INTERVIEW
For små to år siden kørte Robert Downey Jr. mod nord på Pacific Coast Highway i Californien. »Jeg kørte rundt med hele bilen fuld af stoffer,« fortæller han. »Jeg havde allerede været høj i et par dage; jeg kunne have fortsat flere dage endnu. Og det ville ikke engang være stoppet der.«
Men Robert Downey fortsatte ikke et af de stofflip, der havde været fast inventar i hans liv siden teenageårene. I stedet stoppede han bilen, smed alle stofferne i havet og kørte ind på den nærmeste Burger King.
»Jeg skylder Burger King tak,« siger han. »Jeg bestilte en totalt ulækker burger. Jeg spiste den og drak sodavand til og troede, at der ville ske et eller andet forfærdeligt. At jeg ville få hjertestop eller skulle på hospitalet. Jeg blev bange og henvendte mig til nogle mennesker og sagde: Jeg er virkelig ude at skide. Jeg bliver nødt til at lægge mig ned i fire dage og få alt det her lort ud af kroppen.«
Ifølge Downey Jr. var det sidste gang, han tog stoffer.
Vi sidder på taget af Elias Arts, som er det studie i Santa Monica, hvor Downey har kontor. Vi sidder på taget, fordi døren til haven er gået i baglås, og Downey er nødt til at være udenfor, så han kan ryge. Han har droppet de hårde stoffer, men er stadig dybt afhængig af sine Camels uden filter.
Charmen er intakt, men ellers er der ikke meget af den Robert Downey Jr., som man forventer at møde efter at have læst om de utallige eskapader. I slutningen af 90erne løb Downeys ellers lovende karriere af sporet. Han blev ustandseligt varetægtsfængslet for besiddelse af stoffer og ulovlig våbenbesidelse, og hans optrædener på tv skiftede hele tiden mellem rollen som advokat i tv-serien Ally en rolle, Downey vandt en Golden Globe for og billeder af skuespilleren i fængselsdragt.
Efter en politirazzia på det hotel i Palm Springs, hvor Downey i sin jagt efter stoffer havde fundet sammen med en flok lokale tabere, blev han sat af Ally-holdet. Han blev betragtet som så stor en skadesrisiko for sig selv og sine omgivelser, at det kostede en formue for producenterne at tegne en forsikring. Han blev vraget til en Woody Allen-film af samme årsag, og da han spillede hovedrollen i Mel Gibsons version af Den syngende detektiv, måtte Gibson personligt dække forsikringsomkostningerne.
I dag er den 39-årige skuespiller, der ofte bliver omtalt som en af sin generations bedste, med i tre film, der alle snart får premiere i USA. En fjerde film med George Clooney både foran og bagved kameraet er på trapperne.
Indspilningen af Clooneys film er begyndt i denne uge, mens den film noir-agtige gyserkomedie Kiss, Kiss, Bang, Bang, hvor Downey spiller sammen med Val Kilmer, kommer op i biograferne senere på året. Det samme gør A Scanner Darkly, som er en filmatisering af Philip K. Dicks roman, og som også har Winona Ryder og Keanu Reeves på rollelisten. Det endelige bevis på, at Robert Downey Jr. er blevet lukket ind i varmen igen, er dog, at han netop er blevet færdig med en børnefilm The Shaggy Dog produceret for Disney.
Det kunne godt lyde som om, forsikringsproblemet er fortid.
»Ja, det tror jeg nok,« griner Robert Downey. »Det er så mærkeligt, ikke? Man går og tænker: Hvornår kommer vendepunktet, og hvilken film vender bøtten for alvor? I nogle menneskers tilfælde ved man godt, at de ikke har proppet noget op i næsen i et stykke tid, men at de er fulde af lort alligevel. Og så er der dem, der virkelig forandrer sig. Jeg synes, at det er tydeligt, at en bestemt periode i ens liv er slut, når man laver en hel række af film, og man ikke engang kæmper for at fremstå som superansvarlig. Det synes jeg, at mit samarbejde med Disney er et bevis på.«
Downey rykker rundt i stolen.
»Det er mærkeligt, der er faktisk ikke gået så lang tid, men man kan bare mærke det, når en person virkelig har ændret sig, præcis ligesom man kan mærke det, når de bare lader som om, de har ændret sig, men i virkeligheden ikke har rykket sig en tomme.«
Robert Downey har selv været en af dem, der lod som om. Han skulle efter sigende have været i gang med den store reformering under indspilningerne af Ally, men så blev han arresteret i Palm Springs. Har han så virkelig ændret sig nu?
»Ja, helt klart.«
Hvordan?
»Jeg kan ikke engang selv sætte en finger på det. Det er ikke fordi, jeg blev mere alvorlig eller gjorde noget mere moralsk korrekt i forhold til før i tiden. Min tid i det ræs og det var fandme lang tid - var bare forbi. Jeg blev smidt af. Og tænkte: Hold da kæft, hvordan kom jeg ind i det lort? Jeg mistede evnen til til at retfærdiggøre en ny omgang. Der er jo aldrig nogen, der direkte står og siger: Nu lader vi lige ham her sejle sin egen sø i et halvt eller et helt år og lader ham gå ud at købe tonsvis af stoffer og køre rundt og lave lort i den. Så finder han nok ud af det. Nej, det ville aldrig fungere. Men det var dét, der fik mig ud af det.«
I betragtning af at Robert Downey på egen krop har mærket konsekvenserne af et stofmisbrug og blandt andet har afsonet 12 måneders fængsel for besiddelse af stoffer, er han overraskende uforsonlig over for dem, der har en blød holdning over for stofmisbrugere.
»Det var jo ikke ligefrem sådan, at jeg ikke selv styrede det,« siger han. »Jeg betragter det som noget nærmest religiøst. Hvis man sidder og lider i skærsilden, og man bliver tilbudt en eller anden form for udfrielse, hvad siger det så om én som person, hvis man vælger at blive i skærsilden? Jeg mener, at det enten afslører, at man er besat af dæmoner, eller at man ikke kan skelne mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Så er man fortabt.«
Robert Downey Jr. bebrejder heller ikke sin far, Robert Downey Senior. Downey Sr. var filminstruktør og stod bag alternative klassikere som Putney Swope fra 1969. Downey Sr. førte sin søn ind i marihuanaens verden, da drengen var otte år gammel.
»Det har virkelig været noget lort for mine forældre, at det gik så galt for mig,« siger Downey Jr. »Dengang i slutningen af 60erne og starten af 70erne gjorde de ikke noget, som halvdelen af den subkulturelle elite på Østkysten ikke også gjorde.«
Familien Downey flyttede meget rundt. Fra New York til Europa, hvor unge Robert havde fornøjelsen af at gå på en traditionel engelsk privatskole i et år (»Jeg tilbragte det meste af tiden med at stå i skammekrogen,« husker han). Til sidst slog familien sig ned i Santa Monica.
Downey Jr. kom første gang på stofafvænning som 23-årig, men det lykkedes ham at holde facaden og levere en række stærkt roste skuespilpræstationer. Mange mener, at han burde have vundet den Oscar, han var nomineret til for filmen Chaplin i 1992. Først i 1996 begyndte tingene at gå i opløsning for Downey, efter at han blev stoppet af politiet, fordi han kørte for stærkt. I bilen fandt politiet stoffer og en revolver.
Nogle eksperter vurderede, at Downey ikke havde et misbrugsproblem, men derimod var maniodepressiv og burde behandles for depression i stedet for at blive straffet med fængsel og gennemgå endnu et afvænningsprogram. Da jeg nævner det under vores samtale, griner Downey højt.
»Ja, ja, det var der nogen, der sagde, men det er noget pis. Når jeg er stoffri og kan klare mig selv, er jeg fuldstændig normal i stort set enhver henseende.«
Downey har altid været åben om sine år som kokain- og heroinmisbruger. Så åben, at et spørgsmål falder mig ind: Havde han virkelig et afhængighedsproblem, eller kunne han bare godt lide at feste igennem? Han ser chokeret på mig, da jeg stiller spørgsmålet.
»Nej, det drejede sig ikke om at være vild med at feste igennem,« siger han.
Han tænker lidt over det.
»Jeg vil ikke sige, at jeg ikke kunne lide at feste for fuld udblæsning, men festen varede jo i 20 år. Og fra jeg var 15, til jeg var 19 i de 1.200 dage var jeg vild med at feste, ja. Jeg var teenager, og det var bare fedt. Men efter det var det ren flugt.«
Synes han selv, at det har været uheldigt, at hver eneste bommert er blevet registreret af medierne?
»Det går lige op i sidste ende,« siger Downey. »Jeg fik nogle chancer, jeg ellers ikke ville have fået, og jeg fik flere tæsk, end jeg ellers ville have fået. Jeg valgte selv at gå ind i stofmisbrugets mørke. Og jeg valgte selv at befinde mig i offentlighedens søgelys.«
Downey er rastløs og slår flere gange armene nervøst rundt om sig selv under samtalen. Men han virker glad og lettet over, at hans »tid i ræset« er slut.
»Jeg var henne i træningscentret i morges,« fortæller han. »Jeg så et program om de 101 værste katastrofer i Hollywood. Ben Affleck var med og Milli Vanilli. Jeg tænkte på, om jeg allerede havde været nævnt om jeg lå et eller andet sted mellem nummer 85 og 101. Jeg talte med en ven om det, og han sagde, at offentlig ydmygelse har været en virkelig stor del af min berømmelse og mit image. Men det er slut. Nu kan jeg bare tjene penge ligesom enhver anden latterlig nar her på jorden.«
Robert Downey Jr.s liv har i dag lyse udsigter. Til august skal han giftes med produceren Susan Levin, som han mødte i 2003. I 80erne dannede Downey par med Sarah Jessica Parker i syv år, men hans misbrug betød, at han var uberegnelig og utro. Nu forekommer hverdagsrutiner som at gå til yoga sammen med Susan og se sønnen Indio spille fodbold langt mere tiltrækkende. Det meste af Hollywood har tilsyneladende mødt Downey på et eller andet tidspunkt i løbet af de flippede år. En af mine venner kan huske, at han engang så Downey styrte rundt i en natklub og skrige på kokain, og taxachaufføren fortæller, at han ofte har oplevet, at Downey kom stangstiv hjem. Ifølge Downey overskrider hans sengetid i dag sjældent midnat.
Senere møder jeg ham igen, da han forlader kontoret. Han ruller vinduet ned og betror mig, at han er glad for dagens forløb.
»Nu skal jeg ud at have en vild weekend,« siger han, »jeg vil foreslå dig, at du gør det samme.«
Han træder speederen i bund og forsvinder ud af motorvejen. Det kan godt være, at han er stået af ræset, men han lugter stadig lidt af fare.
The Independent og Information
*Oversat af Nina Skyum-Nielsen
