Læsetid: 2 min.

Hvor går grænsen?

Statsministerens er i sin fulde ret til at kræve ‘fuld gennemsigtighed’ i ministres privatøkonomi, men derpå følger en diskussion af, hvor langt man bør gå, mener ekspert i forfatningsret
10. marts 2005

ÅBENHED III
Hans Christian Schmidt. Tove Fergo. Mariann Fischer Boel. Henriette Kjær og Ulla Tørnæs. Krise.
Efter en række prekære personsager i Anders Fogh Rasmussens ministerrækker kan det næppe overraske, at statsministeren ønsker klarhed over sine ministres – og deres ægtefællers – økonomiske forhold og engagementer, så regeringen på forhånd kan rense sine repræsentanter for mistanke om inhabilitet.
Og statsministeren er i sin gode ret til at efterspørge personlige data til sin liste, siger professor i forfatningsret på Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.
»Grundloven stiller ingen krav til oplysninger om, hvad ministre – eller deres ægtefæller – tjener eller er engageret i, men Grundloven er samtidig ikke til hinder for, at statsministeren opstiller nogle kriterier for at kunne virke i hans regering. På den måde er der tale om et rent politisk spørgsmål, hvor Anders Fogh Rasmussen er i sin fulde ret til at stille krav på den ene side, og eventuelt afskedige ministre, der ikke vil efterkomme kravene, på den anden.«

Ingen let problemstilling
Statsministerens liste skabte øjeblikkeligt en ny personsag, fordi miljøminister Connie Hedegaards mand, den tidligere journalist på Information, Jacob Andersen, af principielle årsager ikke ville stille sin privatøkonomi til skue offentligt.
Anders Fogh Rasmussen tog meddelelsen »ad notam«, og sagen ser ikke ud til at få yderligere konsekvenser for miljøministeren. Men ifølge Jens Elo Rytter fordrer den vigende grænse mellem offentlighedssfæren og den private sfære, som satsministerens liste er et udtryk for, at man grundigt må overveje, hvor grænsen skal drages i forhold til ministres private eller familiære relationer.
»Principielt mener jeg, at selvjustitsen – det at ministre eller andre embedsmænd skal erklære sig inhabile i sager, der kunne vedrøre dem selv eller deres familie – har fungeret udemærket.«
Samtidig har Jens Elo Rytter som privatperson også forståelse for baggrunden for statsministerens ønske om en liste, men er ikke sikker på, at problemet kan løses med oplysninger om ægtefællens økonomi.
»Man må jo erkende, at vi har haft en række sager over de seneste år, så jeg synes bestemt ikke, det er et simpelt ’for eller imod’ spørgsmål. Men en oplagt indvending er i den forbindelse, hvorfor det kun er ægtefæller, der skal med på listen? I forhold til privatøkonomiske overvejelser må det være lige så relevant, hvad ens forældre, voksne børn eller nærmere omgangskreds har af økonomiske interesser, hvis man ønsker at skabe fuld åbenhed og unddrage sig beskyldninger om inhabilitet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her