Læsetid: 3 min.

EU-Kommissionen: løn-dumping nej tak

Ingen løndumping, lover EU-Kommissionen. Men et omstridt direktiv-forslag bliver ikke trukket tilbage, og foreløbigt vil Kommissionen lade sagen køre som planlagt, indtil EU-Parlamentet har set på sagen
4. marts 2005

Service direktiv
Bruxelles – Avisartikler om fyringer af tyske slagteriarbejdere til fordel for billigere polske af slagsen ser ikke godt ud. Slet ikke når EU er på vej til at præsentere en storstilet plan om at skabe vækst og job, og det skal ske på et EU-topmøde om mindre end tre uger.
Både Frankrig og Tyskland har presset på, for at få gjort noget ved sagen. Alt det kan være baggrunden for, at Kommissionen nu har besluttet at vise sig forhandlingsvillig i det omstridte forslag til service-direktiv, der for tiden debatteres i EU-systemet.
»Det har for mig fra starten været krystalklart, at der var problemer med dette meget følsomme direktiv, og at det ikke ville komme op at flyve i denne form,« sagde kommissæren for Indre Marked og tjenesteydelser, ireren Charlie McCreevy i går.
»Der er behov for at tilpasse teksten, så vi sikrer, at vi ikke tillader social dumping,« siger han.
Service-direktivet skal gøre det lettere at sælge tjenesteydelser hen over EU’s indre grænser. Og for at skabe klarhed over, hvilket lands lov der gælder, lyder forslaget, at man altid skal bruge loven i det land, firmaet kommer fra. Det betyder, at firmaer i lavtlønslande kan påtage sig arbejde i lande med højere løn, mere ferie og andre goder, uden at deres medarbejdere mærker noget til det. Det har i flere EU-lande ført til højlydt kritik om, at direktivet vil føre til løndumping.

Lavtløn allerede muligt
Men Charlie McCreevy ville ikke afsløre, om Kommissionen har i sinde helt at fjerne det meget omstridte afsnit om oprindelseslandets regler.
Der er behov for »afklaringer,« siger han. Teksten skal »give klare retningslinjer for, hvilket lands love der gælder«, og »sikre at det ikke fører til en forringelse af standarder på nogen måde.«
Eksempelvis foreslår han, at sundhedstjenester og ’tjenester af offentlig interesse’ helt bliver undtaget. Her løber Kommissionen ind i det næste problem. Begrebet ’tjenester af offentlig interesse’ er nemlig vidt forskelligt fra land til land, og det har hidtil ikke været muligt EU-landene imellem at nå til enighed om det.
Et andet problem er, at der allerede findes et direktiv, som netop regulerer, hvilke arbejdsregler der skal gælde, når virksomheder fra et land sender deres medarbejdere på opgaver i et andet. Det hedder udstationeringsdirektiv og har snart 10 år på bagen. Det siger det stik modsatte af servicedirektivet, nemlig at det er reglerne i det land, hvor arbejdet udføres, der skal gælde, uanset om reglerne er gennemført ved lov eller overenskomst.
Men måden, Danmark har gennemført det gamle direktiv, gør, at det i princippet allerede i dag er muligt at ansætte eksempelvis polske arbejdere til en lav løn, forklarer Ruth Nielsen, der er jura-professor ved Handelshøjskolen i København.
»Der var en mulighed for at udstrække loven til at omfatte overenskomstområdet. Det har den danske lovgiver ikke gjort,« forklarer Ruth Nielsen.
»Det er den frie kamp om en kollektiv overenskomst, der gælder, « siger hun og fortæller, at det i sin tid var et ønske fra både fagforeninger og arbejdsgivere i Danmark.
Princippet om at arbejdslandets regler gælder, ventes at blive afprøvet ved EF-Domstolen i en sag fra Sverige. Efter en blokade fra de svenske fagforeninger valgte et lettisk byggefirma at tage sagen til Arbejdsretten i Stockholm. Det udtrykkelige mål er at afprøve reglerne om at bruge arbejdslandets løn mod EU’s altoverskyggende princip om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Forslaget trækkes ikke
Arbejdsregler er dog blot nogle af de hindringer, der står i vejen, for at tjenesteydelser kan flyde frit mellem de forskellige EU-lande, og disse barrierer skal nedbrydes, mener Kommissionen.
»Hele ideen med servicedirektivet er, at udbydere af tjenesteydelser skal gå over grænserne,« siger Charlie McCreevy.
Hvis EU’s økonomi skal vokse, så er det netop på tjenesteydelser, lyder holdningen. Direktivet »giver stadig god økonomisk mening,« selv om det bliver mindre vidtgående, vurderer MacCreevy.
Foreløbigt lader Kommissionen sagen køre som planlagt.
»Jeg vil afvente EU-Parlamentets førstebehandling. Der er ingen planer om at trække forslaget tilbage« siger Charlie McCreevy.
Parlamentets førstebehandling ventes inden sommerferien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her