Amerikansk tortur
BOSTON Det var et løjerligt optrin i går i det amerikanske justitsministeriums fornemme haller, hvor doriske kolonader og græske skulpturer efterlader indtrykket, måske bevidst, af det romerske imperium. Ind trådte en kortskåret øjensynlig forknyt mand til bragende klapsalver fra en flere meter tyk række af tilskuere et udsnit af ministeriets tusinder af medarbejdere der var linet op til højre og venstre, således at tv-kameraerne kunne optage den nykårede justitsminister gå i et slags triumftog op til talerstolen, omgivet af sine benovede tilbedere. Alberto Gonzales manglede bare kejserens krone, gevandter og scepter. Og sikke en personlig triumf. Gonzales er blevet forfremmet fra præsident George W. Bushs personlige juridiske rådgiver til landets justitsminister. Alberto Gonzales blev født for 49 år siden af fattige mexicanske forældre i Texas og voksede op under yderst vanskelige kår. Ikke desto mindre vandt han stipendier til at tage en grad på Harvard-universitetets juridiske fakultet og blev i midten af 1990erne Texas-guvernør Bushs juridiske rådgiver og i 1999 udnævnt til højesteretsdommer i staten. I 2001 fulgte Gonzales med sin ven til Det Hvide Hus. Gonzales baggrund minder om den nye udenrigsminister Condoleezza Rices amerikanske succeshistorie. Imod kæmpe odds har denne talentfulde sorte pige fra sydstaten Alabama nået en af landets højeste poster. Med rette kan præsidenten hævde over for amerikanerne, at hans valg af ministre reflekterer Amerikas komplekse etniske sammensætning, hvor meritter ikke hudfarve og social baggrund er målestokken for politisk succes.
En ærefuld person
Det var denne succeshistorie, republikanske senatorer fremførte under høringerne i USAs senat som forsvar mod demokraternes sønderlemmende kritik af Gonzales tilsidesættelse af krigskonventionerne og FNs konvention mod tortur.
»Det er en skam og vanære, at den anden side i salen går til angreb på en ærefuld person, der repræsenterer det bedste ved vort samfund,« erklærede republikanske flertalsleder Bill Frist tidligere i denne uge. »Gonzales har handlet professionelt og med stor respekt for lovene. At hævde det modsatte er grundløst og en tilsmudsning af hans person.« Republikanske senator Orrin Hatch, tidligere formand for Senatets retsudvalg, lagde ikke fingrene imellem. »Jeg elsker spansktalende amerikanere ...«, sagde han og tilføjede, at Gonzales blev »udsat for en uretfærdig behandling ... Alt tyder på, at der er gået politik i disse høringer.« På lederplads i går kaldte The New York Times det værdifuldt, at Bush har inkluderet kvinder og repræsentanter fra etniske mindretal i sit regeringskabinet. »Men det er irrelevant i denne sag. Hr. Gonzales er et skidt valg på grund af hans beslutninger, og det har ikke noget at gøre med hans etniske baggrund.« Da Gonzales endelig nåede op til talepulten efter at have trykket hånd med de mange smilende nye undersåtter, havde han to budskaber at aflevere. »For en person, der har virkeliggjort den amerikanske drøm, er det et privilegium at stå her. Min og Condoleezza Rices og Carlos Gutierrez (ny handelsminister, red.) baggrund afspejler den amerikanske drøm om lige muligheder for alle,« sagde justitsministeren, hvorefter han slog fast, nærmest som en eftertanke. »Som justitsminister vil jeg bekæmpe terrorismen i overensstemmelse med vores værdier og lovlige forpligtelser.«
Aviser tager afstand
Virkeligt. Det er ikke noget landets førende aviser forventer. Alle som én har de på lederplads i den sidste uge taget afstand fra Bushs udnævnelse af manden, der kaldte Genève-konventionerne »forældede og løjerlige«, som anmodede og fik Justitsministeriets folkeretsafdeling til at indsnævre definitionen af tortur således, at foregivet drukning, anvendelse af bidske hunde, korporlig afstraffelse og andre torturmetoder mod tilbageholdte i Guantánamo eller Abu Ghraib angiveligt ikke er i strid med FNs torturkonvention. Under senatshøringen afviste Gonzales konsekvent at forkaste det juridiske grundlag for disse synspunkter, som han overbeviste præsident Bush var i overenstemmelse med USAs forfatning og love samt internationale traktatlige forpligtelser. I sine svar krøb han udenom og konstaterede, at han og præsidenten dog som princip er imod tortur af fanger. Men lyt til, hvad Gonzales svarede, da han blev spurgt, om det er lovligt for CIA at torturere ikke-amerikanske statsborgere tilbageholdt i hemmelige lejre uden for USA: »Justitsministeriet er af den opfattelse, at FNs konvention mod tortur ikke indeholder noget lovligt forbud mod grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af ikke-amerikanere i et oversøisk område.« Et fantastisk synspunkt, som ingen politisk uafhængige folkeretseksperter ville bakke op om. Selv Genève-konventionen nedlægger forbud mod grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af krigsfanger. »Det er en bedrøvelig dag i Senatets historie,« sagde demokratiske senator Edward Kennedy torsdag. »Vi har godkendt til justitsminister en person, som deltog i beslutninger om tortur, og som derfor har vanæret USA i verdens øjne og på flagrant vis krænket de værdier, vi prædiker til verden.« Afstemningsresultatet var klart: 36 demokrater stemte imod, 54 republikanere og seks demokrater for Alberto Gonzales. Ingen uafhængig kongresundersøgelse af torturskandalen er planlagt. Emnet blev aldrig nævnt i den foregående valgkamp.
