Læsetid: 5 min.

Den apokryfe Holmes

Carl Muusmanns 100 år gamle Sherlock Holmes-pastiche, ’Sherlock Holmes på Marienlyst’, der i dag bliver genudgivet, er blot et af mange interessante bidrag til genren
31. marts 2005

Sherlockiana
I begyndelsen af 1900-tallet besøgte Sherlock Holmes Danmark og blev involveret i den prekære affære om grevinde Lucia Montajada og de værdifulde smykker Marskalindens Diamanter, der blev stjålet fra hendes lejede villa i Helsingør.
Selvfølgelig bød sagen ikke på de store problemer for den berømte detektiv, verdens første og største praktiserende af slagsen, der hurtigt fandt frem til misdæderen. Holmes blev assisteret af sin gode ven, doktor Watson, og forfatteren og journalisten Carl Muusmann, og det er Muusmanns fortjeneste, at vi i dag overhovedet kender til sagen om grevinde Montajada, som Watson, Holmes’ levnedsskildrer, ikke har beskæftiget sig med i de 60 historier, han skrev om sine og Holmes’ oplevelser.
I bogen Sherlock Holmes på Marienlyst, der første gang blev udgivet i 1906, beretter Muusmann i detaljer om detektivens ophold i Danmark, og om hvordan forfatteren selv blev involveret, fordi han året forinden havde stiftet bekendtskab med Watson under et besøg i London.
I dag, næsten 100 år senere, genudgiver forlaget Fahrenheit denne for alle Sherlockianere yderst interessante historie, der kun er med til at fuldende billedet omkring Sherlock Holmes’ liv og færden.

Holmes-pasticher
Jeg kan ikke huske, hvor jeg så det første gang – sikkert bag på en bog – men et gammelt mundheld dikterer, at »Sherlock Holmes kan aldrig dø, fordi han aldrig har levet«. Der er en indlysende, næsten poetisk logik i udsagnet, men jeg er sikker på, at mangen en sherlockianer har rystet på hovedet over sætningen, der bryder med illusionen om, at Holmes faktisk har levet og derfor sagtens kunne have været en tur i Danmark.
Også selv om det ikke fremgår af conanen, altså de fire romaner og 56 noveller, som Sir Arthur Conan Doyle skrev om Sherlock Holmes, som var fortælleren doktor Watson.
Muusmanns bog er blot én af utallige apokryfe skrifter, som har taget sig mange friheder med Doyles opfindelse stort set fra det sekund, Holmes først optrådte i En studie i rødt i 1887. Doyles elementært spændende historier og sindrigt konstruerede intriger har gjort den næsten overnaturligt godt begavede detektiv med sans for at drage de mest utrolige, men ingenlunde forhastede slutninger, til en af de mest populære skikkelser i verdenslitteraturen. Det er ikke så mærkeligt, at historiernes mange fans har haft lyst til selv at brodere videre på Holmes’ i forvejen fantastiske liv.
Det er hovedsageligt selvbestaltede conanikere og sherlockianere, forskere udi Conan Doyle og Sherlock Holmes – og dem er der mange af – der har vovet at skrive Holmes-pasticher. Men det er ikke nemt at skrive en velfungerende Holmes-pastiche, blandt andet kræver det et indgående kendskab til ikke blot Conan Doyles skrivestil, men også til Holmes’ person, hans måde at tale og agere på, hvis man vil gøre sin historie troværdig.

Nogle går for langt
Den amerikanske forfatter Michael Chabon, der i sit forfatterskab beskæftiger sig med populærkulturens mange udtryk – tegneserier, fantasy, Sherlock Holmes – udsendte sidste år den af omfang lille, men trods alt vægtige The Final Solution, der tager fat i detektiven i årene lige efter Anden Verdenskrig.
Da Conan Doyle for anden gang blev træt af Holmes, sendte han ham på pension i Sussex, hvor han efter sigende fristede en tilværelse som biavler. I Chabons bog står bistaderne misligholdt i den forsømte have, og den aldersstegne Holmes er fysisk kun en skygge af sit tidligere så dynamiske jeg. Men hjernen fejler intet, og han bliver snart involveret i en speget sag omkring en umælende, tysk dreng og hans meget talende papegøje.
I Holmes-pastichen, der i øvrigt ofte har gjort sig på film, handler det om at lade detektiven foretage sig et eller andet, han ikke har foretaget sig før, og det betyder, at nogle af historierne går langt – indimellem for langt – i forsøget på at være originale.
I 1987 – hundredeåret for den første Holmes-historie – udkom ligefrem en antologi af Holmes-pasticher skrevet af blandt andet Daniel Stashower, en af Conan Doyles bedste biografer, og gyserforfatteren Stephen King. Kings historie, der ikke er blandt samlingens bedste, tillader sig det dristige at fortælle om den ene gang, hvor Watson faktisk løste en sag før sin skarptseende ven. Det er en sølle Holmes, plaget af katte-allergi, man møder i historien, og det virker simpelthen helt forkert.

Holmes og virkeligheden
Så er der mere bid i krimiforfatteren Ellery Queens En studie i mord, hvor Queen angiveligt er faldet over et hidtil upubliceret manuskript af Watson, der handler om dengang, hvor Holmes opklarede mysteriet om seriemorderen Jack the Rippers identitet.
Også film- og tv-manden Nicholas Meyer baserede sig på ’efterladte’ manuskripter og lod i sine to Holmes-pasticher fra 70’erne, Den snigende gift og The West End Horror, detektiven møde virkelige personer.
I Den snigende gift tager Holmes og Watson til Østrig, hvor en vis Sigmund Freud hjælper Holmes af med sit livsfarlige kokainmisbrug. Og i den underholdende The West End Horror møder man blandt mange af tidens fremtrædende personligheder både Gilbert og Sullivan, Bernard Shaw, Bram Stoker og Oscar Wilde.
Også Conan Doyle selv har været genstand for diverse digterier. Mark Frost, der skrev Twin Peaks sammen med David Lynch, bruger forfatteren som hovedperson i de Holmes-agtige The 6 Messiahs og De syv brødre, der handler om spiritisme, en af Conan Doyles store passioner.
Og englænderen David Pirie, der var medforfatter på Lars von Triers Breaking the Waves, har skabt sig et navn på en velskrevet og nu også tv-dramatiseret bogserie om dr. Joseph Bell, den skotske læge, der skolede den lægeuddannede Conan Doyle, og som menes at have inspireret til Sherlock Holmes.
Listen er lang og kringlet, og for at vende tilbage til kære Carl Muusmann, så er han heller ikke den eneste dansker, der har forsøgt sig som fortolker af Holmes. Men hans Sherlock Holmes på Marienlyst, en bagatel, om end en morsom én af slagsen, er en glimrende anledning til både at genlæse Conan’en og stifte nærmere bekendtskab med de apokryfe skrifter.

*Carl Muusmann: Sherlock Holmes på Marienlyst. (Fornemt) efterskrift af Benni Bødker og (stemningsfulde) illustrationer af Mårdøn Smet. Forlaget Fahrenheit. 124 s., 199,50 kr. Udkommer i dag

*Der findes et hav af hjemmesider dedikeret til Sherlock Holmes, og de kan findes ved en simpel søgning på www.google.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her