Læsetid: 2 min.

Dommere afviser etiske regler

Trods kritik af stigende bijobberi og involvering i selskabsloger afviser de danske dommere at indføre etiske regler
19. marts 2005

Etiske regler
Landets dommere siger nej til et etisk regelsæt for god moral og opførsel.
Mens deres norske kolleger og den internationale dommerforening netop har indført etiske standarder, så er et tilsvarende dansk regelsæt ikke nødvendigt, mener dommerne:
»Fordi vi har fundet, at der ikke er udtalt behov for etiske retningslinjer. Vi følger almindelig konduite i retten og det, der er nævnt i Retsplejeloven,« siger Anette Rahr Codam fra Dommerforeningens bestyrelse.
Men dommernes afvisning af etiske regler vækker opsigt i Folketinget.
Her mener formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), at dommernes holdning kombineret med øget bijobberi, lange ventetider og deltagelse i det private erhvervslivs selskabsloger sender et skidt signal:
»Vi er ikke i tvivl om, at der bør været et etisk regelsæt for dommerne, som er klart formuleret. Det skal være mere forpligtende, end tilfældet er i dag,« siger Peter Skaarup. I dag er f.eks. advokater og journalister udstyret med etiske retningslinjer, og det krav bør også gælde dommerne, mener han.
Også formanden for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, kritiserer dommernes ulyst til etiske regler:
»Deres svar skuffer mig. Og jeg er ikke sikker på, at det er dækkende for alle danske dommere. Men man kan håbe på, at det her får bægeret til at flyde over og Folketinget til at lovgive,« siger han.
Dommerforeningens Anette Rahr Codam, der er administrerende dommer i Frederikssund, vil dog ikke udelukke, at dommerne i fremtiden vil overveje et etisk regelsæt. Dommerne er netop nu til bedømmelse i en stor brugerundersøgelse foretaget af Domstolsstyrelsen.
Her bliver publikum bedt om at tage stilling til bl.a. dommernes opførsel.
»Jeg tror sådan set, at det går godt nok. Og derfor er der for nærværende ikke behov for nye regler for, hvordan vi skal opføre os. Men det er da klart, at hvis brugerundersøgelsen viser, at vi har en helt anden opfattelse af virkeligheden end publikum, så må kaste et nøjere blik på os selv,« siger Anette Rahr Codam.
Peter Skaarup fremhæver især omfanget af dommernes lønnede hverv, de såkaldte bijob, som et problem, der kalder på etiske retningslinjer.
»Det har jo netop været en sag så længe, jeg har siddet i Folketinget. Uden at der er sket væsentlige ændringer – på nær i opadgående retning med mere bijobberi,« siger retsudvalgets formand.
Han er enig med formanden for Retspolitisk Forening:
»Det er et emne, som man har gået uden om som katten om den varme grød. Jeg synes, når nu politikerne ikke vil lovgive om det, at dommerne burde klare sagen indenbords,« siger Bjørn Elmquist.
Dommernes indtægter fra bijob steg sidste år med 5,1 millioner kroner, til i alt 48,9 millioner kroner. Højesterets 18 dommere tjente i gennemsnit 773.221 kroner sidste år oven i den almindelige løn.
Tidligere har dommernes engagement i Selskab for Virksomhedsledelse, de såkaldte VL-grupper, været kritiseret. Dommerne har nu, med en enkelt undtagelse, forladt VL-grupperne.

FAKTA
*Etiske regler for dommere er netop blevet nedfældet af den internationale dommerforening, International Association of Judges (IAJ).
Reglerne betoner særligt, at dommerne skal fremstå upartiske i forhold til offentligheden.
Samtidig bør dommernes integritet være hævet over enhver mistanke for ikke at så tvivl i offentligheden om dommerstandens hæderlighed.

Regelsættet findes på: http://www.iaj-uim.org/ENG/frameset_ENG.html

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu