Valgstatus
London Med offentliggørelsen i går af delresultater fra 13 af de 18 irakiske provinser er der nu ingen tvivl: Iraks shiamuslimer vil blive den dominerende magtfaktor og for første gang i landets historie få del i regeringsmagten. Med foreløbig 2,3 millioner af cirka fire millioner optalte stemmer vil Den Forenede Irakiske Alliance, også kaldet shia-listen, være garanteret den dominerende plads i den kommende irakiske regering, som det 275-mand store parlament skal udpege.
Selv om shiitternes procentandel af stemmerne sandsynligvis vil falde en smule, når resultaterne fra de resterende kurdiske og sunnimuslimske områder bliver offentliggjort, så mener iagttagere, at det er usandsynligt, at shia-listens andel vil falde til under 50 procent af det samlede antal stemmer i landet. Den nuværende ministerpræsident Iyad Allawis Irakiske Liste har indtil videre kun fået omkring 620.000 stemmer, mens den kurdiske liste har fået omkring 1,1 millioner stemmer ifølge Reuters, der også meddeler, at resultaterne primært stammer fra de sydirakiske provinser samt to kurdiske provinser. Ifølge professor Juan Cole, Mellemøstekspert fra University of Michigan i USA, vil Allawis andel af stemmerne formentligt falde til omkring 10 procent i det endelige resultat. Cole forventer desuden, at den kurdiske andel af det samlede antal stemmer vil blive omkring 20 procent på trods af, at den kurdiske befolkning kun tæller 15 procent af Iraks 27 mio. indbyggere. Årsagen er, at valgdeltagelsen i de sunnimuslimskdominerede områder var så lav. Ifølge Cole er det mest sandsynlige resultat, at Irak får en shiamuslimsk-kurdisk regeringskoalition, som på trods af forsikringer om det modsatte ikke vil give sunnimuslimerne og de sekulære meget at sige ved udarbejdelsen af forfatningen. »Hvis den shiitiske koalition får 50 procent eller mere, vil den kun behøve 16 procent af pladserne (eller mindre) for at danne regering, hvilket kræver to-tredjedele af stemmerne. Den letteste måde at skaffe de pladser på er fra den kurdiske liste,« skriver Juan Cole i en analyse. Dermed er der ikke umiddelbart nogen grund til at give indrømmelser til den del af sunnimuslimerne, som i går rakte en hånd ud til de kommende irakiske ledere. En talsmand for Komiteen af Muslimske Lærde en ledende sunnimuslimsk gruppe, der boykottede valget sagde efter et møde med FNs specialudsending, Ashraf Qazi, at gruppen vil forsøge at skabe enighed blandt alle sunnimuslimske grupper om at samarbejde med det valgte parlament om at udforme forfatningen, hvis en række krav bliver mødt. »Disse krav fokuserer på at nå til enighed med alle politiske partier om en tilbagetrækning af de udenlandske styrker,« sagde talsmand for gruppen Omar Ragheb. Det samme krav lyder fra den radikale shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr, der ikke selv deltog i valget. Hvor det kan være i sejrherrernes interesse at sikre en aftale om tilbagetrækningen af de udenlandske tropper, så er der imidlertid intet, der tvinger dem til at forhandle med hverken sunnimuslimerne eller Moqtada al-Sadr om emnet eller Allawi-listen, der omvendt ønsker fortsat tilstedeværelse af udenlandske tropper. »Der vil ikke være behov for sunniaraberne og Allawis liste. De vil måske blive inviteret med i en samlingsregering, men de vil ikke få nogle indrømmelser, da deres stemmer ganske enkelt ikke er nødvendige. Det vil kun være symbolsk; et forsøg på at formilde sunniaraberne.« Om Moqtada al-Sadr siger Juan Cole, at »med mindre de fattige banditter genopstår som en styrke i irakisk politik, så er Sadr i øjeblikket lige som Allawi blevet marginaliseret.«
Svært ægteskab
Et eventuelt ægteskab mellem kurdere og shiamuslimer er imidlertid ikke problemløst. Så sent som i søndags meddelte ayatollah Mohammad Ishaq al-Fayad en af Iraks fem marja, eller shiitiske religiøse ledere, at »hele ulemaen (præsteskabet, red.) og marja og størstedelen af det irakiske folk ønsker, at det nationale parlament gør islam til grundlaget for lovgivningen i den permanente forfatning, og at det afviser enhver lov, der strider imod islam«. Den indflydelsesrige shiitiske storayatollah Ali al-Sistani bakkede efterfølgende op om udtalelsen, hvilket ikke vil falde i god jord hos de primært sunnimuslimske kurdere, der ikke ønsker indførelsen af sharialov. Kurderne ønsker imidlertid en svag føderal regering og øget selvstyre med tiden muligvis selvstændighed. Bl.a. ønsker de at inddrage Kirkuk i det kurdiske område og dermed også områdets oliefelter. Både shiitter, turkmenere og sunnimuslimer er imidlertid imod dette. Det kan dog, ifølge Juan Cole, vise sig, at kurderne og shiiterne kan nå frem til kompromisser om disse områder, såfremt de danner regering sammen.
Farvel til Allawi
Mens de sidste stemmer optælles resultatet ventes på torsdag går spekulationerne på, hvem der bliver Iraks kommende præsident og vigtigere hvem der bliver ministerpræsident. Hvor nuværende ministerpræsident Iyad Allawi før stemmeafgivelsen ansås som en mulig kompromiskandidat, så har den shiamuslimske liste efter udsigten til en storsejr over Allawi nu krævet ministerpræsidentposten. Tre kandidater fra Shia-listen nævnes som favoritter: leder af Dawa-partiet Ibrahim Jaafari, nuværende finansminister Adel Abdel Mehdi og den tidligere Pentagon-favorit Ahmed Chalabi. »Mr. Chalabi er ikke nødvendigvis så stærk en kandidat som de to andre, men han har vist sig interesseret,« siger Hamid al-Bayati, viceudenrigsminister og leder af SCIRI, der er del af shia-listen, til The Christian Science Monitor. Den kurdiske leder, Jalal Talabani, står ifølge iagttagere til at blive landets præsident en post som sunnimuslimerne har i øjeblikket. Talabani mener ikke, at hans eventuelle udnævnelse til præsident vil tippe den følsomme magtbalance i landet. Han mener, at sunnimuslimerne i stedet kan få jobbet som parlamentsformand, som han kalder den tredje toppost. Sunnimuslimerne kan desuden få tilbudt en af de to vicepræsidentposter.
Kurderne styrket
Kurderne
De to kurdiske partier, der udgør den kurdiske liste, rykkede i går op på andenpladsen efter nye midlertidige resultater blev offentliggjort. Selv om det endelige resultat kan ende med at se meget anderledes ud, idet ingen af de sunnimuslimsk-dominerede områder samt Bagdad-området indgår i delresultatet, er det en sejr for det kurdiske mindretal, der tæller 15 procent af landets samlede befolkning. Lederen af Kurdistans Patriotiske Union, Jalal Talabani, siger til nyhedsbureauet AP, at han nu går efter jobbet som Iraks præsident, mens hans kurdiske rival, Massoud Barzani, der er leder af det Kurdiske Demokratiske Parti, vil blive præsident for det autonome Kurdistan. De to parter udkæmpede en blodig borgerkrig i 1990'erne, men har nu besluttet sig for at stå sammen.
Samtidig med valget til det irakiske parlament stemte kurderne desuden uofficielt om selvstændighed med 95 procent af stemmerne for løsrivelse. Barzani udtalte i den forbindelse, at "når det rette tidspunkt kommer, vil det blive virkelighed".
I provinsvalg i Kirkuk, afholdt samme dag, beskylder turkmenere og arabiske partier kurderne for at have importeret kurdere til at stemme. Kurderne mener, at Saddam Hussein 'arabiserede' Kirkuk og flyttede kurderne væk fra byen, og de ønsker nu Kirkuk tilbage som del af den kurdiske provins. M.
Shiitterne kræver islamisk lov
Med over halvdelen af de hidtil optalte stemmer begynder shialisten nu at stille krav
Shiitterne De sejrsikre shiamuslimer kræver nu ikke kun ministerpræsidentposten. De kræver også, at islamisk sharialov kommer til at danne grundlag for al lovgivning i den kommende forfatning. Kravet er ikke nyt. Sidst det blev debatteret, var da de irakiske grupper under vejledning af den amerikansk-ledede besættelsesadministration, CPA, før magtoverdragelsen forhandlede en midlertidig grundlov på plads. Her fik prokonsul Paul Bremer ved at true med amerikansk veto trumfet en version igennem, der slog fast, at islam skulle være »én kilde« bag lovgivningen frem for den eneste kilde. Nu ser det ud til, at den indflydelsesrige storayatollah Ali al-Sistani tager revanche. »Marjaen (det øverste råd af shiittiske, religiøse ledere, red.) har prioriteter i forbindelse med dannelsen af regeringen og udformningen af forfatningen. Det ønsker, at kilden til lovgivningen bliver islam,« lød en meddelelse udsendt af al-Sistani, der ellers er imod, at præster indtager politiske poster som i Iran. Ifølge hans rådgivere, vil al-Sistani imidlertid fortsat spille en markant rolle i irakisk politik fremover. »Hans rolle bør være begrænset til at rådgive og anvise retningen, og Sistani har fortalt sine studerende, at gennem den seneste tid, har hans rådgivning været nødvendig,« siger ayatollah Ahmed al-Safi, der er repræsentant for al-Sistani i Karbala, til Chicago Tribune. M.
Sunnimuslimer rækker hånden frem
Sunnimuslimer tilbyder nu at samarbejde om forfatning mod tidsplan for tilbagetrækning af koalitionsstyrker
Sunnier
I et forsøg på at undgå marginalisering har en af de sunnimuslimske grupper, der boykottede valget, nu alligevel besluttet, at den ønsker at deltage i udformningen af den kommende permanente forfatning. Gruppen stiller imidlertid som betingelse, at der udformes en tidsplan for, hvornår de udenlandske troppes trækkes ud af Irak. Til gengæld lover Komiteen af Muslimske Lærde, at den vil »vil diskutere en deltagelse i forfatningsarbejdet med de forskellige sunnimuslimske partier«.
Komiteens talsmand, Omar Ragheb, siger desuden til AP, at hvis de får deres krav opfyldt, så vil de forsøge at tale de sunnimuslimske grupper fra deres voldsaktioner.
»Hvis det sker, kan de lærde sige til oprørerne, at der ikke længere er behov for at spilde mere blod,« siger han. Mange sunnimuslimer valgte at blive hjemme frem for at deltage i valget. Der er imidlertid også indkommet klager over mangel på valgkort og vold, der betød, at mange sunnimuslimer slet ikke kunne afgive deres stemme. Embedsmænd tilkendegav i går, at 15.000 personer fra den sunnimuslimsk
-dominerede by Mosul ikke kunne afgive deres stemmer på grund af manglende valgkort, og fordi nogle valgsteder blev angrebet af oprører. Sunnimuslimerne står til at miste præsidentposten til kurderne, der i stort tal mødte op for at stemme, og dermed sandsynligvis vil få flere stemmer end sunnimuslimerne, der ellers tæller 20 procent af befolkningen mod kurdernes 15 procent. M.
Sekulære Allawi kan miste alt
Omend intet er sikkert endnu, så ser det ud til, at ministerpræsident Iyad Allawi mister sit job
De sekulære
Det så ud til, at Iyad Allawis sekulære Irakiske Liste var ved at hale ind på shia-listen i de sidste uger op til valget, men de foreløbige resultater viser, at den sekulære liste slet ikke har kunnet trække vælgere i det omfang, den håbede. Selv om listen fortsat kan have gjort en god figur i selve Bagdad, der endnu ikke er optalt, så viser den foreløbige optælling af de oversøiske stemmer, at selv ikke eksilirakerne har fundet Allawis regeringstid værdig til fortsættelse. Kun omkring ni procent af de stemmer, der var optalt i fredags, gik til Allawis Irakiske Liste. De fleste iagttagere mener nu, at det er usandsynligt, at Iyad Allawi kan fortsætte på posten som ministerpræsident. Faktisk er Den Irakiske Liste slet ikke nævnt i forbindelse med nogle af de vigtige poster såsom ministerpræsident, præsident, vicepræsident eller parlamentsformand.
Irak-eksperten Juan Cole fra University of Michigan forudser, at »Allawi og hans folk sandsynligvis vil blive frosset væk fra de vigtige poster«. »De må indskrænke sig og forberede sig på at klare sig bedre i det næste valg til december,« siger Cole. M.
