Læsetid: 4 min.

EU’s stramme korset løsnes

EU opgiver skrappe stabilitetskrav, men har endnu ikke fundet ud af, hvordan en bæredygtig vækststrategi skal føres ud i livet
22. marts 2005

Analyse
Det europæiske projekt kan ikke tvinges igennem imod Tysklands og Frankrigs vilje. Det er en erkendelse, som EU igen og igen har måttet gøre sig.
Derfor vil de 25 medlemslandes stats- og regeringschefer, der i dag og i morgen holder topmøde i Bruxelles, også give grønt lys for en reform af EU’s stabilitetspagt.
Reformen er forhandlet på plads. For sent søndag aften aftalte finansministrene, at pagten – der har været en hjørnesten for at sikre budgetdisciplin i euro-landene og skabe international tillid til Møntunionen (ØMU’en) – skal revideres og gøres mere fleksibel på flere afgørende punkter. Det har man været pisket til. For EU’s Ministerråd og en svækket EU-Kommission har ikke haft styrke til at få Tyskland og Frankrig til at overholde pagten, som blev vedtaget tilbage i 1997. Dengang insisterede tyskerne på, at ingen medlemslande måtte have budgetunderskud på over tre procent af bruttonationalproduktet (BNP), og de skulle sørge for at bringe statsgælden ned på maksimalt 60 procent af BNP.
Tyskerne ville pinedød ikke opgive en stærk D-mark til fordel for en svag euro. Så de ville have disciplin. Den dybe ironi er, at det netop er Tyskland og Frankrig, der siden 2002 har brudt pagten.

Tysk frygt og ni syndere
Politisk har den tyske forbundskansler Gerhard Schröder og den franske præsident Jacques Chirac flere gange krævet en opblødning. EU-Kommissionen kunne ikke få Ministerrådet til at straffe de to ’budget-syndere’. Flere EU-lande fulgte derfor efter, for der var ingen omkostning og straf forbundet med at ignorere reglerne.
Sidste år sprængte hele ni EU-lande – inklusiv den fransk-tyske akse – budgetkravet: Grækenland diskede op med et olympisk stort underskud på over seks procent af BNP, men også Storbritannien (som dog står uden for ØMU’en) samt de nye EU-medlemslande, Malta, Polen, Ungarn og Cypern og Slovakiet sprængte pagtens ramme. Den kollektive ulydighed imod pagten kunne ikke fortsætte uden helt at underminere selve grundideen om stabilitet. Derfor er der masser af politisk pragmatik i anbefalingen om at reformere pagten.

Ekstraordinært brud
Grænsen for budgetunderskud og gæld ændres ikke, men der indføres ekstra mange undtagelser, så lande som Tyskland og Frankrig fremover kan køre med højere underskud i flere år. Såkaldte ekstraordinære begivenheder, der bidrager til Europas forening, vil fremover være en undskyldning for overskridelser. Det kan de nye medlemslande i Øst nyde godt af, og de vil takket være reformen givet kunne fremskynde deres optagelse i den europæiske møntunion.
Reglen kommer også Tyskland til gode, der har klaget over de høje udgifter til den tyske genforening. Østrigs finansminister har ret i, at det ligner en vittighed, at Tyskland – ikke mindre end 15 år efter – vil trække udgifterne til genforeningen fra i det samlede regnestykke, men det er, hvad den tyske regering agter at gøre. EU’s finansministre hævder, at overskridelserne kun må være midlertidige, men denne tyske ’undtagelse’ virker ekstraordinært vedvarende.

Frankrig fifler
Også Frankrig fik sine undtagelser. På den udvidede liste over undtagelser står franske krav om, at finansielle bidrag til ’international solidaritet’ og investeringer i forskning og udvikling kan trækkes fra, når underskuddet gøres op.
Omkostningerne til større pensionsreformer giver også ret til en pæn opblødning af EU’s monetære disciplin.
Reformen af Stabilitetspagten viser, at – trods 1990’ernes monetaristiske snak om at frigøre møntunionen fra politisk indblanding og at fastsætte objektive monetære og budgetmål – er vilkårene for møntunionen i sidste instans åbne for politiske omfortolkninger.
De sidste meningsmålinger i Frankrig, der viser et nej-flertal imod EU-forfatningen, har sikkert spøgt, da reformen skulle strikkes sammen søndag aften. Hvis der noget EU-lederne ikke tør risikere nu, er det, at EU i franske øjne fremstår som en Union, der repræsenterer tvungne nedskæringer af staten.
Økonomisk er det tvivlsomt, at reformen af stabilitetspagten vil svække de internationale finansmarkeders tillid til euroen, sådan som reformkritikerne hævder.
Inflationen er stadig lav. Og euroen (7,43 kr.) står relativt stærkt over for dollaren (5,56 kr.), fordi USA har sat nye rekorder for det amerikanske budgetunderskud, handelsunderskud og gæld til udlandet.
I international målestok fører EU-landene trods alt stadig en relativ disciplineret finanspolitik.
Grundproblemet for EU-landene er dog ikke løst med reformen. Arbejdsløsheden er voksende, væksten er kun halvt så stor som i USA, konkurrenceevnen er presset, og man er langt fra at opfylde de Lissabon-målsætninger , som blev aftalt for fem år siden.
De tre nordiske velfærdsstater og informationssamfund klarer sig godt i det globale kapløb, men EU som helhed er langt fra at leve op ambitionen om at blive verdens mest konkurrencedygtige videnssamfund. Og det burde give topmødet hovedpine. Lige så let EU-lederne enes om at løsne på stabilitetspagtens stramme korset, lige så svært har de ved at sparke gang i fællesskabets økonomier.

FAKTA
ØMU’ens oprindelige konvergenskritierier
• Krav om prisstabilitet:
En medlemsstats inflationstakt (forbrugerpris-stigning) må ikke overstige stigningen i de tre EU-lande, der har haft den laveste inflation, med mere end 1,5 procentpoint.
• Krav til offentlige finanser:
Det årlige offentlige underskud må ikke overstige tre pct. af BNP. Undtagelsesvis kan dette accepteres, hvis underskuddet er reduceret væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på de tre pct. eller hvis en mindre overskridelse er midlertidig.
• Krav til den offentlige gæld:
Den offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 pct af bruttonationalproduktet ved udgangen af det forudgående finansår. En undtagelse kan gøres, hvis underskuddet i et tilfredsstillende tempo nærmer sig de 60 pct.
Kilde: EU-Kommissionen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu