Læsetid: 4 min.

Vandretur gennem Kubricks værker

Filminstruktøren Stanley Kubrick var ikke kun perfektionist, men også samler. Manuskripter, skitser, breve, fotografier, bånd, optegnelser og rekvisitter fra hans film blev opbevaret i mere end tusind kasser og papæsker på den herregård uden for London, hvor Kubrick døde. Ulf Peter Hallberg rapporterer fra den store Kubrick-udstilling på Martin-Gropius-Bau
9. februar 2005

kubrick i Berlin
Da jeg for 34 år siden sad i biografen Camera i Malmø, kunne jeg ikke vide, at jeg en dag i en mørk fremtid skulle komme til at stå foran skulpturerne af de nøgne kvindekroppe fra Korova Milkbar i Stanley Kubricks film A Clockwork Orange og betragte voldsmanden Alex og en psykotisk forfatter på et vinterlukket hotel i helt andet perspektiv. Jeg kan stadig huske alle de diskussioner om kunstens ansvar, om vold og æsteticisme som A Clockwork Orange gav anledning til dengang og i dag, hvor virkeligheden har indhentet Kubricks vision. Det går op for mig, at ‘kulden’ i Kubricks værk snarere var et udslag af en fremadskuende visionærs realistiske kalkuler og af en intensitet, der hang sammen med filmskaberens overbevisning om, at ‘sandheden’ døde med Gud for mere end hundrede år siden. Jeg tolker gådefuldheden i Kubricks værk som en grandios kommentar til samfundsformernes begrænsede holdbarhed og den menneskelige eksistens mørke skakt. Detaljernes rolle i helheden giver Kubricks film en fantastisk virkning. Som tog han i hvert eneste værk livtag med individets plads i kosmos. Paradokserne er et ledemotiv i filmene, tilfældets udråbstegn, tegnet på, at livet og eksistensen aldrig kan planlægges. Tilværelsen bestemmes af modsætninger og modsigelser.

Rundt i Kubricks hjerne
På udstillingen orienterer jeg mig i en labyrint, der giver et billede af Kubricks biografiske udvikling, om filmskaberens besættelse af projekter og scenografiens betydning. Det er museernes lange nat, så jeg bevæger mig rundt i Kubricks hjerne (nedkradsede ideer og projekter, der aldrig blev realiseret) i spøgelsestimen. Her findes fantastiske, iderige skitser til I.A., en film om fremtidens kunstige intelligens som Spielberg overtog efter Kubricks død og forvandlede til kitsch. Her findes hele den monomane Kubricks Napoleon-bibliotek (30 års research), masser af kartotekkort, skitser over slagmarkerne og biografiske oplysninger om kejseren. Som en søvngænger står jeg midt i et drømmelignende design, hvor arbejdsnarkomanens desperation og udholdenhed spejler sig. Jeg betragter indmaden af hovedcomputeren HAL fra Rumrejse – År 2001. Filmen gav os en fornemmelse af den merchandise-verden, vi lever i i dag. Alle store virksomheder var leveringsdygtige med dele fra den nyeste teknologi og design, maskiner, uniformer eller kostumer. Kubrick satte det hele ind i en kosmisk sammenhæng, der fik produkterne til at fremstå lige så betydningsløse, usammenhængende og umenneskelige, som de i virkeligheden er. »9.000-serien kan ikke begå nogen fejl,« siger HAL med følelsesløs stemme. Kubricks science-fiction handler ikke om terroren fra det ydre rum, men om en verden, hvor teknikkens perfektion er ved at gøre mennesket overflødigt. Astronauterne, der er udsendt for at udforske rummets gåder og jordklodens stilling i universet, ser nostalgisk nok tv ude i verdensrummet: The World Tonight. Verdensrummet fremstår bare som en tom billedskærm.

Startede som fotograf
Konsekvensen af Kubricks perspektiv er tydelig allerede i hans første arbejde som fotograf. Kubrick blev hyret som 17-årig af billedmagasinet Look, da redaktionen købte et fotografi som den unge gymnasieelev havde taget af en avissælger, der hænger med hovedet efter Roosevelts død. I Kubricks fotografier ligger hovedvægten på det fortættede og problematiserende billedsprog. Fotografierne skildrer ikke bare mennesker og ting, men billedkompositionen rejser intrikate spørgsmål om mediets objektivitet, betragterens position, virkelighedsgengivelsens muligheder. Den tidlige film The Killing (1956) er ikke bare en gangsterfilm, men et katalog over genrens motiv og dramaturgi. Krigsfilmene Paths of Glory (1957), Dr. Strangelove (1964) og Full Metal Jacket (1987) handler ikke kun om Første Verdenskrig, Den Kolde Krig og Vietnam, men dissekerer med kirurgisk præcision militærmaskineriet som en uhelbredelig syg organisme. Over for tomhedens paradoks stiller Kubrick eksisensens gåde, der ofte minder om en drøm. I The Shining (1980) er det mareridtet om individets afsporethed og kunstens forfald. I Eyes Wide Shut er det ‘den frie personligheds masker’. I sin sidste film koncentrerede Kubrick sig med uendelig præcision om hverdagslivet: personlighedens grænser, seksualitetens overskridelser, individets vildveje gennem livets labyrint. I Kubricks sidste vision genlyder Private Jokers sidste ord fra Full Metal Jacket: »I’m in a world of shit, but I’m alive, and I’m not afraid …« Kasserne fra Kubricks kælderrum og korridorer, de gennemarbejdede dialoger i hans manuskript, filmenes scenografi og klipning, de stilrene billeder i denne udstillings kaleidoskop, bærer alle det samme stempel: ‘Design: Franz Kafka’. Jeg går rundt på Martin-Gropius-Bau, som om det var Overlook Hotel. Det sner uden for og jeg føler mig som Jack Nicholsons i The Shining, da han i rollen som Jack Torrance står foran den gamle hotelbestyrer Mr. Grady, der myrdede hele sin familie. Lige som Jack vil jeg gerne have, at alt det ubehagelige er noget, som eksisterer uden for mig selv: »Mr. Grady, de var hotelbestyrer her ...« Kubrick overlister mig og Jack med dobbeltgængermotivet. Mr. Grady svarer: »Men De er bestyreren. De har altid været bestyrer. Det burde, jeg jo vide, sir. Jeg har altid været her ...«

 
Oversat af Steen Lindorf Jensen

Udstilling: Martin-Gropius-Bau, Berlin til og med 11.4.05

Læsetips:
Katalog: STANLEY KUBRICK, Kinematograph nr. 19, Deutsches Filmmuseum
Georg Seesslen/Fernand Jung, Stanley Kubrick und seine Filme, 1999
Michael Chion, Eyes Wide Shut, 2002

www.stanleykubrick.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu