STOFMISBRUG
De danske folkeskoler er for dårlige til at forebygge unges stofmisbrug sammenlignet med andre lande i EU.
Det mener Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), som er et organ under EU-kommissionen, der overvåger narkoområdet i Europa.
I centrets seneste årsrapport udpeges Danmark sammen med Letland, Estland og Finland til at ligge i bunden af EU, når det gælder skolernes forebyggende indsats over for unges misbrug af stoffer som hash, amfetamin, kokain og ecstacy. Og det er et problem, fordi netop disse stoffer er ved at blive dominerende på det europæiske narkotikamarked.
Årsagen til bundplaceringen er, at Danmark ifølge EONN både forebygger på en helt forkert måde samtidig med, at vi ikke ved, om vores metode virker.
Danske skolers forebyggelsesindsats mangler således systematik ved f.eks. ikke at have formulerede narkotikapolitikker på skolerne eller have læseplaner. I stedet forebygger vi ved pjecer, sporadiske seminarer, aktivitetsdage og udstillinger, møder, foredrag eller ekspertbesøg, som det hedder i rapporten.
Derudover peger EONN på, at når man ikke har standarder på området, så risikerer man at overlade forebyggelse til lokale sundhedspersoner eller lærere, der har ringe viden og måske endda fordomme om forebyggelse.
Misbrugskonsulent, Ole Schack, fra Sønderjyllands Amt nikker genkendende til kritikken fra EONN.
»Det at informere unge får dem ikke til at ændre adfærd, der skal påvirkning til gennem et længerevarende undervisningsforløb,« siger han.
»De unge opfatter ofte informationer som noget moraliserende og skræmmekampagneagtigt, de synes, de ved meget om de stoffer, de tager, men det er en underlødig viden de har, som de får fra internettet, venner og forhandlere,« siger han.
Uddannelser opruster
Folkeskoler i Århus og København brillerer da heller ikke ved at have formulerede rusmiddelpolitikker.
En gennemgang, Information har foretaget af de århusianske folkeskolers politikker, viser, at selv om mange skoler har politikker om f.eks. elever og sorg eller rygning, har kun fire ud af i alt 53 folkeskoler en egentlig politik, der omhandler elever og rusmidler. Men det er kun rusmidlet alkohol.
Heller ikke i de københavnske folkeskoler har man formulerede politikker, viser en rundspørge til flere folkeskoler i København. Her har enkelte haft temadage om stofmisbrug men altså ingen formuleret politik.
På ungdomsuddannelserne er der derimod et stigende fokus på at formulere politikker og procedurer omkring unges rusmiddelbrug, viser Informations rundspørge blandt flere gymnasier og handelsskoler i landet.
Og det er positivt mener Ole Schack, for ansvaret for at forebygge skal placeres tydeligt.
»For os misbrugskonsulenter kan det af og til være svært at komme på banen hos mange af ungdomsuddannelserne, fordi deres struktur er opsplittet. Hvis man f.eks. ser på de tekniske skoler, så tilbyder man i dag undervisningsmoduler af måske fem ugers varighed, hvor man får specifikke kompetencer. Men det betyder også, at man forlader klasselærermodellen, så de unge ikke indgår i forpligtende fællesskaber som før, eller har en lærer, der følger en. Så hvem har så ansvaret for at bringe forebyggelse på banen? Det er blevet lidt udflydende,« siger han.
