Læsetid: 4 min.

Venstres liberale vil ha’ reformer

Fogh kan genvinde tilliden hos sit liberale bagland. Men det kræver vilje til velfærds- og skattereformer
10. februar 2005

VENSTRE
Anders Fogh Rasmussen har i løbet af valgkampen trådt mange fra Venstres liberale bagland over tæerne. Først og fremmest ved at love adskillige millioner kroner til øget velfærd. Og da han ved et møde i Århus kom til at sige, at liberalismen er forældet, vendte mange liberale ham direkte ryggen. Det omdiskuterede mandat i Søndre Storkreds, vandt den midtersøgende Jens Rohde over den liberalistiske Martin Geertsen, så alt i alt ser det ikke udpræget godt ud for Venstres fremtid som liberalt parti efter valget. Men Venstre har stadig muligheden for at genvinde de liberales tillid. Det kræver først og fremmest vilje til reformer.

Reformer er påkrævet
En af de skarpeste kritikere af Anders Foghs midtersøgende politik, er Mikael Bonde Nielsen, som er marketingschef i en it-virksomhed. Han mener, at Anders Fogh Rasmussen i den kommende valgperiode bør forberede vælgerne på reformer i den næste periode: »Det er altafgørende, at Anders Fogh får præsenteret nogle velfærdsreformer for vælgerne i den kommende valgperiode. At han næste gang går til valg på velfærdsreformer,« siger Mikael Bonde Nielsen. Når velfærdsreformerne er så vigtige, skyldes det to ting. »Der er det demografiske argument. Det med, at den gennemsnitlige levealder vokser, men at vi har kortere tid på arbejdsmarkedet, hvilket ikke er en bæredygtig udvikling. Men der er også et moralsk argument. Vi har en tendens til at fremstille os selv som svage, der behøver hjælp i form af velfærdsgoder. Børnefamilierne for eksempel. Jeg tjener masser af penge, men modtager alligevel en børnecheck. Det er den forkerte vej at gå,« siger Mikael Bonde Nielsen. Han mener i den forbindelse også, at integrationsbegrebet skal udvides.»Anders Fogh vil være godt tjent med at udvide integrationsbegrebet. I dag gælder det kun flygtninge og indvandrere. Men mange danskere er heller ikke ordentligt integrerede i samfundet. På arbejdsmarkedet for eksempel. Man skriger efter velfærd og får det – og så ryger incitamentet for at arbejde. Vi skal have en arbejdskultur i Danmark igen. Velfærd er noget man skaber gennem arbejde,« siger Mikael Bonde Nielsen. Også Direktøren for den liberale tænketank CEPOS, Martin Ågerup, har været fremme og kritisere Anders Foghs midtersøgende politik. Han mener først og fremmest, at en skattereform er påkrævet.

Flere skattelettelser
»Jeg mener, at en skattereform er nødvendig efter næste valg. Der er brug for en klar aftale om, at der kommer skattelettelser,« siger Martin Ågerup. Han har også nogle mere konkrete forslag til, hvordan Anders Fogh Rasmussen trods sine gavmilde valgløfter kan føre liberal politik i denne valgperiode. »Jeg mener stadig, at han har et pænt stort råderum. Han kan eksempelvis øge privatiseringen og udliciteringen. På det område er han ikke bundet af valgløfter og vetoret til Socialdemokraterne. Og der er heller ikke noget, der forhindrer ham i at lave skattelettelser allerede i denne periode,« siger Martin Ågerup.

Må tilgodese liberale
Men har Anders Fogh Rasmussen overhovedet tænkt sig at føre liberal politik?
Lektor i statskundskab ved Århus Universitet Jørgen Poulsen mener, at der er to muligheder for statsministerens fremtidige politik. »Enten har Fogh ændret sig i socialdemokratisk retning. I så fald vil han ikke gøre noget for at tilgodese de liberale. Han ser sig selv som statsmand i Danmark, hvilket betyder, at man må have socialdemokratiske træk. Ligesom Poul Schlüter. Eller også bruger han det, man kan kalde salami-taktik, hvor man skærer en skive ad gangen, uden at folk lægger mærke til det. Det er det, mange af de liberale håber på. At han i virkeligheden arbejder mod en minimalstat,« siger Jørgen Poulsen. Blandt disse liberale er Martin Ågerup: »Jeg mener, at hans strategi er at tage det i lange seje træk. Han satser på genvalg igen og igen. Og nu skal Socialdemokraterne til at have ny formand, så måske er det ikke umuligt, at Anders Fogh sidder på magten de næste otte-10 år,« siger Martin Ågerup.

Ønsker klar melding
Han kunne dog godt tænke sig en udmelding fra Anders Fogh Rasmussen om, at det er det, der er ved at ske. »Han melder ikke klart ud. Han siger ikke, vi vil dér hen, men det går bare lidt langsomt,« siger Martin Ågerup. Om Anders Fogh Rasmussen tør komme med velfærdsreformer allerede ved næste valg – eller om det er for stor en skive af salamien – er usikkert. Mikael Bonde Nielsen håber: »Jeg håber, at han gør det. Hvis ikke, så maler han sig selv ind i et hjørne med Dansk Folkepartis berøringsangste vælgere. Der er dém, der vil forandring og dém, der ikke vil. Jeg tror, at Det Radikale Venstres fremgang ved valget skyldes viljen til forandringer i velfærden. Jeg ved ikke, hvem Fogh vil tilhøre.« »Men jeg ved, hvad fremtiden tilhører. Den tilhører de forandringsvillige. Og når man ser på, hvad Anders Fogh tidligere har sagt, så har han forudsætningerne for at forstå det her. Det håber jeg, at han vil gøre,« siger Mikael Bonde Nielsen.

FAKTA
VENSTRE
• Antal stemmer: 974.944 – det svarer til 29 procent - en tilbagegang fra 31,2 procent
• Antal mandater: 54 – en ftilbagegang på fire mandater
• De forladergruppen:
• Nye ansigter: blandt andre borgmester i København Søren Pind, tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg
•De røg ud: Venstres gruppeformand, Erik Larsen og kirkeminister Tove Fergo må se sig slået ud af Folketinget

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu