Læsetid: 6 min.

S står over for selvransagelse

Et omfattende socialdemokratisk valgnederlag vil uundgåeligt afstedkomme interne diskussioner om, hvorvidt den politiske kurs skal justeres. Skal partiet gå mod venstre eller Venstre-vejen
4. februar 2005

Analyse
Hvis folketingsvalget på tirsdag ender bare nogenlunde som meningsmålingerne forudser – med et historisk valgnederlag til Socialdemokraterne – vil fokus ikke blot blive rettet mod partiets topfigurer og et muligt generationsskifte. Lykkes det Venstre endnu engang at fortrænge Socialdemokraterne fra førerpositionen som det store brede, velfærdsbevarende parti, vil det uden tvivl udløse en politisk selvransagelsesproces i Liste A, som rækker ud over spørgsmålet om personer og evnen til at kommunikere.
Mangel på gennemslagskraft i medierne er den hyppige forklaring fra socialdemokratiske topfigurer på den manglende vælgeropbakning. Som partileder Mogens Lykketoft formulerer det i sit bidrag til bogen Exit Nyrup om det socialdemokratiske valgnederlag i 2001, var det »ydmygende og krævede dyb eftertanke«, at Socialdemokraterne for første gang i 73 år ikke var Folketingets største parti.
»Vi politikere, der stod i front for Socialdemokratiet i valgkampen, var langt mindre professionelle i vores omgang med medierne end vores modpart,« skriver Lykketoft blandt andet om 2001-valgkampen.
I denne valgkamps slutfase kan det imidlertid konstateres, at Socialdemokraterne har haft held til at sætte en række dagsordener, der traditionelt burde give partiet medvind. Men uden at det virkelig rykker i målingerne.
Status er, at det tegner til, at nederlaget fra 2001 besegles eller forstørres og dermed gør følgende af Lykketofts optimistiske ord i Exit Nyrup til skamme:

Slaget om vejen
»Forhåbentlig var det et trist sammenfald af omstændigheder - ikke en fast trend for det nye århundrede - at vindermodellen i politik skabes ved at skrive resultaterne af reklamefolkets stemningsmålinger ind i partiprogrammerne.«
Socialdemokrater, som Dagbladenes Bureau har talt med, forventer, at et omfattende valgnederlag uundgåeligt vil afstedkomme diskussioner om, hvorvidt den politiske kurs skal justeres.
Skal Socialdemokraterne rykke mere ud på venstrefløjen for at markere en tydeligere afstand til Fogh? I den forløbne valgkamp har det netop været et åbenlyst problem for Socialdemokraterne, at de har haft vanskeligt ved at forklare den helt afgørende forskel på V-vejen og S-vejen.
Eller skal partiet omvendt forsøge at generobre midten af dansk politik ved at lytte endnu mere til befolkningen og tage krav om frihedsgrader, glæden ved skattestoppet og så videre, mere alvorligt?
Om end der ikke går en direkte skillelinje mellem de interne fløje i spørgsmålet om oppositionslinjen, er status, at dele af partiet (folk som Henrik Sass Larsen, Lotte Bundsgaard, Helle Thorning-Schmidt, Jan Trøjborg og Henrik Dam Kristensen) er mere optaget af at favne midtervælgerne, mens andre, koncentreret omkring den politiske ordfører Frank Jensen, Svend Auken og Pernille Blach Hansen på nogle områder trækker i en lidt mere venstreorienteret ideologisk retning.

Lykketoft som leder
Hvis det VKR-flertal, der tegner sig i målingerne, medfører, at Det Radikale Venstre i stigende grad laver væsentlige aftaler med en ny VK-regering, vil det i sig selv sætte Socialdemokraterne under pres for ikke at isolere sig i gold oppositionstaktik, der holder partiet uden for indflydelse på samfundsudviklingen.
Paradoksalt nok er perioden i opposition under Lykketofts ledelse blevet brugt i et forsøg på netop at bevæge partiet ind på en kurs, der antageligt skulle være mere i overensstemmelse med den brede befolknings ønsker: Retspolitikken og udlændingepolitikken er blevet strammet. Og med SR-skatteloftet og garantien om, at ingen familier vil komme af med en større andel af deres indkomst i skatter, afgifter eller brugerbetaling, har Socialdemokraterne forsøgt at matche VK-regeringens succes med skattestoppet.
Hertil kommer den omfattende fremtidsvision med jobskabelse, forskning og investeringer i planen Made in Denmark, som Mogens Lykketoft fremlagde to dage før valgets udskrivelse.
Problemet for Socialdemokraterne er, at de på de områder, hvor de har forsøgt at matche VK eller erobrere midtervælgere, fortsat slås med, at der er mere tiltro til en Fogh-ledet regering. Og Made in Denmark-planen kom ifølge socialdemokratiske kilder for sent til, at den kunne nå for alvor at etablere sig i vælgernes bevidsthed som et alternativ.
For meget tid og krudt i opposition er gået med blot at holde sammen på folk og afstemme synspunkter og holdninger, så de blev spiselige for alle fløje og fraktioner, lyder analysen fra nogle socialdemokrater.

Ingen højredrejning
Mogens Storgaard Jakobsen, partner i analyse- og konsulentfirmaet Epinion, forudser, at Socialdemokraterne kommer til at tage hul på en omfattende redefinering af det socialdemokratiske projekt. Målinger i valgkampen har eksempelvis illustreret, at mens 47 procent af vælgerne tror, at Anders Fogh Rasmussen vil være bedst til at bevare velfærdsstatens serviceydelser fremover, tror kun 27 procent af de adspurgte, at den socialdemokratiske leder vil være den bedste.
Og bistandsklienter, pensionister og studerende regner med at have flest penge i lommerne med VK-regeringen end med en S-ledet regering. »Det, vi ser nu, er ikke udtryk for en reel højredrejning hos vælgerne. Danskernes opbakning til velfærdsstaten er uforandret eller nærmest styrket inden for de seneste år. Så ideen om at tiden er løbet fra Socialdemokraterne, tror jeg ikke på. Men de er havnet i en position, hvor de har afgivet midten. Og de har ikke vist evne eller vilje til at angribe midten igen. Både i forhold til klassiske fordelingspolitiske emner og til den nye politiske dimension, flygtninge-indvandrere, national egenart, globalisering og så videre. Socialdemokraterne har flyttet sig, men er i folks opfattelse fortsat et mere venstredrejet parti. Lykketoft kæmper med et imageproblem, og for mig at se er der ingen tvivl om, at Socialdemokraterne er nødt til igen at positionere sig på midten,« siger Mogens Storgaard Jakobsen.
Selv om et nyt og muligvis omfattende valgnederlag vil være nok så alvorligt for Socialdemokraterne, er der ikke tale om, at andre partier, herunder Venstre, permanent har udvidet deres base, forklarer han:
»Man kan ikke sige, at det her er et afgørende brud, og at Socialdemokraterne aldrig bliver store igen. Vælgerne shopper meget mere rundt end tidligere og stemmer efter emner og generel sympati. Derfor kan de sagtens komme op igen,« siger Mogens Storgaard Jakobsen.

Helt frit valg
Internt har Socialdemokraterne gennem flere år været delt i spørgsmålet om udlændingepolitik, velfærdsreformer, udlicitering, skolepolitik med mere.
Et af de konkrete spørgsmål, som illustrerer de ideologiske forskelle i partiet, er holdningen til frit valg og frihedsrettigheder. En del af de yngre medlemmer, heriblandt Henrik Sass Larsen, kom for to et halvt år siden med bud på, hvad Socialdemokraterne kunne stille op overfor Venstres ’frihedsstrategi’. Ideen var at slå på muligheden for tilkøbsydelser i det offentlige. Altså at borgere, der ønsker længere åbningstid i daginstitutionen, ekstra hjemmehjælp, enestue med specialforplejning på hospitalet eller lignende, skulle have muligheden for at købe sig til den ekstra service. Et opgør med lighedstanken, men samtidig et konkret socialdemokratisk modsvar til Venstres tagen patent på det frie valg. Et svar, der ville sikre, at volumen, penge og opbakning forblev i den offentlige sektor, og som Lykketoft i sin tid som finansminister også forsøgte sig med i forhandlingerne med kommunerne, men som strandede på modstand fra de radikale.
»Hvis vi bare fortsætter med at løse øget efterspørgsel over skatten, ender vi med at gå fallit,« som Henrik Sass Larsen forklarede i 2002, da Nyrup stadig var partiformand og havde udset den unge Sass Larsen til ny politisk ordfører.
En anden af Nyrups støtter dengang, den nuværende partisekretær Jens Christiansen, efterlyste også, at Socialdemokraterne kom med et offensivt bud på, hvordan individets muligheder blev sat mere i centrum.
»Det er vigtigt, at Socialdemokratiet siger, at det er helt i orden, at man som menneske har drømme og ambitioner på egne vegne. Vi vil godt have, at nogen tager initiativ, bliver selvstændige erhvervsdrivende og deltager i udvikling og økonomisk værdiskabelse i samfundet. Det skal vi støtte ved at indrette systemerne, så man kan realisere sine ambitioner med et individuelt udgangspunkt,« lød det fra Jens Christiansen i sommeren 2002.
Nyrups politiske og organisatoriske fornyelsesproces faldt som bekendt til jorden samme sensommer. Og så sent som ved det socialdemokratiske landsmøde i september 2004 nedstemte et flertal forslaget om tilkøbsydelser i den offentlige service med argumenter om, at S ikke skal støtte udviklingen af et A- og et B-hold.
I dag er status, at Anders Fogh og Venstre i valgkampen gang på gang har kunnet slå på ’frit valg’ mellem privat og offentlig service. Mens den socialdemokratiske reaktion har været at kritisere bureaukratiet, privatiseringen og udsultningen af den offentlige sektor – uden at komme i offensiven med egne bud til den del af befolkningen, der vægter individets frihedsrettigheder højt.

*Helle Ib er politisk journalist ved Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu