Læsetid: 4 min.

Udenrigsministeriet vil præsentere 39 forslag til brobygning over Atlanten

I et interview med Information hilser udenrigsminister Per Stig Møller USA’s forsøg på at forbedre forholdet til Europa velkomment. Med 39 konkrete forslag sætter Møller et styrket transatlantisk samarbejde højt på dagsordenen
22. februar 2005

EU-USA II
Danmark har siden den 1. januar 2005 haft plads i FN’s Sikkerhedsråd. Med udgangspunkt i de muligheder denne position giver, har Information talt med udenrigsminister Per Stig Møller (K) om selvstændig dansk udenrigspolitik, og betydningen af den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rices og præsident George W. Bushs Europabesøg.
Per Stig Møllers udenrigs-ministerium har i tæt samarbejde med Statsministeriet udarbejdet 39 konkrete forslag til, hvordan samarbej-det mellem EU og USA kan forbedres på punkter, der spænder fra terrorbekæmpelse over fredsprocessen i Mellemøsten til en styrket global indsats mod hiv og aids.
Per Stig Møller understreger vigtigheden af et tæt transatlantisk samarbejde og skitserer Danmarks holdning til tanken om den fælles eu-ropæiske udenrigspolitik, der er skitseret i den nye EU-traktat.
– Du har ved flere lejligheder lagt vægt på, at Danmark altid bør have en selvstændig holdning i international sammenhæng. Hvordan kommer det til udtryk, og hvilken indflydelse kan vi øve?
»Først og fremmest gennem den dialog vi jo fører hver uge i New York (hvor FN’s hovedsæde er placeret, red.). Men konkret har vi fremlagt 39 forslag, der drejer sig om vidt forskellige ting inden for sikkerhed, globalt samarbejde, fælles styrket indsats mod hiv og aids for at tage den bløde side, men også fælles initiativer til forbedring af teknologierne til at opspore kemiske og bakteriologiske våben. Et andet og meget aktuelt punkt drejer sig om at gå sammen for at sikre en fornuftig udvikling efter den planlagte israelske tilbagetrækning fra Gaza. Her er vi nødsaget til at samarbejde for at skabe en varig løsning, der rækker endnu videre.«

Fra sag til sag
De 39 forslag er endnu ikke offentligt tilgængelige, men har ifølge Udenrigsministeriet været drøftet på embeds-mandsniveau i EU op til mødet mellem Bush og Ministerrådet i dag. Forhåbningen er, at Danmarks forslag vil vinde bred opbakning, så de kan udgøre grundlaget i en fælles EU-indstilling ved det planlagte EU-USA topmøde i juni.
– Men i hvilket omfang er de selvstændige danske synspunkter afgørende for, at vi kan bidrage til f.eks. denne proces i Sikkerhedsrådet?
»Det er afgørende, at vi i internationale konflikter samler oplysninger ’on the ground’, for at vi kan tale med vægt og vinde opbakning omkring vores synspunkter. Vi har den politik, at vi tager stilling fra sag til sag, og for at få maksimal indflydelse koordinerer vi først med vores EU-partnere, både i og uden for Sikkerhedsrådet, og derefter forsøger vi at skabe enighed med USA, fordi vi udgør en meget, meget stærk alliance, når vi står sammen.«
– Prøv nærmere at forklare vigtigheden af et velfungerende samarbejde mellem EU og USA?
»Det er helt afgørende! Vi har jo grundlæggende i Eu-ropa og USA de samme fælles værdier, som vi prøver at sprede ud over hele verden. Derfor vil det være utrolig negativt, hvis vi glider fra hinanden og hver for sig forfølger egne mål, med ævl og kævl og negativ konkurrenceføring til følge.«
– Hvordan opfatter du i den forbindelse de udmeldinger, den amerikanske regering er kommet med efter George W. Bushs genvalg?
»Meget positivt. Jeg synes, man allerede kunne se et skifte af forsvarsminister Rumsfelds tale i München, hvor han erkendte, at USA ikke kan det hele på egen hånd, og det er blevet fulgt op af både Condoleezza Rice og Bush. Efter min vurdering er der nu fra USA’s side en udstrakt hånd til, at vi igen skal prøve at finde sammen, men det betyder selvfølgelig også, at man er nødt til at være villig til at give køb på sine absolutte synspunkter på begge sider, for at det bliver muligt.«
– Der er jo en række områder, hvor USA og EU stadig er meget uenige. Både i forhold til splittelsen omkring Irak, men også i forhold til konventioner, Kyoto, krigsforbryderdomstolen osv.? Hvad gør du for at bidrage til at bygge bro over disse uenigheder?
»På de nævnte områder er det da helt sikkert, at vi fra dansk side stadig vil arbejde for at få amerikanerne til at tilslutte sig det øvrige internationale samfunds linje. For eksempel har jeg på alle mine møder med amerikanerne forklaret dem, at jeg ikke kan forstå, hvorfor de er bange for ICC (Den Internationale Straffedomstol, red.) for det er temmelig utænkeligt, at USA skulle blive slæbt for retten, da deres retssystem jo fungerer. Intet land kan slæbes for ICC, såfremt det er ’willing and able’ til at retsforfølge egne borgere, og det skete jo for eksempel med Abu Ghraib, så jeg forstår simpelthen ikke deres uvilje på det punkt.«

Koordinerede holdninger
– Hvordan er Danmarks position i forhold til den EU-udenrigsministerrolle som den nye EU traktat beskriver? Vil du arbejde for en stærkere institutionelt forankret europæisk udenrigspolitik?
»Vi koordinerer altid vores synspunkter med de andre europæiske lande i henholdsvis Bruxelles og New York, men det er vigtigt at slå fast, at den kommende EU- udenrigsrepræsentant, som jeg foretrækker at kalde ham, ikke kan præsentere et fælles EU udspil, hvis et eller flere lande er uenige. Man vil aldrig se en formel fælles EU-udenrigspolitik, for det er nationalstaternes kompetence at føre den udenrigspolitik, der svarer til landets interesser.«
– Men er det ikke netop en stærkere politisk integration, der er nødvendig for, at Eu-
ropa kan få en styrket rolle i forhold til spørgsmål af global politisk betydning?
»Vi skal bestræbe os på at føre fælles udenrigspolitik i det omfang, det er muligt, og vi kan skabe konsensus, for det er åbenlyst, at det er i vores interesse, at Europa præsenterer en fælles holdning så ofte som overhovedet muligt. Men man må heller ikke tro, at en EU-udenrigsminister nødvendigvis vil betyde det helt store i den sammenhæng, for det kræves stadig, at de suveræne medlemslande giver deres mandat. Det betyder ikke, at jeg ikke er fortaler for, at Europa står for en samlet udenrigspolitik. Den nye traktat ændrer blot ikke noget på det punkt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her