Læsetid: 5 min.

Rice, Rumsfeld og rejseruten

George W. Bush kommer velforberedt til Europa. Hans væbnere er rejst i forvejen med nøje planlagte møder og taler, og der burde ikke være noget i vejen for en ny omfavnelse af Europa. Men de gamle europæere er endnu lidt skeptiske
21. februar 2005

ANALYSE
BRUXELLES – Måske burde den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, have holdt sin store Europatale forleden i Berlin, og ikke i Paris. Men mon det havde været nok for den tyske kansler til, at han ændrede nogle linjer i sin store tale om NATO’s fremtid?
Den amerikanske præsident Bushs besøg i Bruxelles, Berlin og Bratislava denne uge er velforberedt. Hans udenrigsminister og hans forsvarsminister har været i Europa for nylig, og de store spillere har allerede markeret.
Condoleezza Rice, amerikanerinden i Paris, formåede at charmere franskmændene, det er tydeligt. Nydeligt klædt, først i lyst, senere på dagen mere alvorligt i sort, kunne hun byde på storpolitik, smil og klaverspil. Og det var helt sikkert ikke tilfældigt, at hun holdt sin store Europa-tale i Paris, hovedstaden for det ellers fra amerikansk side så udskældte ’gamle Europa’, der ikke ville drage i krig mod Irak.

Forståelse
Den nye amerikanske udenrigsminister og den nye franske udenrigsminister, tidligere EU-kommissær Michel Barnier, forstod hinanden.
»Verden fungerer bedre, når amerikanere og europæere samarbejder,« sagde Michel Barnier under den amerikanske udenrigsministers besøg.
Han gav udtryk for at have det glimrende med »dear Condi«. Slut med franske udmeldinger i FN’s Sikkerhedsråd om, at »krig altid er en anerkendelse af fiasko,« som Barniers forgænger, Dominique de Villepin, havde sagt, inden amerikanerne drog til Irak. Slut med andre uenigheder?
Barniers kollega, forsvarsminister Michèle Alliot-Marie, så også ud til at have det fint med den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, der gæstede Frankrig til en NATO-konference for nylig.
»Han var meget varm,« skal hun have sagt om den amerikanske kollega.
Alligevel har Alliot-Marie, kvinden med det store forsvarsbudget, nok en dagsorden, der ikke nødvendigvis er lige efter amerikanske drømme. Den franske forsvarsminister vil nemlig meget gerne styrke franske interesser, og hun har et godt øje til EU-forsvaret.
Selv om Michel Barnier fremhævede den nye fransk-amerikanske state of mind, så er der fortsat store uenigheder om blandt andet USA’s ønske om en hård linje mod Iran og om fransk ønske om ophævelse af våbenembargoen mod Kina.

Et vink til Berlin?
Efter Paris kastede Condoleezza Rice sig ud i en forretningsrejse af de hårde, hvor Berlin var en af mange stationer, godt gemt i mængden. Et etikettemæssigt vink til den anden europæiske stormagt, der ikke ville med i Irak? Men tyskerne sendte da straks efter deres nej til Irak-krigen i al ubemærkethed ekstra mandskab til Afghanistan for at aflaste amerikanerne der?
Der har været spekulationer i Tyskland om netop etiketten i valget af mødested, når nu den tyske kansler Schröder skal modtage den amerikanske præsident Bush på onsdag. Valget faldt på byen Mainz ved Rhinen, en by, der udmærker sig ved at være en af mange mellemstore byer ikke alt for langt fra Frankfurt am Main – og så ved at bogtrykkeren Gutenberg slog sine folder her i 1400-tallet.
»Hvorfor i alverden – undskyld at jeg spørger sådan – faldt valget på Mainz,« spurgte en tysk journalist kansleren, da denne holdt pressemøde under Rices besøg, et besøg, der jo også havde til formål at forberede præsidentens besøg.
»Jamen, Mainz er da en virkelig smuk by. Og præsidenten udtrykte ønske om at besøge nogle af sine soldater her på tysk jord, hvilket jeg godt kan forstå,« svarede Schröder.
Desuden siges fru Bush at interessere sig for bogtrykkerkunsten, så hun kan komme en tur på Gutenberg-Museet.
Pressemødet i Berlin mellem kansler Schröder og udenrigsminister Rice havde en anderledes kontant lyd end det i Paris. Samtalen med Rice var »åben, saglig og ganske venlig«, som Schröder selv beskriver det. Men det kan jo bare være stemningen.
Mere end ren stemning var til gengæld den tale, Schröder afleverede om NATO’s fremtid under en forsvarskonference i München, hvor også den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, deltog. Schröder efterlyste mere fællesskab hen over Atlanterhavet, midlet skal være mere politisk dialog. NATO kan – synes Schröder – være et sted, hvor denne dialog bliver ført.

De store, tyske linjer
»En større fælles forståelse kan vi kun udvikle, hvis vi styrker dialogen mellem os. Det har amerikanerne tilbudt, og det tilbud tager vi imod,« siger Schröder selvbevidst i et interview med den tyske avis Handelsblatt.
Og den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, uddyber:
»Hvor debatterer vi vores holdning til dødsstraf? Hvor taler vi om den Internationale Strafferetsdomstol eller om Kyoto-protokollen?«
Over for avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung forklarede han, at NATO’s fokus på militæret alene stammer fra den kolde krigs tid, samt at der er behov for et nyt »Grand Design hen over Atlanten.«
Schröders tale vakte – mildest talt – ikke den store begejstring og mødte afvisning hos blandt andet Rumsfeld. Spirer en ny, tysk selvbevidsthed? Skal Schröder også snakke med Bush om en ny linje hen over Atlanten?
Hvad, der bliver talt om i Mainz, ville Schröder ikke ind på. Bush vil – ifølge en meddelelse fra den amerikanske ambassade – gerne tale om at »opmuntre til frihed og demokrati som alternativ til tyranni og terror« samt understrege hans vilje til et tæt samarbejde med de europæiske allierede og partnere.

Nye forhold
Efter besøget i Mainz tager Bush videre til Bratislava i Slovakiet for at møde Gerhard Schröders ven, den russiske præsident Putin. Når der i Tyskland er debat om, hvordan Schröders modtager Bush, skyldes det ikke mindst hans endog særdeles venskabelige modtagelse af den russiske præsident, Vladimir Putin, for to måneder siden. Dengang tog Schröder fløjlshandskerne på, vurderede medierne. Med til det billede hører, at Tysklands handel med Rusland er i kraftig stigning, ikke mindst er importen af olie og gas næsten fordoblet siden 1999.
Tyskland vil have et nyt forhold hen over Atlanten og fortsætter med sine forslag ad den mere selvsikre udenrigspolitiske vej, der har præget de senere år.
Frankrig vil som sædvanlig fremhæve ’la grande nations’ fortræffeligheder, men roser også den »gamle fransk-amerikanske alliance«. Og USA ønsker igen et tættere forhold til ikke blot Storbritannien, men også til Frankrig og Tyskland. Men vil Bushs charmetur virkelig ændre noget på det afkølede amerikansk-europæiske politiske forhold?
Den britiske avis European Voice advarer, om at »EU betaler hvad som helst i politik og principper, blot for være med på et fælles foto« med George W. Bush.
Og hvorvidt USA har en egentlig interesse i at ændre forholdet fra »er I ikke med os, så er I imod os« til den dialog, eksempelvis Schröder efterlyser, det må tiden efter Bushs besøg så vise.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her