Læsetid: 1 min.

FOLK

14. marts 2005


H. Thorning-Schmidt
Efter weekendens begivenheder er hun nok blevet meget klogere på, hvem der er hendes sande venner. Og fjender.

Computernørder
Nu kan man lære at ’hacke en hacker’ og dermed forstærke netsikkerheden. Ved et arrangement i Hellerup viser konsulentfirmaet Deviteam Fischer & Lorenz hvordan. Men er al hacking ikke forbudt? Mysteriet opklares i dag kl. 14.

Ambassadører I
Nu skal Andersen – ja, dén Andersen – også fortolkes af en fodboldspiller. Det fløjtes i gang i dag, hvor bl.a. nationens skadesplagede anfører Thomas Helveg udnævnes til fynsk Andersen-ambassadør. Kåringen finder sted på Odense Rådhus.

Ambassadører II
Red Barnet får også nye talerør. I anledningen af organisationens 60 år i Danmark vil nye repræsentanter blive udnævnt i dag. Men er der overhovedet nogen kendte tilbage, der ikke allerede er blevet snuppet til HCA-tjeneste?

Ambassadører III
Tyrkiets udenrigsminister, Abdullah Gul, vil i dag udbrede sig om »Tyrkiet og den europæiske union: vejen frem«. Det foregår på London School of Economics. Mon ikke de engagerede elever dér har nogle nærgående spørgsmål til hr. Gul?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her