Læsetid: 5 min.

Hård intern kritik af Jelveds ’modebevægelse’

Caffe latte-drikkende unge duer ikke som grundlag for partiet. Der er for mange frelste holdninger, for meget hængekøje og for lidt virkelighed i dagens radikale, lyder kritik
18. marts 2005

Parti-identitet
Det er vel nærmest blevet en lille legende på Holbæk-egnen.
Dengang de caffe latte drikkende, ’radicoole’, unge med fornemme eksamener og de rigtige holdninger fik det glatte lag.
I hvert fald er det den fortælling, som Bo E. Bremer, en ægte gammelradikal, vælger at fremhæve:
»Jeg sagde til dem, at det er vores problemer her i Vestsjælland, der bekymrer os. Ikke kværkede høns i Malawi, eller problemet i Darfur. Men om vi kan få en to-sporet motorvej,« siger Bo E. Bremer.
Han har i næsten 40 år været medlem af partiet og har i en årrække siddet i byrådet i det radikale kerneland, Holbæk.
Der kan med andre ord ikke stille spørgsmålstegn ved Bo E. Bremers loyalitet overfor Det Radikale Venstre. Alligevel er han én af dem, der ikke falder ned af stolen i begejstring over for fremgangen.
Modsat de nyvalgte medlemmer i partiets folketingsgruppe, der har travlt med at takke partileder Marianne Jelved for successen, så ser Bo E. Bremer også en bagside af medaljen:
»Der er næsten sådan, med få undtagelser, at bare du har de frelste holdninger, så ligger vejen åben til en karriere i folketingsgruppen. Der er næsten ingen af de nye, der har været ude i det virkelige liv. Det havde da været befriende med bare en enkelt varmemester eller husmand, men det er der ikke,« siger han.
Velkommen til det interne opgør i Danmarks mest succesrige parti.

Tre for smarte byboere
For lige at gøre fortællingen fra Holbæk færdig:
I september sidste år drog tre håbefulde unge »københavnere« til Holbæk for at blive partiets nye kandidat i kredsen.
De er ikke hvem-som-helst: Ida Jørgensen, der i en periode har været afløser i Folketinget, er datter af den radikale forhenværende undervisningsminister i Kampmann-regeringen, Jørgen Jørgensen. Desuden Rasmus Helveg Petersen, søn af Niels Helveg Petersen, og Lone Saaby, sekretariatschef i Dansk Industri.
»Ny Helveg på vej i Folketinget«, skriver aviserne, som allerede havde afgjort det valg.
Men noget går galt. Ifølge Bo E. Bremer noget symptomatisk for den uvilje, der findes, mod det alt for caffe latte glade nye radikale venstre:
»Der kom tre kandidater fra København, alle med en baggrund i godhedsindustrien. Alle med de forkromede holdninger om høns i Malawi og Darfur-problemet. Alle de frelste u-landsholdninger. Men de kunne ikke komme med ét eneste konkret bud på, hvordan Vestsjællands problemer blev løst,« husker han.
Danidas besparelser på hønseprojektet i Malawi tabte dagsordenen. Ole Glahn, en ældre seminarierektor blev valgt og kom i Folketinget.
De tre kandidater udefra var prototypen på de nye ’radicoole’ på Marianne Jelveds hold. Et hold, som ikke vækker udelt begejstring i baglandet:
»Det er jo ikke nok med en cand.scient.pol-eksamen fra Århus eller København og et arbejde i Folkekirkens Nødhjælp. I Danmark er det stadig legitimt at varetage danske interesser. Det er fint at ville frelse verden, men det gør det ikke alene,« siger Bo E. Bremer.
Han mener, at de radikale er ved at blive en modebevægelse – og det er farligt.

