Læsetid: 8 min.

Her er alle den bedste

Den danske rapmusik er for alvor blevet populær. Rapperne topper hitlisterne og antallet af årlige danske rapudgivelser er i løbet af de seneste ti år ottedoblet. Men de danske rappere er langt fra en samlet enhed – Information har snakket med repræsentanter for rapscenens yderste poler
19. marts 2005

Tema: dansk rap
Engang var det nemt. Enten hørte man Rockers By Choice eller også hørte man MC Einar. Der var nemlig ikke andre at vælge imellem. Det var sidst i 80’erne.
»Der er løbet meget vand i åen siden da«, som MC Einar selv formulerer det i indledningen til cd’en Gadeplan, som udkom sidste år. På Gadeplan optræder mere end 30 danske rappere i forskellige konstellationer. Og Einar bliver også helt forpustet, da han læser nogle af de mange navne op:
»Jeg vil gerne have lov at præsentere: Rent Mel, L.O.C., Ufo & Yepha, Niarn, Blæs Bukki, Mass Orgi-E, Paulo, Per V, OR, Joe True, Spez, Strøm og mange flere...«
Hvor meget vand, der præcis er løbet i åen siden 1988, hvor MC Einar udgav det første danske rapalbum, kan man få en idé om, ved at tælle antallet af registrerede udgivelser på internetsiden www.danskrap.dk. Og udviklingen er markant. I perioden fra 1988 til og med 1995 blev der i gennemsnit udgivet to danske rapalbum om året. I perioden fra 1996 og frem til i dag, ligger det årlige gennemsnit på 15 udgivelser – altså næsten en ottedobling. Og alene i 2004 udkom der 20 danske rapalbum.
De mange talentfulde ansigter i dansk rap er langt fra en samlet størrelse. Ét har de dog tilfælles – de mener alle sammen, at de er den bedste:
MC Einar og den bedste er mit navn og min rang / så gør dig klar til at feste når vi går i gang, rappede Einar i 1988. Og siden er parolen om, at ’jeg er den bedste’ blevet gentaget i utallige varianter. Men mens alle er enige om at være den bedste, så hersker der mange forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at være den bedste. Der er mange lejre og undergenrer i dansk rap. Her følger er kort præsentation af nogle af de væsentligste strømninger og kunstnere på den danske rapscene.

Rimsvin Først og fremmest kan man skelne mellem de rappere, der går meget op i sprog og form, og de rappere, går mere op i attitude. Til den første gruppe hører Per V, som tidligere var en del af gruppen Sund Fornuft, og i dag er på trapperne med sin første soloudgivelse:
»Jeg bekender mig til rimtyranniet. Jeg synes, det er fedt, når alt rimer. Og at lege med klodser af ord er desuden en udmærket fritidsbeskæftigelse,« siger Per V. Tidligere har Per V prioriteret formen meget højt – men på sin nye plade har han forsøgt at kombinere den rimende form med et mere vovet indhold:
»Men rimene skal ikke være den eneste drivkraft – der skal være noget mere. Den bedste rap kombinerer budskaber med sprognørderi,« siger Per V.
Han optræder også på de jazzinspirerede Ikscheltaschels nye album, hvor han rapper på bandets eget selvopfundne volapyksprog:
»Det var meget umiddelbart – jeg har aldrig før gået i studiet og indspillet to numre på én dag. Men jeg har på den anden side heller ikke prøvet at være skæv under en indspilning før.«
– Men det er jo netop ren lyd og form – der er vel ingen budskaber i det?
»Hvis du bare vidste, hvad der var af dyb visdom på den plade.«
De meget sprogligt orienterede rappere er enige om, at det ikke er nok, kun at rime fedt. Helt i rappens undergrund finder man rapperen Supardejen, som blandt andet optræder i bandet Sphaeren.
Han er kendt for sine komplicerede rim – her et eksempel fra sangen Ord jeg ik’ forstår:
Jeg vil bare chille / men tingene gør jeg får et ildebefindende / bør...
I dag mener han selv, at han er vokset fra den del af rappen:
»På min soloplade Intelligens uden konsistens var det helt ude af proportioner. Jeg fattede ikke engang selv, hvad jeg stod og rappede, fordi jeg gik så meget op i, at det skulle rime. Det var en stor gang rimnørderi – måske fordi jeg ikke ville lyde som de andre.« I dag er rimene stadig en vigtig del af Supardejens tekster – men rimene har ikke altid højeste prioritet. Det har derimod hans flow – som er den måde, man rytmisk fremfører teksten på:
»Jeg kan finde på at prioritere mit flow højere end indholdet. Folk er ligeglade med, hvad man rapper – de vil have et fedt omkvæd og et fedt beat med et fedt flow henover,« siger Supardejen.

