Læsetid: 4 min.

Skarpe skud på Artillerivej

Første offentlige duelmøde mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt endte – efter klapsalverne at dømme – med en kneben pointsejr til... tja
26. februar 2005

FORMANDSVALGET
HK-Københavns nyopførte fagforeningshus på Artillerivej først på Amager var sent i går eftermiddags rammen om det første offentlige duelmøde mellem de to kandidater til formandsposten hos Socialdemokraterne.
Alene bedømt efter klapsalvernes længde og intensitet hos de flere hundrede fremmødte gik nordjyden Frank Jensen af med sejren over københavneren Helle Thorning-Schmidt – men hvis det er rigtigt, var det yderst knebent.
Fra starten var arrangementet lagt op som en mediebegivenhed. De to duellanter var omkranset af tv-kameraer og flimrende blitzlys, da de håndtrykkende og vinkende gik gennem salen og op på scenen, der til lejligheden var flankeret af bordeauxrøde plakater med formaningen: »Sammen om fremtiden…«
Frank havde valgt det afslappede look: Stribet jakke og krøllet, lyseblå skjorte uden slips og med præsidentsmilet skruet fast på ansigtet, mens en lige så smilende Helle fremstod tækkelig i sort jakke over en mørkerød bluse.

Hvad vil vi?
Helle lagde ud: Socialdemokraternes politiske placering er på midten, men hjertet sidder til venstre. Hvis vi socialdemokrater ikke formår at bringe vores værdigrundlag ind i en ny sammenhæng, bliver vi ikke opfattet som repræsentanter for borgerne, men for systemet, og så får vi aldrig nøglerne til regeringskontorerne.
Frank vil bringe Socialdemokraterne i spidsen for en bred bevægelse, der sammen med fagforeninger, miljøbevægelser og lejerforeninger kan skabe en modvægt til egoisme, væren-sig-selv-nok og forringelser. Han vil ikke blot bevare, men derimod forbedre velfærdsstaten.
Derefter blev det salens tur til at skyde med skarpt. Selv om flere af spørgsmålene gav indtryk af at være ’plantet’ – som når Frank blev spurgt, om han mente »mere solidaritet med de svageste«, når han havde brugt ordet klassekamp, eller når Helle skulle redegøre for sine »visioner for at styrke partiorganisationen, hvis du bliver formand« – valgte de fleste spørgere at stille samme spørgsmål til begge kandidater. Og en enkelt iagttagelse signalerer, at udfaldet af duellen langt fra er givet: Mange på tilhørerrækkerne noterede flittigt, hvad kandidaterne svarede. Og mange klappede af begge kandidater.

Vi er enige...
Her er så et udpluk af de emner, som optager socialdemokraterne, når de skal vælge ny formand: Er der højt til loftet eller fløjkrig i partiet, skal efterlønnen bestå, hvad med hovedstadens fremtid, hvordan tackles globalisering, så det ikke ender i nationalisme, hvad gør vi for de kortuddannede, vil I sikre Christiania, vil I lave flere boliger til singler, give flere penge pr. elev i uddannelsessystemet, afskaffe EU-forbeholdene, forbedre integrationen i Øresundsregionen, vil I beskatte ejendomsgevinster og afskaffe 24-årsreglen?
Begge kandidater vil først og fremmest skaffe flere i arbejde. De taler varmt om det danske vindmølleeventyr og ditto med høreapparater, de vil gå i brechen for at øge støtten til de uddannelsessøgende og sikre en bedre folkeskole, de vil give mere til forskning og skabe en livslang efteruddannelse. De vil også støtte Christiania, de vil søge indflydelse og samarbejde hen over midten og gøre meget for de svageste, heriblandt kraftigt forbedre integrationen af indvandrere. Begge fastholder også regeringens kurs i forhold til familiesammenføringer.

... og uenige
Der er også områder, hvor de to duellanter ikke lyder som klonede kopier, er f.eks. om alles ret til efterløn. Her vil Frank ikke høre tale om forringelser, det overlader han helt og holdent til regeringen og Velfærdskommissionen. Helle åbner derimod op for, at det kan blive nødvendigt med indskrænkninger for dem, der er født efter 1965. Når de engang bliver ældre, skal pengene først og fremmest sikres til dem, der har været længst på arbejdsmarkedet og er mest nedslidt, men det skal ske gradvist, understreger hun.
Et andet område er spørgsmålet om fløjkrig i partiet. Her mener Helle, at der har været fløjkrig i Socialdemokratiet i 15 år. Men ude i partiforeningerne blandt medlemmerne opleves de samme stridspunkter som »en god debat« og er derfor okay, synes hun, fordi vi i dag har en mere individualiseret tilgang til politik. Men så mange års fløjkrig afviser Frank på det bestemteste: Da han sad i regering og havde ministeransvar (fik du den, Helle?) sammen med Nyrup og Lykketoft, var de mere optaget af at skaffe flere arbejdspladser og bedre institutioner end af fløjkrig, som han sagde.
En tredje forskel er den politiske retorik. Frank forudser, at det kan blive nødvendigt med klassekamp igen, hvis VK-regeringen fortsætter sine nedskæringer. Helle på sin side afviser, at det ordvalg vil bringe partiet nærmere regeringsposten. Desuden er det noget vrøvl, synes hun: Skellene i dag går ikke mellem to parter på hver sin side af produktionsapparatet, men derimod mellem de mange borgere, der aldrig fik en ordentlig chance for at komme med på arbejdsmarkedet, og så det bekvemme flertal, der bare ræser derudaf.
Salen er pakket, folk står op langs væggene. Stemningen er god, venlig og lattermild. Mange er på fornavn. Socialdemokraterne spørger, lytter og noterer. Og klapper.
Den 12. april har de stemt på vinderen af duellen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu