Læsetid: 3 min.

Berusende drink’n’drive drama

11. marts 2005

Ny film

Det er et fantastisk par, instruktøren Alexander Payne stopper ind i en bil og sender af sted ud i de californiske vindistrikter i sin fjerde spillefilm Sideways. Bag rattet er vinkenderen Miles (Paul Giamatti), som aldrig er kommet sig over sin skilsmisse for to år siden og lægger sit sparsomme fremtidshåb i, at nogen vil udgive hans digre romanforsøg The Day After Yesterday.

Med sig har han den afdankede skuespiller og kvindecharmør Jack (Thomas Haden Church), der som en stor, forpjusket hund labber alle muligheder for at have det sjovt i sig uden at tænke over dagen derpå.

Den dagligdagsdeprimerede Miles har inviteret sin gamle collegeven på en uge med årgangsvin og golf, inden Jack skal giftes en uge senere. Jacks primære mission er imidlertid at få noget på den dumme inden ægteskabet, og dermed er scenen sat til en konfliktfyldt og rørende historie om to meget menneskelige mænd, der frygter, at de har det bedste bag sig.

Vinromantik

Alexander Paynehar altid været ferm til at skabe uforglemmelige karakterer; Laura Derns stædige abortmodstander i Citizen Ruth, Reese Witherspoons intrigante Tracy Flick i Election og Jack Nicholsons Schmidt. Miles og Jack er to nye vidunderlige og velspillede bekendtskaber, og de bliver suppleret med to helstøbte kvindefigurer i form af den lokale vinkyper Stephanie (Sandra Oh) og den vinbevandrede servitrice Maya (Virginia Madsen).

Jack kaster sig hovedkuls ud i en affære med Stephanie, mens Miles og Maya først rigtigt finder sammen under en intim samtale om vin, hvor Miles gennem sin beskrivelse af pinot noir-druens sårbarhed og behov for pleje får sat ord på alt det, han ikke kan sige om sig selv.

Maya får med kvindelig jordbundethed svaret med sit vin(verdens)- syn, hvor hun tænker på menneskene og stederne bag vinene. Hvem har plukket druerne? Hvordan var vejret? Lever menneskene stadig, ligesom vinen lever i øjeblikket, hvor hun drikker den? Det er en utroligt fin scene, og alle skuespillere i filmen lader som i den til at føle sig som et med Payne og hans faste manuskriptforfatter Jim Taylors bittersøde historie.

Plads til sidespring
Det er oplagt at sammenligne Sideways med en fremragende flaske vin. Som Miles i en række morsomme sekvenser belærer sin ven Jack, skal man først se og snuse og sanse, inden man kaster sig ud i flaskens glæder. På samme måde tager Payne sig god tid til nuanceret at lade os komme ind i sin historie.

Vi skal nyde sommerlyset i de californiske landskaber, lytte til Rolfe Kents coole jazz-musik og have god tid til at lære de to hovedpersoner at kende, inden vi får lov at lade os beruse af fortællingen om deres aparte venskab.

Bilturen giver en perfekt ramme med et mål og en deadline, men mulighed for masser af sidespring undervejs.

Miles og Jack kan udfolde sig i en befriende løssluppen struktur med plads til dramatiske skift i tempo og stemning. Humoren bobler hele tiden mellem de mere alvorlige øjeblikke. Den begavede dialog giver f.eks. Miles lov til at levere flere overrumplende beskrivelser af sine smagsoplevelser (jordbær, asparges og Edam-ost), men der er også mere fysisk farce, når Miles bliver nødt til at hente Jacks glemte tegnebog hos et nedlagt bytte med en rasende ægtemand.

Holdbar freewheelin’

Under den underholdende overflade kan man ane en mørkere historie om en ensom mand og en hul forfører. Miles’ ønofili er måske mest en smart måde at gøre god, gammeldags alkoholisme til noget socialt acceptabelt og endda statusfyldt på. Samtidig fornemmer man, at vin er hans eneste passion, og det er ikke tilfældigt, at Maya falder for ham, når han beskriver sig selv som en sart drue.

Paynes film er et forfriskende pust fra amerikansk film. Film med independent-kant behøver ikke være sortsynede og indforståede. Sideways er både sød og skarp, sørgelig og sjov, smart og sanselig.
Med sine søgende hovedpersoner, frigjorte dramaturgi, jazzede lydside og stilistiske greb som charmerende splitscreen-montager har den et ekko af noget af det bedste fra 70’ernes amerikanske freewheelin’-film, men den er samtidig solidt plantet i nutidig muld og genkendelige konflikter.

Den skal nydes nu, men burde kunne holde mange år fremover.

F

*Sideways. Instruktion: Alexander Payne. Manuskript: Alexander Payne og Jim Taylor baseret på roman af Rex Pickett. (Premiere i Palladium og Empire i København, Palads og Cinemaxx i Århus, Biocity i Odense samt tre andre biografer i landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu