Læsetid: 5 min.

Danskheden bliver forrådt

Det danske sprog stikker dybere i os, end vi forestiller os. Det må være danskfagets opgave at gøre opmærksom på dette, mener Erik A. Nielsen, nyudnævnt professor i Nordisk litteratur
10. marts 2005

Interview
Danskhed er en egenskab, vi alle har, men vi er dårlige til at give den ord, mener Erik A. Nielsen. Det vil han gøre noget ved.
Den 1. marts blev han udnævnt til professor i dansk litteratur efter Thomas Bredsdorff, der gik af for et års tid siden. Den 8. april holder han tiltrædelsesforelæsning med titlen ’Huskebogen og glemmebogen – et særligt bibliotek’.
Erik A. Nielsen bliver professor på det nydannede Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, dannet af de tidligere institutter for Nordisk Filologi og for Almen og Anvendt Sprogvidenskab.
Erik A. Nielsen er midt i et omfattende arbejde med kristendommens retorik og ikonografi, og det vil resten af hans forskningstid gå med.
Men på instituttet vil han kæmpe for danskheden. Det er en opgave, som er blevet forsømt, fastslår han.
»Det er lykkedes Dansk Folkeparti at komme igennem med, at partiet ved noget om danskhed. Og når også Det danske Akademi er tavst, så står vi i den situation, at danskheden bliver forrådt. For mig er det vigtigt at blive ved med at losse til Akademiet, jeg synes, det er fantastisk, at det ikke gør noget, når man ser, hvad danskheden har været udsat for fra mediernes og fra Dansk Folkepartis side.«
– Hvad er danskhed efter din opfattelse?
»Mit udgangspunkt er, at der er en sammenhæng mellem det danske sprog og den bevidsthed, vi udvikler, fra vi er ganske små. Jeg mener det ikke på nogen måde aggressivt, blot at dansk rammer os dybere og er mere integreret i vores opfattelse og forståelse, end vi lige går og forestiller os. Derfor må det også være danskfagets opgave at gøre opmærksom på dette. Vi negligerer noget afgørende, hvis vi får alle vores forklaringer fra amerikanske og fra internationale medier.«

Ord fyldes med erindring
»I løbet af et langt liv fyldes ordene, de kommer til at rumme flere og flere associationer og forbindelser. For eksempel har jeg en dejlig datter, der hedder Ida. Det var fra begyndelsen ikke et navn, jeg forbandt noget særligt med, men efterhånden er det blevet fyldt op af alle de oplevelser og situationer, jeg har oplevet sammen med hende. Ordene fyldes med erindring. Og indtil de er mellem fem og otte år foregår dette for danske børn på dansk.«
»Min sproglige kolleger kikser i det her, de vil ikke rigtig være med, det forekommer dem for grundtvigsk eller åndeligt. Men jeg er efterhånden en gammel mand, så jeg tør godt sige det.«
– Mener du også, opfyldningen af ordene er en overpersonlig proces?
»Det er både en personlig og en overpersonlig proces. Der er ingen tvivl om, at den valør, ord har, også er dannet af, at Kierkegaard eller Holberg, Karen Blixen eller Sophus Claussen har brugt dem, så de har fået et større associationsfelt. Men det kan også være noget, ens elskede eller ens børn har sagt, der lader ord med associationer og overtoner.«

Vi må vise, hvad vi mister
»Den anden udfordring, jeg ser, er spørgsmålet om, hvorfor man skal opretholde danskfaget i en international verden, hvor man i stedet kunne integrere det i internationalt orienterede fag. Jeg mener, vi skylder et svar på det spørgsmål, vi må kunne sige, hvad vi ville gå glip af, hvis det skete.«
»Jeg tror, Hans Hauge (lektor på Nordisk Institut, Aarhus Universitet, ks) har ret i, at meget af den danske litteratur kun bliver opretholdt, fordi vi har en skole, der siger til børnene, at de skal læse den. Skulle de selv vælge, ville de læse amerikanske serier og lignende.«
»På den ene side mener jeg, at opstillingen af en kanon er en nødløsning, for naturligvis er kanon meget større end 10 værker, men jeg støtter på den anden side, at man insisterer på, at der findes værker, folk skal møde.«
»Litteratur har for mig altid været noget med at se, med konkretion, anskuelse. Hvis man tænkte alt det væk, den betyder, ville jeg være langt mere armodig. Det at have haft adgang til store forfatterskaber har betydet en kæmpe forøgelse af min sjæls musikalitet. Når jeg underviser, er det derfor også for at få sproget til at klinge for de unge. Det er åbenbart noget, jeg kan, og derfor jeg er efterspurgt som foredragsholder,« mener Erik A. Nielsen.
Han fortæller, at han holder 50 foredrag om året, noget han begyndte på i Glistrups tid, da denne gav sig til at snakke om, hvor unyttigt universitetet var.
»’Det skal være løgn,’ tænkte jeg. Siden har det været vigtigt for mig at kunne sige næsten alt på dansk. Og jeg har været ude for, at folk er kommet og har sagt, at ’det var da mærkeligt, at de så godt kunne forstå en akademiker som mig’. – Om det så er en kompliment eller det modsatte.«

Åndelige thalidomidbørn
– Men danskhed er vel mere end sproget?
»Igennem sproget dannes de organer, man opfatter verden igennem. Af samme grund går jeg også ind for modersmålsundervisning. Hvis indvandrerbørn ikke kan deres modersmål, er de afskåret fra at lære godt dansk. Og sprog er ikke et spørgsmål om teknik, men om noget åndeligt, som man ikke får udviklet, hvis man ikke udvikler sit sprog. Derfor er det så frygteligt, at vi af Dansk Folkeparti reduceres til åndelige thalidomidbørn. Pia Kjærsgaard og Søren Krarup reducerer forståelsen af, hvor rig en ting, sproget er.«
»Jakob Knudsen siger et sted, at et barn kun lærer at se naturen, hvis det får den fortolket af forældrene. Man får sansegaver foræret. Og de gaver er ens eget modersmål rigere på end andre sprog.«
– Hvad så med oversættelser?
»Jeg har selv oversat to af Goethes tragedier, Iphigenie på Tauris og Torquato Tasso, til danske blankvers. De udkommer forhåbentlig meget snart i en fin synoptisk udgave med den danske og den tyske tekst ved siden af hinanden.«
»Jeg elsker at oversætte. Noget går der dog tabt, det er jo konsekvensen af det, vi hidtil har snakket om. Der er noget, der ligger så dybt, at man ikke kan få det med i en oversættelse. Men en oversættelse går for mig ud på at få sagt det, teksten udtrykker, så godt som muligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her