Læsetid: 5 min.

Stor, men ensom sejr

Topstyret protestparti eller plads til nytænkning. Det Radikale Venstre skal endnu en gang definere sin rolle i opposition
11. februar 2005

politisk kurs
»Vi tænker på andre end dig,« lyder et af de radikale slogans. De radikale gik til valg – og sejrede – på værdier som åbenhed, frihed og kreativitet, men først og fremmest på at være i opposition til Venstre og Socialdemokraterne. Valgresultatet gav markant fremgang til partiet, der, efter gårsdagens fintælling, er gået fra 9 til 17 mandater. En tidligere landsformand mener, de radikale har fat i fremtidens ideologiske strømninger, mens andre vurderinger lyder, at det blot er blevet nemmere at være det markante oppositionsparti imellem to store midtsøgende partier, »De radikale har mere end noget andet parti formået at kigge rundt om det næste hjørne. De store fællesskaber er brudt sammen og i et gråt landskab tegner de radikale sig for en ny bevælgelse, man kan kalde international, frisindet socialliberalisme. Den har en meget stærk appel til en bred gruppe af vælgere, blandt andet indvandrere og veluddannede,« mener tidligere landsformand for partiet, Asger Baunsbak Jensen. Han vurderer, at den nye socialliberalisme har så stærk vælgerappel, at den ikke blot vil være en bevægelse, men vil blive en helt ny ideologi. Ikke mindst i kraft af, at socialliberalismen, efter Baunsbaks mening, er en fælleseuropæisk strømning, der også ses hos liberaldemokraterne i England og de grønne i Tyskland. »De radikale er europæiske på en anden måde end Socialdemokraterne og Venstre, fordi de tør tale åbent om Europa og integration i stedet for at krølle sig sammen om nationalismen, som for eksempel Dansk Folkeparti«

En slags protestparti
Kathrine Lilleør er sognepræst i Slagslunde og Ganløse og skal medvirke i en interviewbog sammen med de radikales Naser Khader. Hun mener ikke, der er noget nyt i de radikales politik, men at partiet blot tegner sig for Socialdemokraternes tidligere synspunkter på områder som flygtninge og velfærd. »De radikale har i dette valg vundet på at være et protestparti. De er ikke specielt samarbejdsvillige og deres valgsejr minder om Pia Kjærsgårds ved tidligere valg, hvor omkvædet lød: Hvis jeg ikke kan få det sådan og sådan, vil jeg ikke være med!,« siger Kathrine Lilleør Hun mener, desuden at Dansk Folkeparti og de radikale ligner hinanden i måden at føre politik på. »De er begge meget topstyrede partier. Andre tendenser i partiet undertrykkes til fordel for lederens kurs og bestemte holdning.« Det nyvalgte radikale folketingsmedlem Elisabeth Geday, er enig med Asger Baunsbak i, at de radikale har fat i en nutidig strømning, men kalder det en politisk tendens snarere end en ideologi. »Hvis du tolker en ny ideologi som en modbevægelse til isolationismen og den snæversynede nationalisme, der findes i de fleste europæiske lande, er det rigtigt, at de radikale er eksponent for denne bevægelse. Vi vil ride med på alt, hvad globaliseringen tilbyder os af muligheder, og vi vil ruste befolkningen til at høste de fordele, og så skal vi have trimmet velfærdsstaten til også at kunne tåle det.«
Hun henviser til professor Lars Qvortrups idé om det såkaldt refleksive moderne menneske som hovedtanken i radikal ideologi.

Thorning-Schmidt truer
»Man er et tænksomt menneske og i alt, hvad man foretager sig, tænker man en ekstra gang over konsekvenserne i det, man gør. Det er den radikale hjertesjæl. Vi tænker over perspektiverne i vores handlinger.« Hun understreger, at ideen om det tænkende menneske også findes hos de andre partier, men at de radikale i kraft af rollen som oppositionsparti har muligheden for at være eksponent for ideen. »Socialdemokraterne har deres interne opgør, hvor de står i det dilemma, at de har en stor del af de unge vælgere, der tænker, som vi gør, men de har også en stor gruppe ældre, der stadig tænker i klassedelt samfund. Venstre er belastet af at have regeringsmagten. Det vil sige, deres muligheder for at tale værdier og tænke store tanker om den kreative klasse og lignende hele tiden bliver belastet af, at de også skal lave praktisk politik. Det efterlader os i en unik position til at tænke de store tanker, som har den bredde, der skal til, for at skaffe et stort vælgergrundlag. Det er de tanker, der skal være vores linje de næste fire år, for vi får ikke ret mange muligheder for at tage et politisk ansvar eller sætte vores fingeraftryk på den praktiske politik,« siger hun. Geday erkender dog, at de radikales fremtid også afhænger af, hvad der sker i Socialdemokratiet. »Hvis Socialdemokraterne havde valgt Henrik Dam Christensen, som er eksponent for det mere traditionelle, så gav det os en fuldstændig fri bane for at fortsætte. Men hvis de vælger en type som Mette Frederiksen eller Helle Thorning-Schmidt, bliver det svært for os at tegne en entydig profil.« Rune Stubager er ph.d. stipendiat og forsker blandt andet i politiske værdier. Han mener ikke, de radikales modstandsrolle i dansk politik er et nyt fænomen.»Ideen om at de radikale tager anderledes stilling, så vi allerede i 80’erne. Men ved dette valg er det lykkedes for dem at markere sig som det stærkeste alternativ på integration, retspolitik og miljøområdet.«

Vi er et procesparti
Rune Stubager beskriver en ny skillelinje i dansk politik mellem såkaldte autoritære og libertære værdier. Her står Dansk Folkeparti som den autoritære modpol over for de radikale, der markerer sig på de libertære værdier. Uddannelsen er den helt centrale markør, hvor den lange uddannelse skaber større interesse for de libertære værdier. Hans udsagn underbygges af en undersøgelse fra Kompas Kommunikation, der under valgkampen viste, at unge på tekniske skoler stemte DF, mens de unge på videregående uddannelser hovedsagligt stemte radikalt.
For Marianne Jelved hænger ideologi sammen med rollen som oppositionsparti.
»Det socialliberale er baggrunden for protestpartiet. Men det er der ikke noget nyt i. Partiets stiftere talte om at bekæmpe sammenrotningen mod de små. Det er det, vi gør, både internationalt med ulandspolitik og nationalt i forhold til integrations- og økonomisk politik,« understreger Jelved. Hun mener, at partiets succes bunder i en større tilslutning, især fra unge, til partiets ideer om en verden uden grænser. Hun afviser samtidig Kathrine Lilleørs sammenligning mellem de radikale og Dansk Folkeparti. »Hun aner ikke, hvad hun taler om. Venstre er et topstyret parti, det er vi ikke. Det kan ikke lade sig gøre at topstyre Det Radikale Venstre, fordi det er et procesparti. Det kan godt være, jeg har autoritet i partiet, men den bygger på argumentation.« Hun beskriver de radikales rolle de næste fire år som et oplysningsparti. »Vi har en kæmpe folkeoplysningsopgave i at afdække konsekvenserne af blandt andet udlændingeloven og regeringens skattepolitik. Jeg tror, mange i de konservative og Venstre-kredse hellere så vores politik gennemført end den, regeringen gennemfører sammen med Dansk Folkeparti, «siger Jelved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her