Læsetid: 5 min.

Servicejob kan give plads til udstødte

Det kræver en reform af servicesektoren, hvis ledigheden blandt de kortuddannede og ufaglærte skal nedbringes, mener eksperter
1. februar 2005

Udstødelse
Både regering og opposition vil satse massivt på forskning og uddannelse.
Men flere økonomer siger til Information, at forskningsstrategien skal suppleres med en servicestrategi, hvis man skal have flere af de 843.000 passivt forsørgede danskere i arbejde. Og hvis man skal finde nye job til de mange grupper, hvis job er truet af globaliseringen.
»Det er illusorisk at tro, at man gennem øget forskning skaffer arbejde til alle de ledige, der kun har en eksamen fra folkeskolen,« siger direktør for FORA, det statslige center for erhvervsøkonomisk forskning og analyse, Jørgen Rosted.
Han mener, at man bør se på mulighederne for at beskatte robotter og ikke mennesker.
»En løsning kan være, at man fjerner momsen og arbejdsmarkedsbidraget på de såkaldte manuelle job. Det ville styrke efterspørgslen og skabe mulighed for at lave en servicesektor med plads til iværksættere og en høj grad af professionalisme,« siger Jørgen Rosted.
Han erkender, at det i første omgang vil være en dyr affære for staten, og at det er så som så med den nuværende politiske vilje.
»Det koster milliarder at gennemføre en så radikal ændring. Men hvis otte ud af 10 kommer fra kontanthjælp eller andre indkomst overførelser og i job så belaster det faktisk ikke de statslige finanser,« siger Rosted.

Som at trykke egne penge
Regeringen satser fortsat på, at forårspakkens skattelettelser skal afhjælpe en del af problemet med den voksende andel danskere, der overgår til passiv forsørgelse.
Ifølge Jørgen Rosted er skattelettelser fornuftige nu, hvor de internationale konjunkturer er dårlige, og den danske økonomi står stærkt, men han afviser, at det klarer problemerne med de mange job, der fremover vil flytte til udlandet.
»Det er ikke mere effektivt end at skabe beskæftigelse ved at trykke sine egne penge,« siger han.
Den holdning bakkes op af tidligere overvismand og professor i økonomi Niels Kærgård.
»Tværtimod risikerer vi at skulle betale nogle af de udgifter tilbage, når vi om 15-20 år har flere ældre og færre til at betale omkostningerne,« siger han.
Niels Kærgård peger på, at en del af ledigheden blandt de kortuddannede heller ikke kan løses med mantraet om mere uddannelse.
»Man kan altid lappe en smule med efteruddannelse og omskoling, men hvis man har forladt skolesystemet, fordi man var træt af bøger, så løses ens ledighed næppe ved at sige mere uddannelse,« siger han.

Mindre i lønningsposen
Niels Kærgård mener derimod, at det kan være relevant at overveje en lønnedgang inden for visse brancher, hvis man derved kan fastholde job her i landet.
»Vi ved, at en relativ stor gruppe kommer ud af uddannelsessystemet uden en kompetencegivende uddannelse, og de skal gerne bliver på arbejdsmarkedet 30-40 år endnu. Derfor bør man forholde sig åbent til alle mulige alternativer, herunder lidt mindre i lønningsposen og mulighed for tilskud til f.eks. servicejob,« siger han.
Niels Kærgård mener desuden, at diskussionen om den ufaglærte arbejdskraft skal ses i lyset af en udbredt holdning om, at det boglige er ’det fine’.
»Man bør overveje, om vi har koblet for meget unødvendig teori på nogle af de håndværksmæssige uddannelser, og derfor er mesterlæreordningen en god idé« siger han og beklager samtidig, at regeringen skar ned på skolepraktikken.

