Læsetid: 1 min.

FOLK

19. marts 2005


Fakkelbærere
Lørdag markerer aktivister verden over to-årsdagen for Irak-krigen (de er imod). Det sker bl.a. i Odense, Århus, Aalborg, Randers, Silkeborg, København og Holstebro.

Beth Hart
Ritzaus Bureaus normalt aldeles sobert oplysende Tid & Sted-liste oplyser, at den »nedslidte« amerikanske singer-songwriter Beth Hart giver koncert på Train i Århus søndag. FOLK synes, at det er en tarvelig bemærkning.
 
Jerry Springer
Britiske tv-seere bliver i foråret udsat for talkshow-værten Sprin-ger (ham med de blonde puddelkrøller og det bedragerisk milde blik), som skal lave en britisk version af sit amerikanske talkshow, der bl.a. har behandlet emnet: »Jeg giftede mig med en hest«.

Rush Limbaugh
Den højreorienterede amerikanske radiovært kan ikke forstå kritikken af præsident Bushs plan om at bore efter olie i Alaskas natur. For »de vilde dyr ville ønske, de ikke boede der, de er bare for dumme til at regne ud, hvordan de kan flytte«, vurderer han. Nå, ja.

Dyrevenner
5.000 gule plasticænder bliver kl. 12 lørdag sat ud i Århus Å til andevæddeløb. Gode kræfter som Mek Pek og Anne Gadegaard synger imens. Indtægterne skal gå til en plejestation for moderløse ællinger. Fint nok for dyrene, men hvad siger vandmiljøforkæmperne?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her