Læsetid: 6 min.

Dansk Følelsesparti

Dansk Folkeparti varsler friere rolle, som kan blive dyr for VK-regeringen
4. marts 2005

ANALYSE
Egentlig er det som i et hvert andet parforhold: I det øjeblik, den ene part begynder at tvivle på dybden af den andens følelser, melder kravene sig om erklæringer, dyre gaver eller måske ligefrem papir på kærligheden. Næste skridt er truslen om at se til anden side.
Forløbet siden valgkampen i februar har demonstreret, at luften er kølnet mellem Dansk Folkeparti (DF) og VK-regeringen i en grad, så de kommende fire år kan blive mere vanskelige end de foregående tre. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan få problemer med at gennemføre sin kontraktpolitik.
Med et valgresultat, der gav DF yderligere styrke, havde Pia Kjærsgaard og hendes folk set frem til mere indflydelse på regeringens politik. Og mest af alt til en ægte anerkendelse af partiets indsats og af nødvendigheden af et VKO-sammenhold.
Sådan er det ikke gået indtil nu. DF har ikke opnået nogen nævneværdig indflydelse på regeringsgrundlaget. Et af partiets centrale krav har længe været, at skattestoppet – hele omdrejningspunktet for regeringens økonomiske politik – skulle ændres, så det i højere grad tilgodeser mennesker med små indkomster. Det har regeringen afvist. Så ville DF i stedet have indføjet i regeringsgrundlaget, at eventuelle nye skattelettelser i den kommende periode skal målrettes de laveste indkomster. Det ønske er heller ikke opfyldt. DF ville også have ændret vægtningen i VK’s velfærdsløfter, så ældre og svage grupper får mere og børnefamilier mindre. Også her står VK fast. Og endelig har DF ikke vundet forståelse for det omfattende katalog af forslag inden for udlændingeområdet, som DF præsenterede under valgkampen, og som Anders Fogh Rasmussen gang på gang afviste overhovedet at have læst.
VK-regeringen står over for en periode, der overordnet vil blive præget af satsninger inden for integration, uddannelse og forskning, ligesom EU-afstemningen og eventuelle velfærdsreformer vil dominere billedet hen over sommeren og efteråret. På ingen af felterne er DF den oplagte samarbejdspartner. Ved åbningsdebatten i Folketinget efter valget fik regeringen en forsmag på, hvad der venter, da DF gik sammen med andre partier om at presse regeringen til at forbedre kræftbehandlingen.
Hidtil har DF og regeringen bundet hinanden under finanslovsaftalerne til ikke at stemme for udgiftskrævende forslag med andre partier. Det er ikke sikkert, at den slags troskabsklausuler vil fortsætte, forklarer Pia Kjærsgaard i dag:
»Det kunne man sagtens forestille sig. Jeg tror, at man har opfattet Dansk Folkeparti som klinet til regeringen – men det behøver ikke at være sådan. Vi vil nu have et meget friere liv, end vi hver især havde i første valgperiode. Vi griber handsken, selv om det er lidt overraskende for os, « siger DF’s leder.

DF vil have mere respekt
VK-regeringens valgløfter, der vil koste 24 milliarder kroner over de næste fem år, beslaglægger hovedparten af det økonomiske råderum.
»Så er der kun to muligheder, når vi skal have finansieret vores ønsker: besparelser eller skatteforhøjelser. Vi er ikke interesseret i, at vores ønsker skal finansieres gennem upopulære besparelser, mens regeringen sætter sig på hele råderummet, som er mere tilgængeligt og ikke gør ondt nogen steder. Regeringen kan langtfra være sikker på at få sine valgløfter gennemført med os. I det hele taget må jeg sige, at kontraktpolitik lyder meget tillokkende. Men kun i det omfang, regeringen kan opfylde kontrakten, og det kan man ikke være fuldstændig sikker på sker med os,« siger Pia Kjærsgaard.
Det handler imidlertid om mere end konkret politisk indhold, når DF i de forløbne uger har luftet tanken om at stå mere frit og se til anden side af folketingssalen.
DF er først og fremmest stødt over den mangel på respekt, der blandt andet kom til udtryk ved, at DF blev først blev orienteret om VK’s valgudspil og regeringsgrundlag samtidig med pressen.
»Vi er ikke interesseret i at vælte regeringen eller have et dårligt forhold. Men vi er utilfredse med forløbet. Vi føler simpelthen ikke, at vi har fået den respekt, som vi synes, vi skal have. Vi har ydet vores del. Og i modsætning til mange andre støttepartier, der er slidt ned, er vi gået frem. Vi vil have gevinst for den loyalitet, vi har vist,« siger Pia Kjærsgaard.
En svækket alliance mellem VK og DF vil indebære, at DF tager sig dyrere betalt på de områder, hvor regeringen er helt afhængig af DF's stemmer.
»Jeg tror ikke, at regeringen har handlet så klogt. Det bliver dyrere for dem, end hvis man fra starten havde spurgt, hvad vi mente om præmisserne for regeringsgrundlaget. Hvorfor skulle vi til seks møder i Statsministeriet og komme med vores ønsker? Det har været et surrealistisk forløb,« forklarer Pia Kjærsgaard.
Da der i 2001 skulle skrives regeringsgrundlag, var samarbejdet tættere:
»Vi var med i et meget tæt forløb. Vi blev præsenteret for papirer og var overvejende enige om projektet. Det var et fælles projekt. Denne gang er det udelukkende regeringens projekt.«

Driftsikker partner
I VK-regeringens første tre år har DF båret finanslovsaftaler igennem, sikret flertal for kontroversielle udspil som strukturreformen og den danske deltagelse i Irak-krigen. Og DF har holdt hånden under, når en minister var ved at blive væltet af et stormvejr.
Med knap 450.000 vælgere i ryggen vil DF have ægte indflydelse og anerkendelse – i stedet for oplevelsen af indimellem at være på tålt ophold i magtens centrum. Det gør ondt, at VK tager for givet, at DF’s mandater tæller næsten gratis med, blot fordi det vil være utænkeligt for DF at bringe SR til magten.
Mens et parti som Enhedslisten under Nyrup-regeringerne ikke havde problemer med rollen som fløj- og støtteparti uden den store indflydelse, har DF større vanskeligheder.
Årsagen skal findes i DF’s historie. Forvandlingen fra uregerligt protestparti til forhandlingsdueligt parti på linje med andre i Folketinget er lykkedes – men uden at den helhjertede respekt er fulgt med.
DF har kæmpet med at komme af med prædikatet »ikke-stuerene«, som daværende S-formand Nyrup hæftede på Pia Kjærsgaard & co. Og også blandt borgerlige, herunder især blandt konservative, findes politikere, som praktiserer armslængde-princippet i forhold til DF.
Da der under valgkampen tegnede sig et VKR-flertal – altså en mulighed for, at VK kunne lave flertal alene sammen med de radikale uden om Dansk Folkeparti – blev det modtaget med kyshånd i nogle borgerlige kredse.

DF spiller på offerrollen
Og undersøgelser blandt vælgerne viste, at omkring halvdelen af de konservative vælgere gerne så DF’s indflydelse skiftet ud med radikale mandater. Det tilsvarende gjaldt for godt hver tredje af Venstres vælgere. I valgkampens sidste timer måtte Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, ligefrem advare borgerlige vælgere om, at de risikerede at bringe VK til fald ved at stemme radikalt. Løkke havde mødt mange borgerlige vælgere, der gav udtryk for at ville stemme på R – for at trække VK-regeringen væk fra DF.
DF reagerede selv på udsigten til et VKR-flertal ved at kræve en gennemscanning af det kommende regeringsgrundlag, så man i praksis udelukkede, at de radikale kunne få indflydelse på vigtige områder som skat, udlændinge og velfærd.
I dag hæfter kilder i Venstre og Det Konservative Folkeparti sig ved, at DF fortsat er præget af den sårbarhed, der følger med at bære rundt på komplekser.
»Det kræver menneskekundskab at undgå at såre Dansk Folkepartis forfængelighed. Hele DF’s selvforståelse og eksistens ligger i offermentaliteten. Man er ofre for globaliseringen og ofre for indvandringen. Ingen kan som Pia Kjærsgaard lyde indigneret og være bange for at blive snydt. Det skal man forstå at håndtere i regeringen. Ellers kommer det til at koste mange penge,« siger et centralt placeret Venstre-medlem og tilføjer:
»Indtil nu er vi sluppet nådigt«.
Hvad angår muligheden for at profilere sig, har Dansk Folkeparti faktisk bedre vilkår, når partiets mærkesager ikke er flettet ind i regeringsgrundlaget som fælles VK-gods, påpeger Venstremanden. DF kan lettere høste gevinsterne, hvis partiet først får sine mærkesager omsat til virkelighed under konkrete forhandlinger om eksempelvis finansloven.

*Helle Ib er politisk sjournalist ved Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu