Læsetid: 3 min.

De har selv fucket det op

Trilogien om kvindelige ministre, der får alvorlige hak i karrieren på grund af deres mænd, er fuldendt. Og der er næppe tale om en tendens
4. marts 2005

KVINDER OG MÆND
Bag enhver stor mand, står en kvinde. Sådan siger man i hvert fald. Det er svært at sige, om det virkelig passer. Men at konkludere det modsatte er derimod oplagt. Der står ikke en mand bag enhver stor kvinde. Det har trilogien om vores kvindelige ministre på fornemmeste vis bekræftet. Det er historierne om Tove Fergo, Henriette Kjær og Ulla Tørnæs, jeg tænker på. For hvis man skal drage en fælles køns-konklusion på de tre tragedier, så må det være den følgende: Bag enhver stor kvinde, fjoller der en mand rundt og ødelægger det hele. Tove Fergos mand fik hende til at give ham mere i løn, Henriette Kjærs kunne ikke betale sine regninger, og Ulla Tørnæs’ kom til at ansætte en forkert lettisk medhjælper. Tre uheldige sager – som alle relaterer sig til ministrenes mænd.

Flere eksperter (blandt andre Handelshøjskolens Bent Meier Sørensen i søndagens Deadline) har da også peget på, at episoderne er udtryk for en ny tendens: Ministrenes samlevere er gået fra at være hjemmegående husmødre, som højst kunne fucke op i aftensmaden og hovedrengøringen til at være fremtrædende personer med egne karrierer som i den grad kan fuckes op (beklager det barnlige sprog, men lige præcis dét udtryk mangler på dansk). I denne tendens ligger samtidig den udvikling, at der gennem tiden er kommet flere kvindelige ministre – og at det stadig hovedsageligt er mændene, der sidder på flæsket – læs topstillinger. Hvis diagnosen holder, vil vi i de kommende år se endnu flere kvindelige ministerskandaler. Jeg kan næsten ikke vente – for det er underholdning i topklasse. Ikke mindst når ministrene skal forsvare sig. Anders Fogh støtter dem på kun meget lidt – på det område er han stadig helhjertet liberalist – de må selv stå til regnskab. Her har jeg desuden bemærket et fællestræk i trilogiens to sidste værker – nemlig uvidenheden. Bemærk hvordan ingen af de to ministre har den fjerneste anelse om, hvad deres mænd har foretaget sig. »Jeg vidste ingenting,« har altid været et standardsvaret fra skyldige mennesker, og jeg kan ikke lade være med at grine, hver gang en ny siger det.
»Gud, har min mand været i retten? Det vidste jeg ikke.« Hø, hø.

Den gode underholdningsværdi til trods, så er det en trist udvikling set fra et ligestillingsmæssigt synspunkt. Hvis mændene bag de store kvinder gang på gang fucker op, vil det være oplagt for en kommende regeringsleder at sætte mænd med hjemmegående husmødre til at være ministre. Således kan mændene på denne snedige vis tilbagekæmpe sig den totale dominans i dansk politik. Jeg tror dog ikke, at det forholder sig sådan.
Vi har haft mange kvindelige ministre i Danmark siden 1924, hvor Nina Bang blev udnævnt som undervisningsminister i Danmarks første socialdemokratiske regering. Jeg kender ikke meget til Nina Bangs familieliv – men jeg har set billeder af hende – og hun ligner ikke en, der lader nogen omkring sig fucke noget som helst op. Hendes mand var desuden den socialdemokratiske tænker Gustav Bang – så dér kan man i grunden tale om en stor kvinde med en mand bag sig. Det kan man ikke i forbindelse med trilogiens hovedpersoner. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er tale om store kvinder. For hvis de var det, var dumhederne næppe opstået. Og hvis uheldet skulle være sket, ville de have haft mandsmod (beklager udtrykket) nok til at indrømme fejlen i stedet for at lyve.

Det er altså ikke kun mændene, der ødelægger det for deres ministerfruer. De er langt hen ad vejen selv skyld i deres fadæser. Især Fergo, som selv fik sin mand moslet op i en større lønramme – men også Kjær og Tørnæs, som ikke fik bremset de dumme – og egentlig ualvorlige sager i tide. Tendensen er altså næppe så kønspolitisk, som den ser ud – og formentlig er der tale om tre enkeltsager, der blot falder tæt på hinanden. Der har været mange kvindelige ministre i Danmark siden Nina Bang og den første socialdemokratiske regering – og det er først nu, tendensen til problemer med mændenes karrierer er opstået. Så der vil formentlig gå længe før det sker igen. Ærgerligt i grunden. For det kunne blive underholdende at se Danmarks næste socialdemokratiske regering og de lovede 50 procent kvindelige ministre for fuld udblæsning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her