Læsetid: 4 min.

Ekspert foreslår kvoter for kvindekunst

Museerne udspiller deres rolle som formidlere af nye idéer, når de fravælger kvinder, mener seniorlektor Katya Sander
23. marts 2005

Kvindekunst
Det er egentlig ikke en god løsning – men gør det alligevel: Indfør kvoter for, hvor stor en andel af museernes kunst, der skal være skabt af kvinder. Det mener seniorlektor ved Det Jyske Kunstakademi Katya Sander, der også er medforfatter til en bog om ligestilling inden for kunsten. En ny undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen under kulturminister Brian Mikkelsen (K) viser, at der står en mand bag 84 procent af de kunstværker, som de store museer anskaffer. Selv når museerne køber moderne kunst er værket i fire ud af fem tilfælde skabt af en mand. Kun en kvote-ordning kan rette op på skævheden mener Katya Sander.
»I princippet er jeg imod kvoter. Men lige nu er der en fast kvote, som hedder nogl e og firs procent til mænd. Og den bliver man simpelthen nødt til at brække op. Det virker som om normal fornuft og politisk tænkning ikke har nogen virkning, så derfor bliver man nødt til at gå ind med kvoter, i hvert fald for en tid,« siger hun.
Kulturminister Brian Mikkelsen afviste i går i Information at gribe ind, men det får nu Enhedslisten til at rejse sagen over for ministeren.
»Der er intet, der tyder på, at problemet løser sig af sig selv. Selvfølgelig skal staten ikke diktere museerne, hvilke værker de skal købe, men der må være en kønsmæssig bredde inden for de indkøb,« siger kulturordfører Per Clausen (Enh.).

Vores kunst
Seniorlektor Katya Sander har sammen med andre forfattere taget problemet med museernes fokus på kunst skabt af mænd op i bogen Før usynligheden. Hun mener, at det er helt berettiget, at offentligheden blander sig i museernes indkøb, når museerne er statsstøttede:
»Det er en offentlig opgave at varetage kulturarven. Det er derfor, vi kan kritisere det. Når et værk ender på et offentligt museum, så er det netop en del af vores kulturarv og dermed et offentligt anliggende,« siger Katya Sander.
»Det handler om de værdier, vi overbringer fra vores samtid. Hvorfor skal de værdier i så overvældende grad være produceret af mænd,« spørger hun. Undersøgelsen fra Kulturarvsstyrelsen sætter for første gang tal på det problem, som folk i kunstverdenen har talt om længe: At skatteborgernes kulturkroner i altovervejende grad bliver placeret i lommerne på de mandlige kunstnere, når museerne køber ind. Fra 1983 til 2003 har store museer som Arken, Louisiana og Statens Museum for Kunst erhvervet i alt 26.362 værker. Heraf er knap 12.000 værker en særlig erhvervelse af Richard Mortensen tegninger til Statens Museum for Kunst. Hvis de tælles fra, så er mændenes andel af kunstværkerne 84 procent. Så er mænd simpelthen bare bedre kunstnere end kvinder?

Vent på bedre tider
Seniorlektor Katya Sander mener, at en del af problemet knytter sig til opfattelsen af geniet. »Det er som om, at kvaliteten knytter sig til maskulinitet. Det må museerne så sige, hvis de mener det. Det ville være interessant. Men når de bliver trængt op i et hjørne siger de ikke, at mænd laver bedre kunst end kvinder. Så siger de, at de skal varetage museernes interesse og købe kunst, der stiger i værdi,« forklarer hun. Og her træder den almindelige mekanisme i effekt, at kvinder ofte føder børn og gør et afbræk i karrieren for at passe børnene.
»Så svarer museumsdirektørerne så, at vi må vente på den almindelige udvikling i samfundet. Men det hjælper bare ikke. For den eneste grund til, at kvinder er nået nogen som helst steder, er ikke ved at vente på udviklingen, men at arbejde benhårdt på, at noget skerÇ« siger Katya Sander. Undersøgelsen fra Kulturarvsstyrelsen giver da heller ingen grund til at tro, at bare ved at vente, så løser problemet sig. »Fordelingen viser ikke nogen tydelig tendens i perioden. Kvindelige kunstneres andel når dog sjældent op på 20 procent. Højdepunktet ligger i 1980ernes første halvdel med en andel på 40 procent i 1984,« skriver styrelsen i rapporten. Siden går det igen ned ad bakke. Og derfor skal vi ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på en udvikling, mener sander.
»Tværtimod. En hvilken som helst kønsmæssig udvikling, hvor man ikke gør noget, vil gå tilbage til en form for konservatisme,« siger hun.
»Det er sjovt, fordi museumsdirektørerne ville jo aldrig sige til deres egne døtre, at du kan ikke blive dét eller dét på grund af deres køn. Men her synes de åbenbart ikke, der er noget problem«.

Myten om geniet
Selv om der er en overvægt af mænd blandt kunstindkøberne, så er det ikke en mande-klike, der er problemet, mener Katya Sander.
»Den moderne kunsthistorie udspringer af idéen om geniet. Og geniet er historisk set en maskulin figur,« fortæller hun. Den skæve kønsfordeling er til skade både for de danskere, der besøger museerne, og museerne selv, mener hun.
»Lige så progressivt samtidskunst kan være på nogle områder, lige så reaktionært kan det være på denne her måde. Og det er sørgeligt at se, at museer, som netop skal repræsentere samtidskunst og nytænkning, ikke kan se, at der er et problem her,« siger seniorlektor Katya Sander.
»Museerne for samtidskunst har faktisk udspillet deres rolle som repræsentanter for samtidskunsten. Det her er bare ét symptom,« siger hun.

FAKTA
Kvindekunst på museer

Der er stor forskel på, hvor mange værker af kvindelige kunstnere, som museerne anskaffer sig.

Kvindekunstens top 3

• Statens Museum for Kunst: 22 procent af værkerne skabt af kvinder

• Nordjyllands Kunstmuseum: 20,7 procent af værkerne skabt af kvinder

• Arken: 15,2 procent af værkerne skabt af kvinder

Kvindekunstens bund 3

• Vestsjællands Kunstmuseum: 4,6 procent af værkerne skabt af kvinder

• Aarhus Kunstmuseum: 8,5 procent af værkerne skabt af kvinder

• Louisiana: 8,9 procent af værkerne skabt af kvinder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her