Skolerne skal styrkes
Professor i økonomi og direktør for det økonomiske forskningscenter CEBR i København Svend E. Hougaard Jensen peger også på, at der er et klart behov for at få folk med lavere kvalifikationer i beskæftigelse.
Men fremfor at røre ved mindstelønnen bør man satse på et beskæftigelsesfradrag, der kan øge incitamentet til at overgå fra passiv forsørgelse til normalt arbejde, mener Svend E. Hougaard. Han tilslutter sig også ideen om at fremrykke visse offentlige investeringer, herunder at give mange skoler et basalt løft.
»I det hele taget er der behov for at styrke uddannelserne helt fra folkeskolen. Det vil gavne både de socialt svagere stillede samt de, der senere skal bidrage til forskning på et højere plan,« siger Svend E. Hougaard Jensen.
Han mener også, at det er fornuftigt at satse på flere servicejob, og her kan hjemmeservice være et fornuftigt instrument.
»Selv om tidligere erfaringer viser, at der kun er et begrænset antal job at hente, er det et initiativ, som giver mening at forsøge sig med igen. Initiativet er rettet mod de kortuddannede og dem, som slet ingen uddannelse har. Og det er jo dem, der er mest truet, sådan som samfundet ser ud til at udvikle sig i dag,« siger Sven E, Hougaard Jensen.

Nej til kunstigt åndedræt
I forhold til de massefyringer som vil ramme især de ufaglærte erhverv er professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus Niels Westergaard-Nielsen nærmest fortrøstningsfuld.
»Selv om det naturligvis er frygtelig traumatisk for de, der står i situationen, så viser undersøgelser, at den slags afskedigelser oftere fører til, at folk kommer i job. Andre arbejdsgivere bliver interesseret i at få fat i de medarbejdere, fordi man ved at afskedigelserne ikke skyldes deres manglende kompetencer,« siger han.
Niels Westergaard-Nielsen vil ikke på forhånd afvise , at mindstelønnen kan være et værktøj til at regulere arbejdsmarkedet, selv om det kan føre til flere ’dårlige job’.
»De kan altså på sigt vise sig at føre til noget bedre. På samme måde gælder det, at en nedsættelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen vil få flere i arbejde, men det er jo en politisk beslutning,« siger han.
Niels Westergaard-Nielsen advarer desuden imod at holde ukonkurrencedygtige erhverv kunstigt i live.
»Fra tekstilindustrien ved vi, at mange fyrede syersker faktisk fik et job i branchen og derefter gik på pension. Virksomhederne undlod at ansætte unge og derved udfasede man langsomt den slags erhverv på en naturlig og relativ udramatisk måde,« siger han.

FAKTA
Sådan skal ledigheden nedbringes:

Socialdemokraterne
50.000 job på fire år ved:
• Milliard investeringer i uddannelse og forskning
• Renovering af jernbanenet, sygehuse, skoler og miljøopgaver
• 10 mia. kr. til skattelettelser og lavere betaling på børnepasning
• Personligt kompetencekort over lediges muligheder på arbejdsmarkedet
• Uddannelse og jobtræning rettet mod fag med størst jobchancer – tilbud om længerevarende uddannelse med 125 procent af dagpengesatsen
• Samfundskontrakt mellem det offentlige og virksomheder skal tilskynde erhvervslivet til at påtage sig et socialt ansvar. •Samfundsbidrag der falder med antallet af løste sociale opgaver
• Løntilskud til servicejobs og genindførelse af hjemmeservice
• Sygefravær skal sænkes ved forbedringer af arbejdsmiljø

Radikale
60.000 job inden 2010 ved:
• Skat på arbejde skal sættes ned til 42 procent
• Investeringer i forskning, uddannelse, innovation, miljø, vedvarende energi og trafiksikkerhed

Konservative
60.000 job inden 2010 ved:
• Milliard investeringer i forskning og uddannelse
• Forbedret adgang til efteruddannelse inden for grundlæggende færdigheder som dansk og regning
• Ved varslede afskedigelser skal medarbejdere tilbydes offentlig betalt uddannelse til områder med mangel på arbejdskraft
• Rummeligt arbejdsmarked – seniorerne skal tilgodeses med fleksible aldersgrænser for pension, ret og pligt til aktivering samt ret til dagpenge i op til fire år
• Lettelse af indkomstskatten

Venstre
60.000 job inden 2010 ved:
• Milliardinvesteringer i forskning og uddannelse
• Unge skal hurtigere gennem uddannelse
• Bedre integration af indvandrere – genindførelse af mesterlære
• Mindskelse af sygefravær – kommuner skal ind med handlingsplaner for syge med ’diffuse’ diagnoser
• Skattelettelser fra forårspakken skal slå igennem
• Bedre efteruddannelse og omskoling af de kortuddannede

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her