Jord under neglene
I Vendsyssel er bekymringen en lidt anden.
Valget bragte også en uset fremgang i det nordjyske, og derfor er det en skrøne, at de radikale har udviklet sig til et storbyparti, mener amtsformanden Peter Hvid Jensen.
Han er også radikal ind til rygmarven. Siden 1960’erne har han med få afbræk været med i partiets hovedbestyrelse. Ifølge Peter Hvid Jensen er faren, at de nye caffe latte-radikale glemmer det sociale element af partiets ophav.
»Jeg råber i hvert fald vagt i gevær. Det er klart, at partiets berettigelse ikke alene kan ligge i en frihedspolitik. I den liberale arv. Den skal vi ikke skippe, men der må nødvendigvis være en social profil,« siger Peter Hvid Jensen.
Partiets skatteudspil, som klart favoriserer de mest velhavende, er et udtryk for, at de nye veluddannede radikale skal huskes på den sociale indignation, mener han.
»Der er en tendens til, at det er lettere at se den virkelighed, man selv står i,« begynder Peter Hvid Jensen, der er rektor på Dronninglund Gymnasium nord for Aalborg.
Problemet er, at de mange små husmænd, som har udgjort rygraden i partiet, i dag er væk. Symbolsk forlod formanden for husmændene, Peder Thomsen, partiet sidste år og smækkede med døren. Partiet leflede for de nye vælgergrupper, mente han.
Problemet er nu, sat på spidsen, hvordan veluddannede, smarte radikale, som optræder ved Danish Music Awards og færdes i hovedstadens indre cirkler, kan udtænke politik, der repræsenterer den lille mand?
Det er et problem, mener Peter Hvid Jensen:
»Historisk havde vi husmandsbevægelsen, som levendegjorde det krav. Men nu består partiet i større grad af folk, der ikke har de sociale og økonomiske vilkår. Men mere skal tænke sig til det. Der skal bruges betydelig energi på at sikre, at man ikke kommer til at glemme virkelighedens forskellige facetter,« siger han.

Frelste meninger
Blandt borgerlige politikere er der en udpræget følelse af, at Det Radikale Venstre under Marianne Jelved er blevet et mere yderligtgående venstreorienteret parti.
Og den fremgangsrige partileder er ikke fredet for den kritik fra sine egne:
»Partiet har flyttet sig. Tidligere søgte vi altid indflydelse hen over centrum. Nu har vi møvet os godt til venstre for Socialdemokraterne i en række væsentlige spørgsmål,« siger Bo E. Bremer. Dermed mister partiet muligheden for at opnå politisk indflydelse, mener han.
Samtidig har partilederen udviklet et notorisk dårligt forhold til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
»Hun tilkendegav – noget højrøvet – at hun ikke orkede at søge indflydelse på en regering, der samarbejde så tæt med Dansk Folkeparti. Det er faldet mange ældre radikale for brystet. Det er for arrogant en holdning. Og den er ikke operativ. Men for jomfrunalsk,« siger Bo E. Bremer.
Især spørgsmålet om indvandrere har placeret de radikale tydeligt i opposition til regeringen. Her er der dog næppe noget at komme efter i form af et samarbejde med regeringen, erkender Bo E. Bremer:
»Der må vi stå og blafre med vores frelste meninger. I tryg forvisning om, at der er et kompakt flertal i befolksningen bag en anden linie,« siger han.
Også Peter Hvid Jensen mener, at partiet kan blive for elitært.
»En sådan humanistisk indvandrer-flygtningepolitik kræver, hvis den skal have bund i virkeligheden, at folk bliver integreret. Ikke kun på arbejdsmarkedet, men som medlevende i samfundet. Ellers bliver de mere principielle holdninger om menneskerettigheder, osv. til en karikatur,« siger han.
Det Radikale Venstre har trods fremgangen fra ni til 17 mandater i Folketinget ikke mulighed for alene at danne et flertal med regeringen. Det indebærer en fare for, at de radikale fordyber sig i en proces uden at komme frem til resultater.
»Vi skal ikke bruge sådan to-tre år på en intern studiekreds,« siger Peter Hvid Jensen.
»Jeg frygter, at vi lægger os op i hængekøjen med vores frelste meninger. Det er den generelle attitude, der bekymrer mig. Jeg vil ikke være medlem af et hængekøjeparti,« siger Bo E. Bremer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu