Læsetid: 3 min.

EU-Kommissionens bebudede lydhørhed

Det kontroversielle servicedirektiv er måske, måske ikke trukket tilbage. Det bliver først afklaret i efteråret, når flere af de vigtige traktatafstemninger i medlemslandene er overstået. Alt andet kunne blive meget dyrt
17. marts 2005

ANALYSE
BRUXELLES – Også i EU findes der dagsordener. Faktisk findes der rigtig mange dagsordener. Der er den daglige dagsorden, hvor journalister, lobbyister, embedsfolk og politikere styrter rundt i Bruxelles’ EU-kvarter og sukker over, at i EU er alting så agenda driven. Så er der de andre dagsordener, de usynlige. Sådan en usynlig dagsorden er servicedirektivet havnet på, fordi servicedirektivet er politisk så ømt som feberhed hud.
Servicedirektivet handler om at gøre det lettere at konkurrere på tjenesteydelser inden for EU. Ulempen ved den fordel er, at det meget vel kan føre til løndumping.
I begyndelsen af denne måned kom der store avisforsider om, at Kommissionen nu havde trukket servicedirektivet tilbage. Noget ganske uhørt – den slags plejer Kommissionen ikke at gøre. Den ansvarlige kommissær, ireren Charlie McCreevy, indkaldte til pressemøde om sagen. Det er heller ikke noget, Kommissionen plejer at gøre.
Under pressemødet sagde McCreevy, at »der er behov for at tilpasse teksten, så vi sikrer, at vi ikke tillader social dumping.« Det er kommissærens ord. Intet om, at direktivet skal trækkes tilbage. Intet om, at gøre noget ved det omstridte oprindelseslandsprincip – der gør hjemlandets arbejdsregler gældende over hele EU, selv om det måske dumper arbejdslandets lønniveau. Jo, måske skal sundhedstjenester og nogle offentlige tjenester undtages. Og nej, direktivet »giver stadig god økonomisk mening,« selv om det bliver mindre vidtgående, er McCreevys vurdering.
Denne uge bakkede udenrigsminister Per Stig Møller (K) op om Kommissionens udmelding.
»Vi må sørge for, at servicedirektivet ikke underminerer de nationale arbejdsmarkeder. Vi vil ikke have, at de forskellige arbejdsmarkeder ryger, fordi overenskomsten bryder sammen,« sagde han. »EU skal ikke foretage sig ting, så befolkningen ikke forstår, hvorfor vi har EU,« sagde Per Stig Møller.
Kommissionens bebudede nye lydhørhed træder i kraft, når EU-Parlamentet og Ministerrådet har set på sagen. Det vil med andre ord sige: Sagen går sin almindelige gang. Parlamentet stemmer om det uændrede direktivforslag i september, Ministerrådet ser på det i oktober. Den danske stemme i Ministerrådet – erhvervsminister Bendt Bendtsen – skal altså først se på sagen igen til oktober.

Folkeafstemnings år
Her træder den særlige EU-kalender for 2005 pludselig i forgrunden. 2005 er nemlig ikke et hvilket som helst år i EU. Det er folkeafstemningernes og forfatningens år. Flere vigtige lande har afstemninger om forfatningen i forsommeren: Frankrig – der i kraft af sin størrelse hører til blandt de tunge – stemmer den 29. maj, og Holland – der med sin traditionelle EU-opbakning har signalkarakter – stemmer den 1. juni. Allerede inden da kommer turen til det tyske parlament: Bundestag stemmer om forfatningen den 12. maj.
Der var masser af avisskriverier om fyrede tyske og i stedet nyansatte polske arbejdere på tyske slagterier i slutningen af februar. Og kun få uger inden var der hundredtusindvis af folk på gaden i Frankrig for at protestere mod ’at ødelægge det sociale Frankrig’. Den slags mismodige stemninger i vælgerbefolkninger er ikke velsete op til store dage som afstemninger af en hvilken som helst slags.
Både i Frankrig og Holland kunne protestvælgere måske i sidste øjeblik vende stemningen mod forfatningen, selv om meningsmålingerne foreløbig peger mod ’ja’ i begge lande. Og selv om Tyskland ikke holder folkeafstemning, så er der grobund for proteststemmer også i parlamentet. Varsomhed over for dårlige stemninger inden afstemningen altså også i Tyskland.
Når afstemninger i Tyskland, Holland og Frankrig er overstået, så er der tid til sommerferie.
Når det så alligevel tager indtil oktober, før Ministerrådet får servicedirektivet på dagsordenen, så er det fortsat meget passende i forhold til EU-kalenderen for 2005: Danmark holder folkeafstemning den 27. september. Irland, der også skal have folkeafstemning, og som også har stemt nej til en traktatændring tidligere, har endnu ikke fastsat datoen for sin afstemning, men kilder tæt på regeringen taler om »september eller oktober« som sandsynligt.
Det vil sige, at Kommissionen ikke ser på direktivet, før i hvert fald halvdelen af alle folkeafstemninger er overstået. Og da direktivet »stadig giver god økonomisk mening,« kan den ægte lydhørhed fra Kommissionens og Rådets side tidligst blive afprøvet i oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her