LONDON I månederne op til valget i Irak syntes de irakiske oprørsgrupper at arbejde mod ét mål: At forhindre gennemførelsen af valget. Voldskampagnen omfattede likvideringer af kandidater og valgtilforordnede samt trusler mod alle irakere, der valgte at deltage. Men dagen kom. Og gik. Og med den imponerende valgdeltagelse gav irakerne oprørsgrupperne svar på tiltale. »Dette valg var vores svar til oprørerne: Vi vil kæmpe mod jer, vi vil ikke lade jer intimidere os, ligegyldigt hvor hårdt I prøver, så vil vi slå jer,« sagde en irakisk læge, der ikke ønskede sit navn offentliggjort, til Christian Science Monitor. Lægen mente, at oprørerne nu ville blive nødt til at genoverveje deres strategi. Håbet mere end troen på det var, at voldsniveauet ville falde, men her små to uger efter valget svinder det ind dag for dag, i takt med at nye grumme oplysninger om bombedrab, likvideringer og bortførelser indløber. Alene i går kom meddelelsen om, at 20 irakiske lastbilchauffører samt fire betjente og soldater, der skulle beskytte dem, var fundet dræbt brændt i deres biler syd for Bagdad. En bilbombe i det centrale Bagdad dræbte desuden tre, meddelte BBC. Antallet af drab er nu oppe på niveauet fra før valgdagen, der lå på omkring 100 dræbte om ugen primært irakere. »Vi har stadigvæk det samme Irak, som vi havde forrige lørdag, et Irak med et stort sikkerhedsvakuum,« siger den anerkendte Irak-ekspert Toby Dodge fra Queen Mary University of London til Christian Science Monitor.
Vil have USA ud
Nabil Salman, der er professor ved Bagdad Universitet, og som har studeret oprørernes udvikling, forudser, at angrebene vil fortsætte, så længe de amerikanske tropper bliver i landet, uanset at den nye irakiske regering af flertallet af irakerne anses som legitim. »Resultatet af valget vil ikke ændre noget i forhold til modstanden, med mindre der kommer en markant ændring i vores regerings politik over for besættelsesstyrkerne i Irak,« siger Salman til Knight Ridder Newspapers.Den lave valgdeltagelse blandt sunnimuslimer frygtes også at være et varsel om den stærke støtte til oprørerne i de sunnimuslimske samfund. Selv om der endnu ikke foreligger et endeligt resultat det blev i går udskudt så ser de sunnimuslimske kandidater ud til at have fået færre stemmer end shiitterne selv i de områder, hvor sunnierne dominerer. F.eks. har en liste under ledelse af shiamuslimske præster fået flere stemmer end de sunnimuslimske kandidater ifølge foreløbige optællinger i provinsen Salah al Din, der er Saddam Husseins hjemegn. Det frygtes, at den lave sunnimuslimske valgdeltagelse vil føre til øget utilfredshed og marginalisering af sunnierne og dermed yderligere styrke oprøret, der ifølge eksperterne primært udgøres af sunnimuslimske grupper og ikke af de meget omtalte udenlandske hellige krigere. Toby Dodge siger, at oprøret udgøres af omkring 60 forskellige, primært autonome, grupper, og at jordaneren Abu Musab al-Zarqawi med kun omkring 200 tilhængere er en »perifer spiller«. »Zarqawi er ikke oprøret. Hvis Zarqawi forsvandt i morgen, ville oprøret sandsynligvis blive stærkere,« forudser Dodge, der mener, at flere sandsynligvis ville støtte det populære anti-amerikanske oprør, hvis dette ekstreme element forsvandt. Sajjan Gohel, terrorismeekspert og leder af Asia Pacific Foundation i London, mener, at »problemet er, at for hver oprører, der fanges eller dræbes, kommer fem nye til«. »Det er forskellige grupper, men de er bundet sammen af en fælles ideologi, der går ud på af tvinge amerikanerne ud. De vil komme tilbage igen og forsøge at ødelægge så meget som muligt,« siger han til Christian Science Monitor. Også CIA synes at have indset, at hovedfjenden ikke er de udenlandske hellige krigere, men de selv samme irakere, som de befriede.
I en CIA-rapport tegner efterretningstjenesten et billede af den irakiske gennemsnitsoprører: »Denne person, der har en klanbaggrund, drives af en blanding af motiver inklusive familiemæssig sorg; nogen er blevet ramt af koalitionsstyrker,« udtaler en embedsmand med kendskab til rapportens detaljer til Washington Post, og fortsætter: »Der indgår også religion og nationalisme, som resulterer i en holdning om, at han må kæmpe for at få ikke-muslimer ud af muslimsk territorium.« Ifølge kilden har CIA netop opdateret sin analyse til nu også at omfatte irakere, der ikke er tidligere var medlemmer Baath-partiet, men som er nyligt radikaliserede sunniirakere, nationalister og andre, der er desillusionerede pga. den økonomiske krise og ødelæggelserne af landet.