Læsetid: 1 min.

FOLK

1. marts 2005


Bono
Los Angeles Times anbefaler, angiveligt helt seriøst U2-forsangeren, irske Bono som ny præsident for Verdensbanken. Vi tror, de stikker os en plade.

Clint Eastwood
»Do you feel lucky? Well, do you, punk?« Det sagde han den-gang som hård strømer, men det var ikke held, da Clints film Million Dollar Baby søndag scorede fire af de mest prestigefyldte Oscar-statuetter i kategorierne bedste film og bedste instruktør.

Alessandro Del Piero
Den 30-årige Juventus-stjerne fik søndag for en sjælden gangs skyld lukket munden
på kritikerne med to mål i det italienske topholds 3-0 sejr over Siena. »Jeg har stadig klasse«, sagde han. Det skal man også have til 80 mio. kr. om året!

Mel Gibson
Den australske filmstjerne kan se frem til et sagsanlæg fra en gruppe ø-boere på Fiji, der mener, at deres forfædre blev frarøvet øen ’Mago’, som Hr. Brave-heart har købt for 15 mio. dollar. I det 19. århundrede gik den for blot 2.000 kokospalmer.

Catherine Zeta-Jones
Den smækre waliser kan ånde lettet op i de næste 10 år, efter at retten i Los Angeles har udstedt et politilhold mod en (misundelig) psykisk ustabil 33-årig kvinde, der havde truet med at skære stjernen op og »bruge hende som hundemad«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu