Læsetid: 5 min.

’Folk oplever jo udlændingeproblemer’

Del Socialdemokraterne i to: De reaktionære og de moderne. Sådan lød forslaget engang fra Christine Antorini. Bør Helle og Frank lede hvert sit parti?
26. marts 2005

S HVA' SÅ?
Der var engang en fortælling om Himmerige. Et politisk himmerige, hvor de nuværende partier var døde og borte og afløst af nye bevægelser, som i ren og uforfalsket form repræsenterede de vælgere, som stemte på dem.
Et nyt politisk jordskælv var det ønske, som Christine Antorini sammen med husbonden Henrik Dahl og kammeraten Lars Goldschmidt serverede for danskerne i 2001.
Hun skrev: »Socialdemokratiet er blevet delt. Den ene del er slået sammen med først og fremmest Dansk Folkeparti til det nye Hjemstavnsparti. Den anden del danner grundstammen i Virtuelt Folkeparti.«
Siden hen har Socialdemokraterne fået endnu en politisk øretæve af vælgerne, endnu en formand er gået af og Christine Antorini, ja, hun er såmænd blevet socialdemokrat. Så nu vil hun vel kaste sin energi i at arbejde for partiets opsplitning i to?
Først lige lidt om præmisserne for den nytegning af det politiske landskab, som Antorini & co. foreslog for fire år siden.
Baggrunden er, mener forfatterne, at et politisk Helvede er ved at opstå. Hvor partierne ikke længere er i tråd med deres vælgere. Ingen arbejdere gider f.eks. længere stemme på Socialdemokra-tiet. Den politiske debat bliver hul, fordi partier med udgangspunkt i virkelighedens realiteter forsøger at blande sig med partier rodfæstet i ideer og identitet. Kompromiset bliver svært.
»Katastrofen indtræffer, når de realpolitiske partier bruger identitetspartier som støttepartier,« skriver forfatterne i bogen Det ny systemskifte.
Og nævner selv et eksempel, hvor jordnære socialdemokrater forsøger at få en finanslov til at gå op med små afbetalinger til de radikale, som vil have en ideel verden her på jorden.
Netop den diskussion er aktuel i den nuværende formandskamp i Socialdemokraterne, mener Antorini.
For at overstå det med det samme: Hun støtter Helle Thorning-Schmidt, så er det sagt. Mere vigtig er debatten om den kurs, partiet skal vælge, mener hun.
»Vi har en vision om at være et inklusivt parti, hvor der er plads til forskellige grupper, hvor vi repræsenterer bredt og ikke tager hensyn til nogen særlige interesser,« siger Christine Antorini.
Kort og godt et folkeparti. Ikke et venstreorienteret parti, der varetager snævre interesser, mener hun.
Hun erkender blankt, at den seneste valgkamp var et eksempel på, hvordan Det Radikale Venstre kunne profilere sig klart som et identitetsparti, mens Socialdemokraterne stod fortumlede tilbage i realiteternes verden. Vælgerne troede ikke på den alliance, siger hun.
»Jeg tror, det fik den konsekvens, at en række socialdemokratiske vælgere sagde: Vi ved ikke, hvad det ender med sammen med de radikale. Ergo sætter vi vores kryds ved Dansk Folkeparti, for så ved vi, at det bliver til noget.«
Alligevel vil hun nu ikke fraskrive sig et samarbejde mellem Socialdemokraterne og de radikale. Hun tegner en historisk pendant mellem S og SF:
»SF fik som identitetsparti hevet miljøet frem på dagsordenen, mens Socialdemokraterne ved Svend Auken gik med på den dagsorden og fik luget de værste urealistiske forslag ud,« siger Antorini.
Hun ser en parallel til udlændingedagsordenen, hvor Dansk Folkeparti har sat problemer til diskussion.
»Her har V og K sagt, at den dagsorden er så vigtig, at de bliver nødt til at lægge øre til den, og de kan luge de værste ting ud. Politik fungerer i virkeligheden bedst, når realpartiet har et samarbejde med enkeltsagspartiet«, siger hun.

Tættere på vælgerne
»Hvor er det sjovt at blive mindet om, hvad man har skrevet,« siger Christine Antorini.
Hun sidder i en bil på vej mod Skagen på påskeferie. Hun diskuterer spørgsmålene frem og tilbage med sin mand, Henrik Dahl, som kører bilen.
I bogen opfordrede de to de nye partier til at genfinde kontakten til vælgerne:
»Samtidig bør de opfordre deres vælgere til ikke blot at have partiets politik i munden, men også i den daglige gerning. Det sidste skulle i øvrigt blive væsentlig lettere i det nye system, der bygger direkte på vælgernes hverdagspraksis.«
For Socialdemokraterne gælder det navnlig på tre områder, mener Christine Antorini: Udlændinge, folkeskole og skat.
»Meget konkret: Der er danskere som støder på problemer, når der kommer mennesker med en anden kulturel baggrund. Meget af det handler om at være medborger: At man lærer det danske sprog, at børn får lov til at komme med til fødselsdag i skolen, etc.,« siger hun.
Her bør Socialdemokraterne tydeligt adskille sig fra Det Radikale Venstre:
»Når indvandrere ikke følger det, som folk i Danmark er glade for og stolte over at have været med til at opbygge, så kan du som radikal sige, at det er også for galt med den stramme udlændingelov. Men det er altså ikke de radikale, der bor i områder med mange indvandrere eller bruger folkeskolerne, hvor der er mange indvandrere,« fortæller Antorini videre.
»Løsningen skal så ikke være som Dansk Folkeparti at sige, at grænsen skal lukkes, vi vil ikke have dem. Vi må meget præcist sige, at der er nogle problemer, som folk oplever. Og det må vi finde socialdemokratiske svar på«.
Det samme gælder for skolen: »Når folk oplever, at deres børn ikke lærer nok, eller at der er disciplinære problemer, så må vi tage det alvorligt.«
Også den socialdemokratiske forkærlighed for højere skat er et problem i dag, mener hun: »Folk har sådan set ikke noget mod at betale skat. Men når de så oplever, at kvaliteten af det, de modtager, ikke er god nok, så siger de, det kan ikke være rigtigt, der må da være en sammenhæng«.
Men for nu at vende tilbage til delingen af Socialdemokraterne. Skal Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen lede hvert sit parti?
»Nej. Det var en meget nyttig øvelse at se, hvilke politiske hovedgrupper, som de der nye partier afspejler. Men jeg er nok nået frem til, at opgaven er at finde en måde at lave nogle bæredygtige partier på. Der vil altid være elementer af forskellige grupper i Socialdemokratiet,« siger Christine Antorini i dag. »Det er et tankeeksperiment,« tilføjer hun om sit forslag om at dele partiet.

FAKTA
S-formandsvalget
• Knap 54.000 medlemmer af Socialdemokraterne stemmer frem til den 11. april om, hvem der skal være partiets nye formand. Valget står mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Shmidt.

• Forhenværende statsminister Anker Jørgensen har lige som den tidligere justitsminister og formand for Folketinget Erling Olsen kastet sin vægt ind bag Frank Jensen. Det samme har LO-formændene i de større byer.
Helle Thorning-Schmidt har støtte fra tidligere minister Knud Heinesen og de centrale dele af fagbevægelsen. Resultatet offentliggøres den 12. april

SERIE
S hva’ nu?
Efter Socialdemokraternes valgnederlag skal partiet ikke alene have ny formand. Partiets politik og værdigrundlag er også til diskussion. I serien ’S hva’ nu?’ vil Information afsøge Socialdemokraternes politiske muligheder, uanset om formanden bliver ung eller ældre, mand eller kvinde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her