Læsetid: 4 min.

Forfejlet opgør med enhedsskolen

Halvdelen af danskerne ønsker sig tilbage til en niveau-delt folkeskole. Men det vil være til skade for både børn og samfund, hvis man opgiver enhedsskolen, mener flere forskere
15. marts 2005

FOLKESKOLEN
Kloge Lise skal ikke længere trækkes med den bogligt svage Jørgen – i hvert fald ikke i folkeskolen. Hvis det står til den ene halvdel af den danske befolkning skal folkeskolen dele eleverne i en boglig linje for de stærke elever og en almen linje for de fagligt svage. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zapera for Ugebrevet Mandag Morgen.
Men det ønske vinder ikke gehør blandt fagfolk. De peger på, at de svage vil blive fagligt dårligere, og at samfundet risikerer at miste værdifulde ressourcer, hvis skolebørn opdeles i ’de kloge’ og ’de dumme’.
»Vi ved, at elevernes ambitionsniveau bliver højere, hvis de går sammen med elever, der er bogligt stærkere, og som gerne vil lære. Den lyst til læring smitter. Hvis man opdeler eleverne, så bliver der simpelthen større forskelle imellem de forskellige grupper,« siger forskningsleder på Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Torben Pilegaard Jensen.
Han peger på, at man flere steder i Tyskland har en opdelt skole for henholdsvis ’de kvikke og de dumme’.
»Det har ført til større sociale skel og samtidig bekræftet, at ambitionsniveauet blandt ’de dumme’ elever bliver temmelig lavt. Man risikerer at føre en del unge med potentiale over i et system, som fastholder dem i en svag position. Desuden kan man ikke med sikkerhed på forhånd sige, hvem der hører til ’de svage’, for børn lærer i forskellige tempi,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Selvtillid
Professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark Birgitte Simonsen erkender, at folkeskolen kan blive bedre for alle elever, men det sker ikke ved at genindføre niveaudelingen.
»Efter man forlod ideen om den delte skole, har mange flere taget en studenter-eksamen og flere har også taget en videregående uddannelse. Nu står vi med 25 procent af eleverne, der ikke får taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, og jeg kan ikke se, hvordan en deling vil forbedre deres chancer,« siger hun.
Birgitte Simonsen mener tværtimod, at man ved en opdeling risikerer at tabe den del af de unge, der har svært ved at komme igennem uddannelsessystemet, på gulvet.
»Det er jo en stempling af eleverne, hvis de bliver sat i ’dumme klassen’, hvor man på forhånd beslutter, at de ikke skal forvente sig meget af uddannelsessystemet. Vi ved, at enhedsskolen udklækker elever med tro på sig selv, til stor gavn for erhvervslivet,« siger hun og henviser til, at manden på gulvet tør blande sig og give sin mening til kende.
»At turde fortælle ingeniøren, at hans maskine ikke fungerer i praksis bunder i en styrke, som folkeskolen skal fremelske. Hvis Bjarne ikke er så stærk i læsning, så er han til gengæld god i svømning, og det skal han have at vide. Det skaber også en respekt børnene imellem, at de ved, at der er brug for deres kompetencer,« siger Birgitte Simonsen.
Seniorforsker på Socialforskningsinstituttet Dines Andersen mener, at ønsket om en delt folkeskole først og fremmest er et nødråb og ikke et valg efter moden overvejelse.
»Hvis det betyder, at børnene på et tidligt tidspunkt skal fordeles i A- og B-klasser, så indebærer det en farlig stempling af en stor gruppe børn, som vi, der er gamle nok til at have oplevet delingen i mellemskole og fri mellem, ikke ønsker genoplivet,« siger han.
»Men hvis man derimod mener, at det kan være hensigtsmæssigt i nogle undervisningsforløb at samle elever på samme niveau i grupper eller hold, så er det jo bare, hvad folkeskoleloven allerede giver mulighed for, og som bliver brugt med succes rundt om i landet,« siger Dines Andersen.
Han hæfter sig desuden ved, at undersøgelsen er foretaget blandt 1000 tilfældigt udvalgte danskere og ikke siger noget om deres tilknytning til folkeskolen.
»Jeg gad godt spørge de mennesker, som går ind for at skille de ’kloge børn’ ud fra de ’dumme børn’, hvilken gruppe de selv eller deres egne børn mener at høre til?«

FAKTA
Danskere om folkeskolen
• Blandt 1.000 tilfældigt udvalgte danskere mener…
• 84 procent, at der er brug for en generel opstramning af disciplinen
• 59 procent, at folkeskolen tidligere var bedre til at lære eleverne at læse og skrive
• 46 procent, at folkeskolen bør dele eleverne i en boglig linje for de fagligt stærke elever og en almen linje for de mindre stærke
• 37 procent, at faglige hensyn skal vægtes højere end sociale hensyn
• 37 procent, at landsdækkende test vil skabe bedre faglige resultater
• 25 procent, at eksaminer skal afskaffes til fordel for individuelle evalueringer

Kilde: Zapera for Ugebrevet Mandag Morgen

Dengang man delte…
• Folkeskoleloven fra 1958:
Folkeskolen omfatter en 7-årig eller 8-årig hovedskole, der videreføres med 9. klasse eller en 3-årig realafdeling. Fra 6. klasse fordeles børnene efter evner og standpunkt i en almen og i en boglig linje.
• Folkeskoleloven fra 1975:
I 1975 blev folkeskolen principielt en udelt skole, omend der dog skulle gennemføres kursusdeling i alle prøvefag bortset fra dansk. Undervisningspligten blev i 1970 udvidet fra 7 til 9 år.
• Folkeskoleloven fra 1993:
Ingen kursusdeling efter 7. klasse, men ud fra løbende evaluering mulighed for at danne hold af elever, som har behov for en særlig koncentreret undervisning på et nærmere afgrænset område.

Kilde: Folkeskoleloven med kommentarer, red, af Kirsten Krogstrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her