Berlinale I
BERLIN Der sidder en lillebitte sort mand på podiet i Berlinalens pressecenter på Hotel Hyatt i Berlin. Han er mindre end halvanden meter høj, stammer fra det mørkeste Afrika og han nyder helt åbenlyst kameraerne og opmærksomheden.
»Jeg er glad for filmen. Jeg ved, at folk er overrasket over, at sådan en lille fyr kan lave sådan noget,« siger manden, der hedder Lomama Boseki. I filmen Man to Man af den franske instruktør Régis Wargnier (Indochine) spiller pygmæerne Lomama Boseki og Cécile Bayiha de bærende biroller Toko og Likola i et drama om videnskabsfolks afsporede forskertrang. Vi er i Victoria-tidens Edinburgh. Charles Darwin er en helt, men for at fuldføre hans teorier om menneskets herkomst mangler man the missing link. Tre videnskabsmænd sætter sig for at efterprøve deres tese om, at afrikanske pygmæer udgør det manglende led mellem aber og mennesker. De får bortført et par pygmæer fra Afrika og kan på et isoleret gods i Skotland indlede deres studier af disse vilde, som de ikke regner for mennesker. Under studierne vokser en tvivl i den ene af videnskabsmændene, Dr. Jamie Dodd spillet af Joseph Fiennes, og forskningen begynder at køre af sporet. De to andre videnskabsmænd (Ian Glen og Hugh Bonneville) låser Dr. Dodd inde og fortsætter eksperimenterne, og pygmæerne ender i Zoologisk have til almindelig moro for indbyggerne i Edinburgh. Loliko viser sig at være gravid, og tragedien tager for alvor fart... Med sin billedtunge film fortæller Régis Wargnier en historie om videnskabens højmod og om civilisationens vanskelighed ved at acceptere andre livsformer end vores, om racisme og umenneskelighed.
Sådan en lille fyr
Og i grunden udviklede Régis Wargniers pressekonference på Hotel Hyatt i Berlin sig på samme måde. Dér, mellem alle de kendte engelske skuespillere, sad pygmæerne som centrum for pressens fascination. Hvordan er det muligt, at disse ædle vilde formår at spille med i en Berlinale-film, når i det mindste Lomama Boseki ikke behersker et kristent sprog, men skal oversættes af en medpygmæ med briller?
»For mig var det svært at komme fra regnskoven til en storby. Men jeg mærkede hurtigt, at alle betragtede mig som en ligemand - og jeg opdagede, at jeg kunne det samme som dem,« siger Lomama Boseki, der kort forinden har hilst på pressen med både knyttet højrehånd og v-tegn. På podiet sidder også skuespilleren Kristin Scott Thomas, der siger, at arbejdet med de to pygmæer fyldte hende med ydmyghed.
»Man kan tale så meget om skuespil de to kunne bare kigge ind i kameraet, og så kunne man se, hvad de følte,« fortæller hun: »De havde aldrig prøvet det før, og gjorde det bare.« Lomama Boseki smiler og siger endnu engang, at han er stolt af filmen. Racisme er han ikke stødt på under sine nu to ophold i Europa.
Pressen er alvorligt benovet. At Lomama Boseki i virkeligheden tilhører en folkloregruppe med erfaring fra tv-shows opdager man kun, hvis man nærlæser pressematerialet. Vi har civiliseret verden i dens mørkeste afkroge.
