Læsetid: 5 min.

Forældre narkotester deres børn

Efterspørgslen stiger på hjemmetest, der kan afsløre om børn og unge tager stoffer – kritikere advarer mod øget tendens til kontrol
23. marts 2005

NARKOTEST
Flere og flere danske forældre køber narkotests hos private firmaer på internettet, der skal afsløre, om deres børn ryger hash eller tager amfetamin og ecstacy. Det siger flere private firmaer, der sælger narkotests gennem internettet, til Information.
Dermed er nu også Danmark ved at blive ramt af den trend, der især i USA har betydet, at narkotest til privatbrug er en mere og mere efterspurgt vare.
»Efterspørgslen er steget gennem de seneste to år,« siger Uffe Ynill, direktør i Pilgrim Medical, som er et af de danske firmaer, der tilbyder narkotest.
Pilgrim Medical begyndte i 1998 med at sælge test til politi og toldvæsen og fik for fem år siden de første henvendelser fra forældre.
Men efterspørgslen fra private er altså taget til i løbet af de seneste to år. Firmaet sælger især urintest, hvor stoffer som hash, amfetamin, ecstasy og kokain kan spores flere dage efter, de er blevet indtaget. Men også såkaldte overfladetests, der kan vise, om der har ligget kokain på et cd-cover eller et dankort, er populære.
Tendensen bekræftes hos andre danske firmaer.
»Vi sælger tests til to-tre private kunder hver eneste dag, og efterspørgslen stiger op til weekenden,« siger Robert Blum, direktør i BlumLab.

Dialog med unge er bedre
Men ikke alle synes, det er en god idé, at forældre tester sine børn.
Kaj Frost, misbrugskonsulent i Odense kommune, er skeptisk over for forældres brug af hjemmetest.
»Det er en dårlig idé. For hvad vil man som forælder med den kontrol? Hvis det bruges til at skaffe et slags bevis, så må man som forælder også gøre sig klart, hvor man bringer situationen hen ved at gøre det. Jeg går meget mere ind for dialog,« siger Kaj Frost.
Også internt i medicinalbranchen er der skepsis. Firmaet Medigroup, der sælger narkotest til offentlige institutioner, er af etiske grunde forbeholdne over for private, der ønsker at købe test hos dem. »Vi synes ikke, det er en rasende god idé, at forældre sidder og tester deres børn. Vi mener, at de bør tale med deres børn i stedet for. Problemet er også, at der ikke er noget professionel back up. Det betyder noget, fordi man uberettiget kan blive testet positiv, fordi der kan være stoffer i urinen, der krydsreagerer,« siger Thomas Berg, direktør i Medigroup.
Kritikken afvises af Robert Blum, direktør i BlumLab.

Forebygger stofbrug
»Det er en sag mellem forældrene og barnet, som private virksomheder ikke skal blande sig i. At forældre narkotester deres børn er en tendens, vi ikke kan gøre noget ved, og hvis ikke vi udbyder testene i Danmark, så vil udenlandske firmaer bare gøre det,« siger han.
I USA har testene været ekstremt populære blandt forældre i flere år, og de er nu også ved at blive det i Europa.
På den internationale messe for medicinalindustrien, MEDICA, der afholdes i Düsseldorf i Tyskland hvert år, er testene nu også dukket op inden for de seneste to år, siger Martin-Ulf Koch, pressechef hos MEDICA, til Information.

Fra 16 kroner stykket
»De første begyndte at komme på messerne i 2003. Tidligere var det svært at få fat i dem, man skulle nærmest igennem et laboratorium, men i dag er der en del store producenter, der tilbyder alle mulige former for hjemmetest på vore messer,« siger han.
Man kan vælge mellem test, der afslører ét stof eller flere. I Danmark koster test, der kan spore ét stof fra omkring 16 kroner og op, og test, der sporer mere end ét stof, fra 125 kroner og op.
Hos Pilgrim Medical ringer en del forældre for at få en test, fordi deres børn er begyndt at vise tegn på aggression, er blevet sløsede med hygiejnen, er deprimerede eller har ændret søvnmønster. »Hvis forældrene ikke har et mere præcist overblik, anbefaler vi en bredspektret test,« fortæller Uffe Ynill, Pilgrim Medical. Han understreger, at de fortæller forældrene, at de f.eks. kan henvende sig hos et misbrugscenter, hvis testen er positiv.
Pilgrim Medical får jævnligt positive tilbagemeldinger fra forældre, der har købt test.
»Mange er glade for den præventive effekt. Hvis man ved, ens forældre har en test liggende, kan det afskrække nogle børn og unge fra at bruge stoffer,« siger Uffe Ynill.
Hos Danmarks Apotekerforening vil man ikke afvise, at danske forældre i fremtiden også kan købe narkotest på apotekerne.
»Der er mange, som ville kunne have glæde af disse test udover forældre – f.eks. fængsler, behandlingsinstitutioner med videre, og derfor kunne det være fornuftigt nok for det enkelte apotek at have narkotest i sit sortiment,« siger Helle Jacobsgaard, farmaceut i Danmarks Apotekerforening.

FAKTA
De nye misbrugere
Thomas, 35 år, selvstændig erhvervsdrivende
• Thomas havde svært ved at søge hjælp på Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC), fordi han oplevede det som et nederlag at skulle bede det offentlige om hjælp. Han var stoppet med at tage kokain tre måneder før, men havde indset, at han havde brug for hjælp til at fastholde stoppet.
• I behandlingsforløbet arbejdede Thomas intensivt med sig selv. Det blev meget tydeligt for ham, hvordan kokainen holdt ham kørende i et stresset tempo, og hvordan han havde skyklapper på i forhold til sig selv, fysisk og psykisk.
• Samtalerne gav Thomas indsigt i, hvordan han kunne lukke af på det følelsesmæssige og personlige plan via kokainen. Gennem samtalerne fandt han frem til de følelsesmæssige og personlige værdier, som betyder noget for ham nu – i et liv uden kokain.
• Nu føler han ro i stedet for konstant uro og rastløshed.

Anna, 20 år, frisørelev
• Anna har fra hun var 16 år gået meget i byen. Hun havde mange veninder, og de tog alle sammen stoffer ved fester på forskellige diskoteker. Hun havde ikke problemer med at få stoffer eller drinks af andre. Selv om Anna syntes, det var fedt at gå i byen, blev hun alligevel mere og mere ked af det.
• Efterhånden som tiden gik, blev Annas oplevelser ved at tage stoffer mere og mere mærkelige, og til sidst oplevede hun, at hun blev psykotisk efter at have taget kokain flere dage i træk.
• En veninde hjalp hende med at kontakte FKRC, så hun kunne få hjælp til at finde ud af, hvorfor hun tog kokain, og holde op
• Anna er stadig i et behandlingsforløb for at blive misbruget kvit.

Peter, 19 år, droppet ud af gymnasiet
• Peter henvendte sig til FKRC efter at have røget hash dagligt i tre år. Peter havde erkendt, at hashrygningen var årsag til, at han måtte forlade gymnasiet i slutningen af 2 g. Han kunne ikke komme op om morgenen og havde svært ved at koncentrere sig. Han ønskede at gøre sin studentereksamen færdig og læse videre.
• Peter fik tilrettelagt en konkret plan med redskaber til at håndtere de psykiske og fysiske vanskeligheder, der kan være, når man stopper.
• Han vendte hjem fra en lang selvvalgt rejse, røgfri, og fortsætter samtalerne med en behandler på FKRC.

Kilde: Årsberetning 2004, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu