Læsetid: 2 min.

Historiemisbrug

7. marts 2005

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er løbet ind i kritik for det forord, han har skrevet til Undervisningsministeriets hjemmeside om besættelsestiden. Hjemmesiden, der er oprette i anledning af det kommende befrielsesjubilæum, henvender sig til lærere i folkeskolen og til elever i de ældste klasser.
Statsministeren kritiseres for både at forenkle og misbruge historien, og der er en del om snakken. De sentenser i forordet, som er faldet en række historikere for brystet, er: »Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet over for valget mellem at gøre det rigtige, at tage klart stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed.«
Argumentet lyder, at Anders Fogh hermed overser, at der set i besættelsestidens optik var gode realpolitiske argumenter for at samarbejde med besættelsesmagten, og at han dermed forenkler historien for at bruge den i et nutidigt politisk projekt.

Statsministeren, der for et par år siden tilsvarende blev mødt af kritik for at fordreje historien for at bruge den politisk, da han i en tale kritiserede samarbejdspolitikken og brugte det som argument for dansk deltagelse i Irak-krigen. Det nytte ikke at bøje nakken og lade andre om at rede kastanjerne ud af ilden, var budskabet.
Det lader også til at være budskabet i det aktuelle forord. For forsættelsen lyder: »Det er spørgsmål, som er lige så aktuelle i dag, som de var under besættelsen. Følelserne kan den dag i dag komme i kog, når talen drejer sig om modstand eller samarbejde.«

Ingen ejer historien, og blandt andet derfor siges det, at hver generation genskriver den. Der vendes hele tiden nye sten, tilføjes ny viden og nye tolkninger, som er med til at gøre samfundet klogere på sig selv. I den forstand er det vigtigt, at historien bruges, også aktivt i tolkningen af nutiden.
Når de relativt få linjer fra statsministerens hånd er i stand til at rejse kritik og debat, siger det noget om, hvor langt det danske samfund er fra at være færdig med at tolke besættelsestidens historie. Den siger meget om dansk identitet og selvforståelse, hvilket også mere end antydes af Anders Fogh.
Men lige så forkert, det er – som der var tendens til tidligere – at fremstille landet som en stor heroisk kæmpende nation af modstandsfolk, lige så forkert er det at fælde dom over historien.
Tingene foregår på en bestemt tid og på bestemte vilkår, og når historien deles op i sort og hvidt, gode og dårlige, som det sker i statsministerens velkendte historiesyn, så kan det kun ske, fordi man er på afstand.
Dermed afslører man, at man frem for at huske historien glemmer den og dermed ikke har nogen som helst forståelse for de følelser og motiver, der prægede tiden og lå bag mange begivenheder og beslutninger. Den forglemmelse gør det muligt på imperatorvis at få historien til at falde pænt på plads og tjene de hensigter, man har med den. Det er bare ikke tættere den historiske sandhed end myten om det stolte modstandsfolk.

weis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu