Læsetid: 2 min.

Efterskoler føler sig truet på eksistensen

Regeringen vil målrette 10. klasse mod ’de svageste elever’. Landets efterskoler frygter for deres liv, mens DF maner til besindighed
1. marts 2005

Efterskolerne
På landets 249 efterskoler har man lige nu sved på panden. I regeringsgrundlaget spiller Venstre og de konservative nemlig ud med, at fremtidens 10. klasser skal ’målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse – primært erhvervsuddannelse’.
60 pct. af efterskolernes elever går i 10.klasse, og udspillet truer skolerne på livet.
»Som efterskoler oplever vi, at et ekstra skoleår er godt både fagligt og personligt, så det her er noget, vi følger med stor bekymring,« siger formand for Efterskoleforeningen, Anna Kolind.
Ud af de godt 24.000 elever, der sidste år valgte et år på efterskole, går over halvdelen videre i gymnasiet eller på HF, mens kun hver fjerde elev efterfølgende vælger en erhvervsuddannelse.
»Vi har et godt samarbejde med flere erhvervsskoler. Men der bør også være plads til de mange elever, der vil gå videre i gymnasiet,« siger Anna Kolind.

Social smeltedigel
Efterskolerne er ifølge Anna Kolind med til at skabe kontakt mellem unge fra forskellige sociale lag. Der bliver knyttet venskaber på tværs af de grupperinger på en måde, som gymnasier og erhvervsskoler ikke giver mulighed for, netop fordi efterskolerne i dag rummer såvel kommende håndværkere som fremtidige akademikere.
»Hvis man sorterer den ene gruppe fra, så går det ud over både elevernes personlige udvikling og samfundet som helhed,« siger Anna Kolind.
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Louise Frevert maner til besindighed. Hun betoner, at partiet ikke ønsker at gøre 10. klasse ’for smal’, og at der ikke lægges op til at afskaffe efterskolerne.
»Vi ved, at nogle elever modnes senere end andre, også de, der efterfølgende vælger gymnasiet, og det skal vi have respekt for. Men vi er nødt til at se på, om der er nogle efterskoleelever, der tager 10. klasse, ’bare fordi, det er hyggeligt’, for det er altså ikke meningen,« siger hun.
Louise Frevert understreger samtidig, at partiet ikke uforbeholdent siger ja til regeringens forslag.
»Men vi har verdens dyreste uddannelsessystem, som ikke fungerer, og det skal vi gøre noget ved,« siger hun.
Forsker og ph.d. på Danmarks Pædagogiske Universitet Lise Lund hæfter sig ved, at 10. klasse ofte er med til at sikre, at de unge træffer et mere velovervejet og holdbart valg, når det gælder deres videre uddannelsesforløb. Og den modningsproces kan også være yderst gavnlig for de elever, der efterfølgende vælger at gå i gymnasiet.
»Det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis sættes i bås som en af ’de svage’, når man vælger at tage 10. klasse, hvad enten det sker på skolen eller på efterskolen« siger Lise Lund.
Hun mener, at regeringens udspil kan få utilsigtede negative konsekvenser:
»Hvis ikke den enkelte har tid til at overveje og træffe det rigtige valg, risikerer vi, at eleverne falder fra den uddannelse, de er påbegyndt. Og dermed kan vi i sidste ende risikere, at gruppen, der ikke har en faglig uddannelse, bliver større,« siger Lise Lund.
Hun peger dog samtidig på, at undervisningen i 10. klasse skal have perspektiv og kvalitet.
»Det skal naturligvis ikke blive et hvileår uden perspektiv for fremtiden. Det er vigtigt, at eleverne bliver udfordret og arbejder intensivt hen mod at træffe det rigtige valg,« siger Lise Lund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her