk look og det, at scenerne er optaget på location; man kunne kalde det dogme-comedy. Scenerne er ikke – som stand up og sitcom – bygget op omkring jokes, men derimod omkring karaktererne – primært hovedpersonen ’Frank’, der minder en hel del om Peter Hesse Overgårds herligt-afskyelige hovedperson i Helle Ryslinges Sirup. Det er personernes egenskaber – i tilfældet ’Frank’ er det bl.a. hans egoisme, smålighed, stædighed og egennyttighed – der skaber de sjove eller pinlige situationer og driver handlingen fremad. Det betyder, at Klovn har en anderledes rytme end f.eks. Langt fra Las Vegas. Klovn er langt mere low key; scenerne er ikke særlig pointeorienterede og det er ikke altid åbenlyst, hvor latteren skal lyde. Med sit tilbagelænede, lidt voyeristisk prægede studie i hverdagsmenneskets skæve sider er Klovn i familie med Jonas Elmers Let’s Get Lost – dog uden de kanter og dybder, som Elmers film har. Og det kan man savne. Når Klovn kører bedst, fremkalder den det skæve smil og enkelte fortørnede udbrud, når Frank opfører sig mest belastende. Men der mangler et lag under denne udlevering af menneskets trælse sider. Det er lidt for nemt at bare at grine af dum egoisme. Og så vimse videre til en ny småpinlig situation. Serien ironiserer kritisk over overfladiskhed, men samtidig er overfladiskhed en del af seriens eget væsen.

Et empati-monster
En bedømmelse af serien som helhed må vente, men Klovn kom lidt snublende fra start. Første afsnit virkede lovlig løs i tøjlerne; der var sjove momenter, hvor karakterer bliver underholdende spiddet – som portrættet af Franks kæreste Mia (Mia Lyhne), der er det rene empati-monster med sin uendelige tålmodighed og forståelse. Enhver top-spades drøm om en kvinde. Se og lær – at la’ vær’! Men herudover var der også lidt for mange gange, hvor en scene slæbte med bugen, mistede fokus eller intensitet. Efter et smugkig på afsnit to kan jeg melde, at her bliver girafferne holdt i kortere snor. Så til de mellemfornøjede: giv den en chance igen næste mandag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her