Læsetid: 2 min.

Skattestop skader faglighed i folkeskolen

En ud af tre kommuner lever ikke op til ministeriets vejledende timetal for folkeskolen. Skattestop og stram økonomi skader fagligheden, lyder det
25. februar 2005

FOLKESKOLEN
Når en elev forlader 9. klasse har han modtaget 7.320 timers undervisning, hvis ellers skolen følger vejledningen fra Undervisningsministeriet. Men ifølge KL’s seneste budgetredegørelse kan 37 procent af kommunerne ikke leve op til den standard. De tilbyder færre timer, og både skoledere og forældre mener, at det går ud over fagligheden. »Det er bekymrende og utilfredsstillende. Når man fra centralt hold bliver enig om et vejledende timetal, bør man have et mål med det. Det kan ikke undgå at ramme fagligheden, hvis man ligger under det vejledende timetal, som i øvrigt bør være minimum,« siger formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen. Ifølge loven skal eleverne tilbydes minimum 6.810 timers undervisning i løbet af de ni års obligatoriske skolegang, mens det vejledende timetal ligger på 7.320. Skolerne kan altså frit vælge, hvor meget der skal undervises, men ministeriets obligatoriske mål for, hvilke kundskaber eleverne skal tilegne sig på de enkelte klassetrin, tager udgangspunkt i, at skolerne følger det vejledende timetal. Og det er altså langt fra tilfældet. Formand for Børne- og kulturchefforeningen, Per B. Christensen, så gerne, at samtlige skoler underviste efter det vejledende timetal, men han mener, at statistikken illustrerer den klemme, kommunerne står i. »Aftaler med både den nuværende regering og SR-regeringen har gjort kommunernes råderum meget snævert. Når man samtidig ikke må hæve skatten, så bliver det et spørgsmål om prioritering. Mange kommuner har tidligere været nødt til at rationalisere deres skolestruktur, og nu er der altså ikke mange knapper tilbage at skrue på,« siger han.

Sluges af kommunekassen
Statistikken vækker ligeledes bekymring i Skolelederforeningen. Formand Erik Lorenzen mener, at det lave timetal let risikerer at gå ud over fagligheden, selv om skoler med færre elever kan klare sig uden at følge de vejledende timetal.
»Jeg mener absolut, at skolerne generelt skal op på de vejledende timetal for at nå trinmålene. Når man skal tage hensyn til den enkelte elev, så er tid en meget vigtig faktor,« siger han. Erik Lorenzen peger som Per B. Christensen på den trængte økonomi som en afgørende faktor. »Da man i det seneste folkeskoleforlig gav kommunerne et bloktilskud for at øge timetallet, forsvandt mange af pengene ned i kommunekassen. Det er hele tiden en afvejning af de pædagogiske hensyn over for de økonomiske, og i de senere år er det altså økonomien, der har vundet,« siger han.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Pernille Blach Hansen, mener, at statistikken viser, at regeringens ønske om flere timer i dansk og historie ikke kan realiseres uden penge. »Kommunerne er tydeligvis klemt, og diskussionen om en bedre folkeskole afhænger altså af, om vi landspolitisk er villige til at bevillige de fornødne midler. Det er vi nødt til at tage en diskussion med regeringen om,« siger hun. Også de konservatives uddannelsesordfører, Carina Christensen, finder statistikken meget bekymrende. Men hun mener, at kontakten først skal tages til kommunerne. »Vi må naturligvis finde ud af, hvad prioriteringerne skyldes. Kommunerne har deres selvstyre, men undervisning er ikke stedet at spare,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu