Læsetid: 4 min.

Opiumstågerne letter over Laos

Ris afløser opiumvalmuer på markerne, og lokale misbrugere drives ind på afvænningscentre. Laos’ kommunistiske styre bruger sin enevældige magt til med impone-rende fart at udrydde opiumen i sit hjørne af Den Gyldne Trekant
25. februar 2005

Ris afløser opiumvalmuer på markerne, og lokale misbrugere drives ind på afvænningscentre. Laos’ kommunistiske styre bruger sin enevældige magt til med imponerende fart at udrydde opiumen i sit hjørne af Den Gyldne Trekant

Narkotikakrig
NORDLAOS – En mager høne og en hundehvalp har forvildet sig ind midt på jordgulvet i skolen i bjerglandsbyen Ngai Neua i Nordlaos, men duoen bliver ignoreret af skolebørnene, der artigt fokuserer på tavlen. For nogle år siden ville størstedelen af de 38 velafrettede elever have været drenge, men i dag sidder der 32 piger og kun seks drenge på træbænkene. Pigernes talstærke indtog i klasseværelset er, fortæller landsbyens høvding, en af de direkte følger af, at landsbyen har rykket sine opiumvalmuer op med roden. »Dyrkning af opium var kvindearbejde. Når pigerne ikke længere skal tage sig af det, har de tid til at gå i skole. Og de er mere ivrige end drengene for at gå i skole, så nu får flere piger end drenge en uddannelse,« siger han. Ngai Neua er blot en blandt stadig flere landsbyer i det ellers opiumrige Nord-laos, hvor bjergfolkene nu planter ris i stedet for de opiumvalmuer, de for få år siden dyrkede i stor stil. Mens opiumvalmuer skyder op med rasende fart i Afghanistan, er det lykkedes for Laos at nedbringe landets opiumproduktion med 75 procent siden 1998. FN’s kontor for narkotika og kriminalitet, UNODC, peger på flere årsager til udviklingen. »Dels har Laos fået international bistand til at give opiumdyrkerne et reelt alternativ, og dels har regeringen forpligtet sig til komme af med opiumen,« siger Patrick Ackermann fra UNODC i Laos og henviser til, at det laotiske kommunistpartis seneste partikongres i 2001 højtideligt erklærede, at Laos skulle være fri for opium i 2005. Det var ikke mindst det dengang isolerede regimes ønske om at blive anset som et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund, der lå bag den ambitiøse udmelding.

Partiet bestemmer
Det kommunistiske Laos styres som et etpartisystem, hvor partiet har alt at skulle have sagt. Det resulterer i et markant demokratisk underskud, men har vist sig at have en fordel, når det gælder narkotikabekæmpelse. Som Khamsao Sulinxay, der er guvernør i den provins, Ngai Neua hører under, forklarer helt uden ironi: »Partiet har sagt, at opiumen skal væk. Og befolkningen gør selvfølgelig, som partiet siger, det er da indlysende.« Samtidig er ludfattige Laos stærkt afhængig af udenlandsk bistand fra internationale organisationer og donorlande, der ønsker narkotikabekæmpelse sat højt på regeringens dagsorden. Laos udgør sammen med Burma og Thailand Den Gyldne Trekant, der siden Anden Verdenskrig har forsynet verden med en stor del af det opium, der sælges som heroin i Vesten. Ifølge UNODC kræver det i Laos forholdsvis små midler at skifte opium-økonomien ud med en lovlig økonomi. »Opiumbønderne i Laos er småbønder. Men de 90-100 dollar, de i snit har tjent om året på opiumen, har alligevel været vigtig for deres økonomi. Så hvis de bliver hjulpet til bedre vilkår, f.eks. ved at der bliver bygget veje, så de kan handle med andre landsbyer, eller ved, at de får mulighed for at dyrke andre salgsafgrøder, så kan de begynde at klare sig uden opiumen,« siger Patrick Ackermann.

Effektiv afvænning
Samtidig er opium for mange af bønderne i nord mere end bare en plante, der kan tjenes penge på. Det er også et stof, der kan ødelægge familier, når en forsørger ikke kan holde sig fra opiumpiben, og Laos har verdens højeste opiumsmisbrug pr. indbygger. Derfor er befolkningen begyndt at reagere mod misbruget, og selv vindtørre bedstemødre, der har bakket på opiumpiben i årtier, sendes til landsbyafvænningscentre. Standardkuren varer 17 dage, hvor misbrugerne får stadig mere fortyndede doser opium, samtidig med at de bliver ’moralsk oprustede’ til at undgå tilbagefald.Et af centrene findes lidt udenfor byen Gnot Ou tæt på den kinesiske grænse i nord. I halvmørket i et stort ramponeret skur sidder 32 stofmisbrugere med tomme øjne. En række små ildsteder varmer skuret op, og fedtede navnesedler markerer hver patients soveplads. Den ældste er en tandløs kvinde på 82 år med strithår, der uden overbevisning bekræfter, at hun skam er glad for afvænningen. Den yngste er en rødøjet 25-årig mand. »Jeg havde store smerter i maven, og opiumen hjalp,« siger han som et ekko af de fleste andre opiummisbrugeres historie – de begyndte at ryge stoffet for at dulme fysiske smerter. Ifølge myndighederne har afvænningscentrene trods meget beskedne rammer og midler en imponerende succesrate: Kun cirka 10 procent af de afvænnede falder i, når de vender hjem til landsbyen. Ifølge UNODC er tallet ikke helt urealistisk, da afviklingen af opiumproduktionen gør, at stoffet er blevet svært at få fat på. Det svindende udbud og stærkt stigende priser betyder også, at flere af økonomiske årsager er tvunget til at sige ja til afvænning. Men udsigten til højere priser kan også betyde, advarer UNODC, at flere igen bliver fristet til at dyrke opium.

Et nyt problem
Midt i successen er der også kritikere, der advarer om konsekvenserne af den resolutte narkotikakrig. Langt fra alle landets opiumbønder har fået hjælp til at udvikle varige, alternative indkomstkilder og risikerer derved mere sult og nød. Og mens opiumen er på retur, er amfetamin et stigende problem. Selv i små, isolerede landsbyer, Information har besøgt, har de fleste »hørt om« stoffet, selv om ingen indrømmer at have prøvet det, og Laos bliver stadig vigtigere som opbevarings- og transitland for både heroin og amfetamin fra Burma. Et FN-notat bemærker, at mens regeringen pure nægter, at Laos også producerer amfetamin, »tyder nylige beslaglæggelser i Thailand og Filippinerne på det modsatte«. Det kommunistiske styre ser ud til at have fået et nyt problem på halsen – men indtil videre er det titlen som globalt dydsmønster i krigen mod opium, det gælder.

Information var i Nordlaos med UNODC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her