Gangstere I den hårde ende af skalaen findes en lang række rappere, der i høj grad spiller på deres attituder – navne som L.O.C., Niarn og U$O hører til her – selvom de selvfølgelig alle har specielle kendetegn. Herhjemme var MC Clemens den første til at spille på sin gangsterattitude – i øvrigt krydret med avancerede rim.
Bland de mest hårdkogte grupper herhjemme er bandet Suspekt.
I sangen Kinky Fætter kan man blandt andet høre linjen:
Lad mig kneppe dig for din skede spjætter / og min pik hænger ikke længere mellem mine lange stænger / men står ud i vejret som en stangspringer
Rapperen Orgi-E fra Suspekt, som nu er ved at lave en udgivelse i en anden konstellation, beskriver sin stil som kompromisløs og aggressiv – noget med nosser i.
»Jeg kan lide det aggressive – den hårde tekst og den hårde lyd.«
»Vi forsøger altid at få musikken til enten at stemme overens med teksten – eller til at sætte sig op mod teksten – hvis vi har en superhård tekst, kan jeg godt finde på at sætte den over et blødt beat for eksempel. Men generelt er jeg mest til slædebangere. Noget man kan proppe i bilen.«
Den hårde stil skal imidlertid ikke altid tages helt bogstaveligt. I sangen Dagen Efter rapper Orgi-E, blandt andet linjen:
Har ikke hørt fra min faste kvinde siden sidste gang jeg smaskede hende.
– Slår du på din kæreste?
»Nej. Vores sprog afspejler den måde vi snakker sammen på – den måde vi synes, det lyder fedt. Men det er billedsprog. Folk siger altid ’Suspekt er kvindehadske – og ham Emil er en farlig, farlig fyr, der prøver at være gangster’. Men jeg slår ikke på kvinder. Der er for at beskrive en følelse af at være ensom – lige som i Jokerens Møgluder. Det skal ikke tages bogstaveligt – selvom jeg måske har lyst til at slå pigerne, hvis de har bollet udenom. Hvis H.C. Andersen har et ’jeg’ i en af sine historier – så et det jo ikke ham selv. Men der kan godt være dele af ham, der kan vise sig i den person, han skriver om,« siger Orgi-E.

Den glade neger En helt anden type attituderapper er Marc Johnson – der tidligere var kendt som Niggerenislæden – men som i dag optræder sammen med Ralle Malone i gruppen Johnson & Malone. Hans tekster er lige ud af landevejen – fyldt med fest og fisse – og blottet for dybe selvudleveringer og avanceret billedsprog. En charmerende version af Jokeren i sine unge dage, kunne man kalde ham. Når man spørger til Marc Johnsons tekster, får man følgende svar:
»Mine tekster? Jeg er jo ikke ligefrem kendt for mine tekster. De er ikke så dybe og sådan – jeg går mere op i, hvordan jeg udfører tingene. Det er ikke det, du siger, men hvordan – det er mit motto. For mange rappere går det ud på at sige vigtige ting. Personlige problemer eller politiske budskaber. Men det kan jo være ligegyldigt, hvis man kun gider høre på det i 20 sekunder. Derfor går jeg mere op i det musikalske – i mit flow.«
Her en smagsprøve fra Johnson og Malones nye udgivelse:
Jeg holder mig til det jeg kender, mens du prøver’ rime fedt / men du ville jo også rappe om ho’s hvis du havde nogle på din pik / og når du står på scenen og spiller herre klog / går jeg op og rapper om pik og fisse – og skrider med din ho’
– Kan man sige, at dine tekster er lidt fladpandede?
»Ja, netop. Jeg har rappet om damer og biler i 11 år. Jeg vil lave noget, som folk fatter.«
Ligesom det gælder drengene fra Suspekt, så skal man ikke altid tage Marc Johnsons tekster helt bogstaveligt:
»Jeg rapper om ting, jeg har oplevet i hverdagen – men det er selvfølgelig overdrevet. Hvis det passede, at jeg havde kneppet alle de damer – så havde jeg jo aldrig fri.«

Syrehoveder I 1998 trådte Malk de Koijn ind på den danske rapscene med nogle meget originale tekster, der er rige på billedsprog:
Jeg sjasker dig en gylden sø / og midt i den får du en ø / en læderbøf du kan stikke et flag i, lyder det i sangen med det passende navn Vi tager fuglen på dig. Siden har bandet Bikstok Røgsystem videreført den syrede del af dansk rap – måske fordi rapperen Blæs Bukki er repræsenteret i begge bands.
Tue Track fra Malk de Koijn mener, at teksterne afspejler den måde de tre bandmedlemmer snakker sammen:
»Teksterne er en jargon mellem os – ikke når vi er alvorlige selvfølgelig – men vi kan lide at snakke i billeder – og derfor ser vores tekster sådan ud. Vi ville have svært ved at skrive en helt nøgtern tekst, som begynder med ’jeg går ned ad gaden’ og så en fortælling om, hvad der sker,« siger Tue Track. Desuden er der ikke altid en klar mening med galskaben:
»Ofte er det bare en tankestrøm. Andre gange plukker vi af nogle forskellige oplevelser og koger dem ned i teksten uden at være bange for, at det ikke hænger sammen. Sammenhængen skal nok komme af sig selv,« siger Tue Track
I Malk de Koijns tekster er der desuden en lang række fiktive personer – blandt mange andre børnerapperne Smoer 40 og Lill’ Asger, som optræder i sangen De rigtige Mcoys: »Hvis man lader en anden person sige tingene, kan man få afløb for noget af dét, man ikke selv vil sige. Nogle langt ude ting. Eksempelvis er rapperne i De rigtige Mcoys 100 procent fiktive, men det er os, der taler igennem dem. Og noget af det, de siger, mener vi, men andet mener vi ikke. Det er sjovt.«

Resten Men hov, hvad med Jokeren, Hvid Sjokolade, Ataf, CAS, Jonny Hefty, L:RON:HARALD, Mass, Strøm, Nik & Jay (de ville ikke være med), Ufo & Yepha, Humleridderne, Østkyst Hustlers, Alias, Joe True (ham er der et interview med på næste side) og alle de andre danske rappere?
Tjah, den danske rapscene er stor i 2005.
weekend@informatoin.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu