Læsetid: 4 min.

Europas sorte pletter

Tag over hovedet er en vigtig ting, men når der ikke er råd til at betale for varmen, så kan ungerne ikke koncentrere sig om at lave lektier, fordi de fryser. Fattigdom i nutidens EU har mange ansigter – og den findes over det hele, ikke blot i afsidesliggende områder
18. marts 2005

Det fattige EUROPA
Bruxelles – Hvad har Londons indre by til fælles med den polske provins Lubelskie? Ikke meget andet end, at de optræder på listen over indkomst pr. person i EU som henholdsvis nummer et og nummer sjok.
I Lubelskie i det østlige Polen klarer folk sig lige akkurat igennem med deres stykke land, der ofte ikke er meget større end en stor have. Området ligger i den del af Polen, der grænser op mod Ukraine og Hviderusland, og i Lubelskie provinsen lever folk på en indtægt, der svarer til 32 procent af EU-gennemsnittet. Det fremgår af tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat.
I indre London derimod er der en helt anden stemning, her ligger den gennemsnitlige indkomst per indbygger på 315 procent over EU’s gennemsnit.
Foruden London er også Bruxelles, Luxembourg, Hamburg, Paris og Wien blandt topscorerne, mens der nederst på listen ikke er nogen storbyer at finde – og heller ikke nogen stednavne fra de gamle EU-lande.
Her befinder sig derimod de mere afsidesbeliggende polske, ungarske og slovakiske provinser, samt hele Letland, hvor indtægten er på 39 procent af EU-gennemsnittet.
Men målt i fattigdom er EU ikke kun delt mellem øst og vest. Delingen går ofte midt igennem landene, selv i rige lande og voksende byer er der store dele af befolkningen, der er ikke kan undslippe fattigdommen.

Forskel fra land til land
I Irland og Italien lever hvert sjette barn i relativ fattigdom. Det viser en ny undersøgelse fra FN’s børneorganisation UNICEF. Og der er kommet flere og flere fattige børn i både Irland og Italien i løbet af de sidste 10 år, ligesom også antallet i Danmark og mange andre lande har været stigende. Relativ fattigdom bliver internationalt målt i 60 procent af landets mellemindkomst. I daglig tale kan det betyde, at familien måske har en bolig, men ikke altid har råd til at betale for varmen, at en enkelt uforudset udgift som en taxa til sygehuset vælter hele månedens budget, eller at maden gennemgående er så dårlig, at de berørte familier viser tegn på fejlernæring.
Den tyske regering har for nyligt måttet offentliggøre en rapport over fattigdommen i sin regeringsperiode – og det var nok ikke med overvældende fornøjelse, de ansvarlige trådte frem. Andelen af fattige i Tyskland er i løbet den rød-grønne regeringstid steget fra 12,1 til 13,5 procent. Mens regeringen henviser til den tunge økonomiske situation i EU’s folkerigeste land samt arbejdsløsheden som årsag, sætter den socialdemokratiske velfærdsorganisation AWO fingeren på et ømt punkt: Godt nok er der 40,9 procent fattige blandt de arbejdsløse. Det er flere end for fem år siden. Og fattigdommen blandt lønmodtagere er ’kun’ 7,1 procent, hedder det i AWO’s kommentar. Men 7,1 procent fattige blandt dem, der har arbejde, »viser, at erhvervsarbejde ikke beskytter mod fattigdom«, mener AWO. Også forældre, ikke mindst enlige forældre, er i farezonen for at glide ned i fattigdom, skriver AWO i sin analyse.
I Irland – EU’s næstrigeste land – er der meget lignende beretninger: De ’arbejdende fattige’ er en voksende gruppe, enlige forældre har store problemer og generelt er den relative fattigdom i vækst. Det sker på trods af den meget kraftige økonomiske vækst i Irland siden midten af 1990’erne der gjorde, at Irland nu står i toppen af statistikkerne over de rigeste EU-lande næstefter Luxembourg, der på grund af sine banker er vanskelige at sammenligne sig med.
Men også i den keltiske tigers land lever næsten en fjerdedel af børnene under fattigdomsgrænsen, og ligesom flere af de andre lande er afstanden mellem rig og fattig nogle steder næsten uoverskuelig.

Et slæb
Når den sidste portion vaskepulver i en pakke betyder bekymringer over, at der endnu ikke er lagt helt nok penge til side til at købe en ny pakke, så er hverdagen et hårdt slæb. Men også på politisk niveau er kampen mod fattigdom hårdt arbejde. Fattigdommen er ikke ens, den har forskellige årsager, og kampen mod den foregår på mange niveauer og måder.
Når hele regioner er berørt af fattigdom, træder EU til med strukturpengene, ofte for at bygge veje, styrke transporten eller lægge telefon- og computerledninger. Også turistprojekter, støtte til miljøet eller efteruddannelse er blandt mulighederne i denne omfordeling af pengene fra rige til fattige regioner.
Mens et land som Tyskland har sikret en nogenlunde ens levestandard til alle sine borgere via grundloven, foregår der for tiden i EU en strid om, hvordan de såkaldte strukturpenge skal fordeles. Ingen sætter dog spørgsmålstegn ved, at omfordelingen skal finde sted.
Men hverdags-fattigdommen hos de enkelte borgere er de enkelte EU-landes ansvar. Siden 2000 har der været et frivilligt samarbejde mellem EU-landene om at bekæmpe fattigdom. Hvert land har udarbejdet en national plan for bekæmpelse af fattigdommen, og hvert land aflægger rapport til Kommissionen over, hvordan det går.
Men det er de enkelte lande alene, der beslutter, hvordan og hvor intenst indsatsen mod fattigdommen i landet skal være. Det afhænger ikke mindst af skatteniveau og politiske prioriteringer. EU-Kommissionen overvåger resultaterne og udgiver en fælles rapport om, hvordan det går.
Den seneste af slagsen er ikke videre fortrøstningsfuld: Da den blev offentliggjort i oktober sidste år, viste den, at 15 procent af befolkningen i de gamle EU-lande eller næsten 60 millioner mennesker er berørt af fattigdom. Og tendensen har været stigende over de seneste ti år.

FAKTA
De fem rigeste
efter indkomst
Luxembourg
Irland
Danmark
Holland
Østrig

De fem fattigste
efter indkomst
Slovakiet
Polen
Estland
Litauen
Letland

Mindst fare for fattigdom
Sverige
Danmark
Tyskland
Holland
Finland

Størst fare for fattigdom
Spanien
Italien
Grækenland
Portugal
Irland

Mindst ulighed
i samfundet
Ungarn
Danmark
Belgien
Sverige
Tjekkiet

Størst ulighed
i samfundet
Storbritannien
Letland
Estland
Tyskland
Portugal

Højeste
skatteniveau
Sverige
Danmark
Belgien
Finland
Østrig

Laveste
skatteniveau
Cypern
Litauen
Irland
Malta
Letland

Højeste
selskabsskat
Tyskland
Italien
Frankrig
Grækenland
Spanien

Laveste
selskabsskat
Ungarn
Cypern
Litauen
Letland
Irland

NY SERIE
Det fattige Europa
Tag over hovedet og mad på bordet – det burde være en selvfølge i dagens Europa. Men sådan er det langt fra altid, selv om penge til at udrydde de sorte fattigdomspletter på Europakortet er den næststørste post på EU-budgettet efter landbrugsstøtten. Information undersøger, om støtten virker. Og vi tegner et billede af fattigdommens forskellige ansigter i det moderne Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her