LONDON
Det kan være, at jeg er snobbet, men hver gang jeg går ind i et undergrundstog, stiler jeg målrettet efter et af to sæder pr. vogn, der er isolerede fra resten. Problemet er nemlig, at designerne har lavet togene til dværge. Sæderne er så smalle, at man næsten ikke kan undgå at gnubbe lår med sidemanden, og jeg finder det umuligt at koncentrere mig om bog, avis eller noget som helst andet, hvis jeg skal sidde og spænde unaturligt i et forsøg på at undgå sidemandens eller mændenes m/k flæsk.
Sandheden er selvfølgelig, at designerne rigtig nok designede disse sæder til en slags dværge, fordi de blev designet på en tid, hvor briterne simpelthen var mindre. I denne uge blev der sat inches og stones på det. Mellem 1951 og 2000 er britiske kvinders gennemsnitlige livvidde vokset med ikke mindre end 6,5 inches det svarer til 16,51 cm!
Hvis vi nøjes med at kigge på det sidste årti, så viser de nye tal, at mændenes gennemsnitsvægt er steget fra 79,4 kg til 83,2 kg og kvindernes fra 66,7 kg til 69,9 kg.
Ifølge formanden for the International Obesity Task Force, professor Philip James, er stigningen chokerende. Hvis vækstraten fortsætter som nu, vil halvdelen af den britiske befolkning om fem til 10 år blive klassificeret af the World Health Organisation som tilhørende en gruppe, der har væsentlig højere risiko for at udvikle højt blodtryk, diabetes og hjerteproblemer, siger han.
Trods briternes sandwich-toastbrød-kultur hvordan de klarer sig uden rugbrød, ved jeg ikke behøver det ikke at være sådan. De britiske supermarkeder har åbent i døgndrift, og sammenlignet med de danske er de et paradis af kvalitets-hurtig-mad, masser af produkter mærket be good to yourself (lavt fedt- og saltindhold) og masser af friske grønsagsblandinger og salater. Tilsyneladende er der bare ikke nok, der vælger at handle i supermarkederne, og det har fået Dr. Gary Frost, leder af ernæringsafdelingen på Hammersmith Hospital i London, til at foreslå, at man skal satse på ny teknologi for at gøre usund fastfood sund.
»At forsætte med at tale for, at vi skal nå nogle urealistiske mål, er ikke længere en mulighed, for 10-15 års politik, der byggede på fornuftige og sunde spisevaner, har haft en meget, meget begrænset effekt,« som han siger til BBC. »Vi bør manipulere det, som vi vælger at spise, og gøre det sundt.«
Et eller andet sted lyder det jo fantastisk. Pizzaer, fish & chips, fyldte butterdejspakker... helt uden at tænke på kalorierne! For ikke at tale om de søde sager... tiramisu, chokoladekage, profiteroles... Og tænk hvis man kunne indtage alt dette uden samtidig at tænke, at det koster en runde i rask trav i parken...
Men lyder det egentlig så godt, når man tænker over det? Hvis alt dette på magisk vis bliver sundt, betyder det også et farvel til glæden ved engang imellem at spise et stykke ordentligt, hjemmelavet chokoladetærte med bær og is og det hele. Man vinker farvel til den behagelige mæthedsfølelse, der følger et varieret måltid med godt med grønt. For ikke at tale om den fysiske velvære og sunde hud, der følger med ordentlig kost og sunde motionsvaner.
Livet er og bør ikke være lutter lagkage. Men Dr. Frost har selvfølgelig ret i, at der er noget ravruskende galt, når man efter 15 års kampagner blot ser gennemsnitslivvidden vokse. Spørgsmålet er imidlertid, om briterne reelt har prøvet hårdt nok? I de seneste uger har stjernekokken Jamie Oliver i en ny tv-serie sat fokus på den britiske skolemad. Programmerne har afsløret et cateringsystem, der behandler de små pus som magtfulde forbrugere, hvis krav må mødes af frygt for, at de vender ryggen til systemet og køber deres frokost andetsteds. Seerne har oplevet en 13-årig pige, der ikke kunne kende forskel på en stilk rabarber og et løg, og de har lært, at skoler ofte kun spenderer små fire kroner pr. hoved pr. frokost. Det er naturligvis blevet sammenlignet med Frankrig, som spenderer mellem 15 og 40 kr. pr. barn.
Med de oplysninger in mente er der vist god grund til at sende myndighederne tilbage i tænkeboksen med beskeden dumpet prøv igen. Der er stadigvæk uprøvede muligheder for at påvirke briternes madvaner, og det bør gøres, inden man griber til den ultimative taberløsning: sundt fedt til alle.
