Læsetid: 4 min.

Danskere bør indstille sig på større ulighed

Globaliseringen vil medføre større økonomisk ulighed mellem folk. Staten skal koncentrere sig mindre om omfordeling og mere om at sikre borgerne samme rettigheder, siger to eksperter
3. marts 2005

Globalisering II
Det er uundgåeligt, at der i fremtiden bliver større øknomisk forskel mellem danskerne.
Presset fra globaliseringen betyder, at borgerne nu må begynde at acceptere, at nogen får mere – og andre mindre – med statens accept.
Politikerne bør lægge mindre vægt på at omfordele midler i samfundet og mere vægt på at sikre borgerne de samme formelle rettigheder.
Det mener forsker i demokrati og forfatter til en ny bog, der bl.a. handler om globaliseringens indflydelse på dansk politik, Henrik Stampe Lund.
»Vi bliver nok nødt til at indse at uligheden, forskellen i samfundet, bliver sgu større i takt med globaliseringen. Nationalstaterne er blevet mere heterogene, der bliver længere fra dem på starthjælp til dem i toppen,« siger han.
I dag offentliggør regeringens Velfærdskommission en ny rapport om globaliseringens konsekvenser og udfordringer. Og her frygter Henrik Stampe Lund, der sammen med Peter Mogensen har skrevet bogen Det populære demokrati, at politikerne igen vil stikke hovedet i busken og undgå at forklare og tage stilling til problemerne, som globaliseringen medfører.

Hvad rager det mig?
Når det koster to kroner at få et par billige håndsyede sko sendt fra Asien til Danmark. Og når it-specialister i Mumbai i Indien kan udføre de samme opgaver som danske specialister – til en tiendedel af prisen – så betyder det nødvendigvis, at velfærdssamfundet skal indrettes påny, mener Henrik Stampe Lund. En ny kontrakt skal skrives mellem grupperne i samfundet. Men hvor den større økonomiske ulighed kommer ind behøves det ikke at betyde, at der skal gøres formel forskel på borgerne i samfundet:
»Vi skal ikke opgive at tænke i retfærdighed, men ikke nødvendigvis økonomisk retfærdighed. Og det er den hårde nød at knække. Der bliver ganske enkelt mindre at omfordele. Til gengæld kan vi være lige som politiske borgere, med de samme rettigheder,« siger Henrik Stampe Lund.
Globaliseringen presser selve finansieringen af velfærdssamfundet, mener de to forfattere. Og når der bliver knaphed på penge, så svækkes middelklassens og de bedrestilledes solidaritet med de svageste og udstødte.
»Der er altid en eller anden procentdel, der ikke kan læse og skrive. Og nogle der altid bliver kriminelle, og gør det igen og igen og igen. Jeg tror, der simpelt hen har bredt sig en stemning af – jeg tænker også selv sådan nogle gange – at så kan det sgu også være ligemeget. Hvis alle de kæmpesummer, som vi bruger på efteruddannelse osv., hvis det ikke virker, hvorfor fa’en skulle vi så blive ved med at bruge så mange milliarder på det?,« siger Stampe Lund.
»Jeg siger ikke, at der bør være sådan, men der har bredt sig en stemning af det. Det hænger sammen med, at skatten er så himmelråbende høj. Men også, at solidariteten er forsvundet ud af systemet. Dem, der klarer sig, de knokler røven ud af bukserne, og gider ikke se deres penge blive brugt til noget, som ikke fungerer,« siger han.
– Så når middelklassen kan mærke, at krisen kradser, så mister man solidariteten?
»Ja, og så er der også en anden faktor. Samfundet bliver mere og mere splittet og spaltet. Den måde, man lever på, bliver mere homogen. Vi bor blandt vores egne og dem, som taler og tænker som os selv. Vi møder ikke de andre længere, og så bliver det nemmere at tænke: Jeg ved godt, det får konsekvenser, men hvad rager det mig. Det bliver nemmere at se bort fra andre i ens eget etiske regnskab,« forklarer Henrik Stampe Lund.

Flyverskjul
Ifølge de to forfattere, Henrik Stampe Lund og Peter Mogensen, så savner vi politiske svar på globaliseringen. På samme måde, som velfærdsstaten var svar på at tøjle den liberale kapitalisme, så er der i dag ikke et nyt svar på globaliseringens udfordringer.
Her er der paradoksalt, at politikerne ikke formår at forklare og tackle de problemer, som opstår, mener forfatterne.
»Dem, som ikke rigtigt kan lide at snakke om globaliseringen, det er også dem, som typisk bliver ramt hårdest af den. Det er lidt af et paradoks. Nogle politiske partier siger, at nu skal vi blæse på, hvad der foregår ude i verden og have det godt, bare i Danmark. Men de stikker vælgerne en plade, og det er dem, som bliver ramt først, som køber den historie,« siger Peter Mogensen, der er tidligere sekretariatschef for Poul Nyrup Rasmussen (S).
– Hvorfor er der det paradoks?
»Når folk er bange for noget, så har de ofte tendens til at købe de lette løsninger. Og politikerne præsenterer folk for den lette løsning, som kun opretholder folks bekymringer«.
Det er typisk de dårligt lønnede og dårligt uddannede, der kommer i klemme. Og politikerne i Folketinget har forsømt at diskutere globaliseringens følger, mener Peter Mogensen.
»Det er et dumt politisk problem, som ikke går væk ved enkle løsninger, men som kræver vedvarende ressourcer og energi,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her