Læsetid: 3 min.

Om at få kærligheden at føle

Dybt i kærligheden ligger den vold gemt, som så mange kvinder får at føle. Meditation i anledning af påske
23. marts 2005

KVINDER OG MÆND
Så er det påskeferie i Danmark, og det er jo så helligt, at de fleste har glemt, at det er det. Skærtorsdag, langfredag ... statsreligion, lammesteg, sildemadder, kølige bajere, snaps og familierejser i lange baner.
I Frankrig er det nu kun den dag, Jesus stod op af graven, der er ferieramt. Til gengæld er det så i haute couturens land, at en tøjreklame fik bragt tankerne hen på en af påskens oprindelige anledninger: Marithé og François Girbaud havde sat 11 kvinder til nadverbords omkring en kvindelig Jesus. Det fik den katolske kirke hurtigt forpurret. Til gengæld fik reklamefolkene lejlighed til at gøre reklame:
»Med den mandschauvinisme, der er overalt, kunne man måske spørge sig selv, hvordan det hele ville have været, hvis apostlene havde været kvinder.«
Jeg har ikke tænkt mig at forfølge tanken om, hvordan det ville have været, hvis apostlene havde været kvinder. Det får først en slags gennemslagskraft, hvis Pontius Pilatus også havde været kvinde – og dermed hele den romerske statsadministration. Og det bliver rigtig svært at gennemtænke, når man også skal forestille sig englen, der gør Josef gravid med søde ord i øret. Måske var det hele derfor foregået lige præcis, som det nu står skrevet: Judasine havde forrådt Jesusine, og Paulusine havde grundlagt kirken med en bemærkning om, at mændene skulle tie i forsamlinger. Jeg er simpelthen ikke vild med den ’kvindeessens’-tænkning, der skulle få én til at tænke, at alt havde været anderledes, hvis bare det havde været kvinder. Det er som om, det hele så havde været omvendt, og havde det måske været en løsning på problemet?
Det, som er værd at gennemtænke, er til gengæld noget omkring, hvad magt er, hvad magten gør ved én, og hvad man så gør ved det. Historien om Jesus har en meget voldelig udgang. Så meget desto mærkeligere, som at Menneskesønnen prædikede et kærlighedsevangelie og netop til det sidste gav afkald på magt. Bortset lige fra magten til at tilgive på Guds eller kærlighedens vegne. Alligevel svigtede de alle på rad, løj, sikrede deres magtpositioner og klyngede ham op. Såre menneskeligt alt sammen. Kærlighed, magt, vold og tilgivelse. Hvorfor bliver det ved med at hænge sammen i al evighed eller i al fald, hvis man nu tror på det, indtil dommedag?
I selvsamme påskemåned, hvor det smukke kvindelige nadverbillede stadig kunne ses i de franske blade, blev en ret uhyggelig undersøgelse offentliggjort i Frankrig. 10 procent af de franske kvinder har enten været udsat for vold eller er blevet tvunget til samleje af de mænd, de lever sammen med. Elsker. Lever sammen med. Elsker. Elsker ikke?
Der er altså mange kvinder i Frankrig, ’der får kærligheden at føle’, som man så sigende siger det på dansk. Er det meget anderledes i Danmark? Jeg ved det ikke, men det er måske værd at undersøge. Ikke hvor meget kærestevold, der er anmeldt – for 60 procent af kvinderne siger, at de vil foretrække at forlade manden eller diskutere med ham frem for at anmelde ham. Men altså, hvor meget vold, kvinderne selv siger, de har været ude for. I deres kærlighedsforhold. Elsker. Elsker ikke?
For nu var det så ikke kvinder, der var hverken apostle, soldater, Pilatus eller Herodes. Erkendelsen af, at vi alle kan være voldelige, magtfulde, syndere, toldere, torturbødler eller stikkere er ikke det samme som at sige, at det rent faktisk forholder sig sådan nu. Altså, at der er lige så mange kvinder, der excellerer i ligestilling på forbrydelsernes felt, som man kunne ’ønske’ sig det. Der er et godt stykke vej endnu, inden vi kan tillade os den luksus ’bare at være mennesker’. Det er stadig kvinder, der er ’ofre’. Desværre. Eller hvordan det nu er ...
Og dette siger jeg så, fordi man endnu engang i anledning af ’kvindernes kampdag’ skulle høre uhyrligheder, som at det i virkeligheden er mænd, der er ofre for kvinder (de er bare ude på at kastrere dem eller på at hugge deres stillinger og så i øvrigt ikke gå i seng med dem), eller at der ikke er nogen som helst grund til at gøre noget ved ligestillingsdebatten, når der nu er så mange alvorlige emner, man kan tage fat i.
Hver eneste måned i Frankrig er der seks kvinder, der bliver slået ihjel af deres elskede. Det omvendte er ikke tilfældet. Og måske kunne vi i øvrigt tænke os frem til en mindre uhyggelig ligestilling, der krævede lidt mindre tilgivelse?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her