Læsetid: 2 min.

Bliktud på eventyr

Chris Wedges computeranimerede ’Robotter’ er visuelt energisk, men mangler hjerte
18. marts 2005

Ny film
En af grundene til, at Pixar har haft så stor succes med deres computeranimerede spillefilm, Find Nemo, Toy Story 1+2, De Utrolige, er, at selskabets kreative leder, John Lasseter, fra begyndelsen erklærede, at det kun handlede om at fortælle gode historier.
Selv om alt i praksis var muligt, fordi filmene blev til i en computer, så skulle effekter og billeder altid være underordnet historie og karakterer. Det kunne Chris Wedge godt have taget ved lære af. Både Ice Age og instruktørens spritnye computeranimerede Robotter lider under, at de tager sig ud som koncepter, hvor indholdet er underordnet formen.
Ligesom folkene hos Pixar har Chris Wedge og hans hold af animatorer styr på teknikken og kan lave vilde kamerature og imponerende scenarier. Men hjertet mangler, og fjerner man alt det visuelle lir og de popkulturelle referencer i Robotter, er der ikke meget tilbage. Hver gang historien halter, fyrer Wedge og Co. op under kedlen og giver os en larmende, hæsblæsende tur i rutsjebanen, mens de kigger på og selvtilfredst klapper hinanden på skuldrene.

Unikt univers
Robotter, der naturligvis er blevet eftersynkroniseret til dansk, handler om Rodney Copperbottom, en ung robot med opfinderambitioner, som altid har drømt om at forlade sin provinsby og søge ind til storbyen for at møde verdens største robot og opfinder, Bigweld. Men da Rodney finder Bigweld må han sande, at intet er, som han troede, det ville være.
Bigweld er også direktør i et stort robotfirma og robotverdenens leder, men er blevet kørt ud på et sidespor af den onde Ratchet og hans endnu ondere mor, Madame Gasket, og har opgivet ævred.
Altså ligger robotternes skæbne i hænderne på Rodney og hans nye venner, en flok faldefærdige, udrangerede robotter, der prøver at undgå at blive fejet op af Madame Gaskets fejemaskiner og smeltet om til de skinnende nye, dyre opgraderinger, som hun og Ratchet vil påtvinge alle robotter – lystrer de ikke, bliver de skrottet.
Man kan ikke frakende den kulørte robotverden en vis charme. Ingen tvivl om at Chris Wedge og hans animatorer og manuskriptforfattere har lagt et stort arbejde i at få den til at tage sig troværdig og tiltalende ud, og den byder på mange fine og meget morsomme detaljer. Når robotter skal være forældre, føder de ikke en robotbaby, men samler den selv, og når en robot vokser op, udskiftes dens dele, efterhånden som den bliver ældre. Det er godt tænkt og er med til at skabe et unikt univers. Men som sagt er historien meget forudsigelig og uoriginal og fuld af karakterer, der måske nok er sjove i øjeblikket, men bestemt ikke langtidsholdbare.
Selv om jeg er overbevist om, at de fleste børn vil føle sig godt underholdt af Robotter og dens visuelle energi, så er det ikke en film, der ligesom Find Nemo og De Utrolige lejrer sig i hjertet og bevidstheden hos sit publikum.
At se Robotter er ligesom at spise hos McDonald’s. Det giver en umiddelbar mæthedsfornemmelse, men efter en time er man sulten igen.

*Robotter. Instruktion: Chris Wedge. Lowell Ganz, Babaloo Mandel, David Lindsay-Abaire. Amerikansk (66 biografer landet over viser den danske version, i ni af dem vises også den originale version)

*SF-Film har lige udsendt Ice Age på dvd i en dobbelt disc-version

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu