Læsetid: 5 min.

’Stem dansk, hjælp Tyskland’

Det danske mindretal i Sydslesvig vil ikke være et frilandsmuseum – mindretallet vil præge det tyske samfund. Og nogle gange lykkes det faktisk også, fortæller Anke Spoorendonk, spidskandidat for Sydslesvigsk Vælgerforening
16. februar 2005

Slesvig-Holsten
FLENSBORG - Valgkampen i Slesvig-Holsten er gået ind i slutspurten, på søndag skal indbyggerne i Tysklands nordligste delstat vælge et nyt parlament.
Som altid sidder det danske mindretalsparti SSV (Sydslesvisk Vælgerforening) yderst på stolene, meningsmålingerne er ikke helt gode. Danskernes parti kan ikke være sikker på at få sine tre mandater genvalgt. Og næsten endnu værre: Valget kan ende som et dødt løb mellem de to blokke – socialdemokrater og grønne versus konservative og liberale. Sker det, risikerer SSV at blive tvunget til at vælge side – mellem den siddende ministerpræsident Heide Simonis (SPD) og udfordreren Peter Harry Carstensen (CDU), et valg, SSV helst vil undgå. I hele sin næsten 50-årige historie har partiet formået at holde ryggen fri, for et mindretal har brug for mange venner. »Det er klart, at hensynet til SSV’s fremtid vejer tungere end noget andet,« slår partiets spidskandidat Anke Spoorendonk og landdagsmedlem siden 1996 fast.
»Vi kan ikke gå med i noget, der ødelægger vores egen basis. Det kan vi ikke.«
– I Danmark var de radikale kendt for at springe fra den ene koalitionspartner til den anden, i Tyskland sker det sjældent. Er I bange for at blive straffet af en kommende CDU-regering, hvis I går sammen med SPD og De Grønne? »Det spiller også en rolle. Vi vil ikke gøre noget, der i sidste ende skader vores parti. Men man skal heller aldrig sige aldrig; vi vil jo noget med vores politik. I bedste radikale forstand gælder det om at få indflydelse. Men en koalition ligger ikke lige for,« svarer Anke Spoorendonk så tilpas henholdende, at hun lyder næsten som den radikale Niels Helveg Petersen for 15 år siden.

En fjer i hatten
Hvis delstatsvalget på søndag ender med en ’grumset’ Landdag uden et klart flertal, vil SSV derfor foreslå en mindretalsregering – en mulighed, de færreste tyske politikere kan begejstre sig for. Af hensyn til den politiske stabilitet hylder tyskerne princippet om flertalsregeringer og faste koalitioner, mens oppositionspartiernes rolle overvejende består i ansvarsfrit at kritisere og stemme nej. Den rolle vil SSV ikke lade sig nøje med. »I Slesvig-Holsten søger vi indflydelse i god radikal forstand, som nu i finanslovsforhandlingerne. Hvis vi kan genfinde vores krav i loven, kan vi stemme for, selv om vi er imod dele af den.«
– Betyder det noget for en flertalsregering, at I stemmer for?
»For SPD og De Grønne har det været et prestigespørgsmål at få SSV med. Det er en fjer i hatten for dem.« Prisen for SSV-støtten til regeringen har bl.a. været, at beskæringer af støtten til mindretallet blev trukket tilbage. Men det danske mindretal har også selv haft held til aktivt at præge den førte politik i Landdagen i Kiel. »I slutningen af sidste valgperiode tog SSV initiativ til en lov om offentligheden i forvaltningen, som er blevet et forbillede for andre delstater. Selvfølgelig er loven ikke vores fortjeneste alene – vi har gode venner, der har gennemført den for os – men loven ville måske ikke være gennemført, hvis ikke vi havde foreslået den. I denne periode har vi bl.a. taget initiativ til en lov, der kræver overenskomstmæssig løn af de virksomheder, der vinder opgaver i en offentlig licitation.«

Vælgere skælder ud
Gennem arbejdet i Landdagen forsøger det danske mindretals repræsentanter at være spydspids for en mere skandinavisk demokratiforståelse i Nordtyskland - og det herskende opsving i Danmark gør bestemt indtryk blandt vælgerne i det krise-plagede Slesvig-Holsten, hvor ledigheden har nået 12,7 procent.
»I Danmark er der nogle grundlæggende holdninger til samfundet, som har vist sig at kunne klare forandringer bedre, end holdningerne syd for grænsen,« siger Anke Spoorendonk. Men nogen ’danskerbonus’ bliver der nok alligevel ikke tale om ved valget på søndag, for netop de socialliberale SSV-vælgere er temmelig misfornøjede med den danske udlændingepolitik og Danmarks deltagelse i Irak-krigen. »Danmark har virkelig noget at byde på i internationale sammenhænge, når man diskuterer mindretal og menneskerettigheder. Derfor har jeg personligt været så skuffet over, at Danmark har indladt sig på en krig i Irak, for den kaster alle de værdier over bord, som var kendetegnende for dansk politik – mellemfolkeligheden og FN-indsatsen for folkenes selvbestemmelsesret.« Det hænder ligefrem, at tyske vælgere ringer til SSV-kontoret i Flensborg for at skælde ud over Danmark. Hvem er nærmere til at modtage kritikken end danskernes repræsentanter syd for grænsen?

Progressiv politik
Set fra Danmark virker det danske mindretals stædige kamp for at bevare en egen identitet måske som en støvet pukken på årstallene 1864 og 1920 – og tilmed en dyr pukken. Hvert år poster den danske stat godt 400 millioner kr. i støtte til det danske samfund syd for grænsen. Anke Spoorendonk mener, at de penge er givet ganske godt ud. »Der er flere gode grunde til fortsat støtte til mindretallet: Jeg er historiker og mener, at man skal stå sin historie. Ud over det, så passer mindretallet på den danske historie i denne landsdel. Og hvis man ser på Slesvig-Holstens udvikling siden 1945, ville man have haft en sproggrænse, der skarpt fulgte landegrænsen, hvis ikke vi havde været her. Så ville Danmark som kulturområde være skrumpet endnu mere ind. Vi har været med til at bløde grænsen op,« siger Sporendonk. Og et frilandsmuseum vil Anke Spoorendonk ikke vide af stå i spidsen for.
»Mindretalspolitik er i høj grad progressiv politik – vi er udtryk for aktuel europæisk politik. Hvis man kigger rundt i Europa er der mere end 100 nationale mindretal.«
Hvad der gør en indbygger i Sydslesvig til dansker, er ikke helt nemt at indkredse. Mange har tysk som hjemmesprog, bestemmende er følelser og foreningsliv.
»Det er vigtigt at respektere, at det er noget andet at være dansk syd for grænsen end nord for grænsen. Dem, der siger, at de gerne vil være danske, må vi acceptere, som de er. De skal ikke op i en prøve i f.eks. dansk historie.« Med Grundtvigs ord kan Anke Spoorendonk sige helt kort, hvad tilhørsforholdet til danskheden bygger på:
»Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil.« »Vores mindretalsordning og dansk tradition går ud på, at det personlige valg er afgørende, og det synes jeg godt, at man kan udvide til at omfatte (den danske) udlændigepolitik og indvandring.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her