Læsetid: 5 min.

Husk at alle religioner skaber terrorister

Forestillingen om et sammenstød mellem civilisationerne er en fiktion. Og det er en katastrofe, når europæiske stater forbyder f.eks. muslimske piger i at bære religiøse symboler. Det siger en af verdens førende forskere i religiøs fanatisme og terrorisme
11. marts 2005

INTERVIEW
MADRID – Hvad sker der i hjernen på terroristerne? Og hvad driver dem? En af dem, der har søgt at finde et svar på det, er Mark Juergensmeyer, der er sociologiprofessor ved Californiens Universitet i L.A. Han er ekspert i religiøst betinget vold og har bl.a. skrevet bogen Terror in the Mind of God, og i de sidste tre dage har han været i Madrid til den internationale konference om demokrati, terrorisme og sikkerhed.
»Det er den største konference om terrorisme nogensinde, og aldrig før har der været samlet så meget ekspertice,« siger han.
Juergensmeyer vil gerne fortælle om diskussionerne i den ekspertgruppe om religiøs fanatisme og terrorisme, som han har ledet på Madrid-konferencen.
»Alle religioner har produceret terrorister. Det kan være kristne, islamiske, hinduistiske eller buddhistiske terrorister. Nervegassen i japansk undergrund og at kristne aktivister bomber abortklinikker i USA, er eksempler på det,« siger han til Information.
– Hovedmændene bag terrorattentatet i Madrid den 11. marts sidste år kaldes ofte for islamistiske terrorister. Og flere af dem havde forbindelser til det globale al-Qaeda-netværk. Men flere af disse mænd var relativt sent begyndt at komme i moskeen i Madrid. De levede et moderne liv, og man må spørge, om disse mænd havde et særligt dybfølt forhold til islam og den islamiske tro. Er det et typisk fænomen?
»Ingen af de terrorister, jeg har talt med og har interviewet – og de kommer fra alle trosretninger – har været særligt troende. De tænker på sig selv som aktive soldater, der befinder i en stor hellig krig. Men folk, der virkelig er religiøse, har slet ikke brug for den slags materielle og jordiske ting og foretrækker at bede og befinde sig på en bjergtop,« svarer Juergensmeyer.

Ikke gammeldags
»Se på Osama bin Laden. Han var en forretningsmand. Han og de fleste i hans al-Qaeda-bevægelse tænker i krig. Deres ideologi blev udformet i den afghanske krig mod Sovjetunionen, og på det tidspunkt støttede CIA de afghanske mujaheddiner, fordi de kunne bruges i kampen mod kommunismen.«
– Står al-Qaeda netværket for nogle anti-moderne ideer, eller er de tværtimod hypermoderne?
»Det er forkert at tro, at de er anti-moderne og traditionalistiske. De er på en måde moderne, fordi de omfavner elementer af moderniteten. Der er slet intet gammeldags over dem. Deres brug af religionen er led i en formuleringen af en alternativ modernitet. Al-Qaeda repræsenter en slags alternativ globalisering, og det er en bevægelse, der er barn af det 21. århundrede. Det er et transnationalt netværk, det har ingen nation, og det eksisterer i stor udstrækning i cyberspace. Det fører en imaginær krig i hele verden.Og selv om nogle af dem måske har helt ordinære, trivielle jobs, som f.eks. taxachauffører, oplever de inde i hjernen en helt enorm spænding ved at være krigere i en global krig.«

En slags konceptkunst
– Hvorfor har disse terrorister satset på store spektakulære attentater mod symbolske magtmål?
»Ved at angribe regeringsbygninger eller at angribe symboler på magten i USA, har terroristerne søgt at vise hele den muslimske verden, at selv verdens mægtigste regering er sårbar. For dem er bygningernes fald et symbol på, at det er på tide at vågne op og gøre modstand og tage del i den globale krig. For dem er det som et globalt gadeteater. En slags konceptkunst. En begivenhed, der skal trække os ind i deres måde at tænke på. Vi i Vesten skal tvinges til at reagere, og det er en del af teateret. Terroristerne vil kun få succes, hvis de kan tvinge os til at tænke som dem og tale om godt og ondt.«
– Hvad mener De om Samuel Huntingtons berømte tese om et globalt sammenstød mellem civilisationerne?
»Forestillingen om et sammenstød mellem civilisationerne er en fiktion. Problemet er, at den findes i hjernen på folk og kan blive en selvopfyldende profeti. Jo mere man forestiller sig, at muslimer er fjenden, jo mere føler muslimerne, at de er truet. Og den følelse kan få nogle ekstremister til at gribe til vold. Og denne spiral af mistillid og vold kan føre til terrorisme,« svarer Mark Juergensmeyer.
– Men hvorfor er religionen trådt frem i forreste række i de senere år, og hvorfor har den nye generation af globale terrorister brugt religionen?
»Der er dele af globaliseringsprocessen, der får os alle sammen til at føle en smule fremmedgjorte og som numre i et stor globalt bureaukrati. Så folk er begyndt at søge efter en identitet, der er knyttet til religionen. Det er i grunden ikke overraskende.«

Katastrofen lurer stadig
»Religionen kan bruges til forvandle udstødte individers følelse af nederlag, marginalisering, tab og uretfærdighed til en stor kamp, der har sociale konsekvenser og kan give personen en ny identitet. I denne tidsalder med globalisering, modernisering og formløse forandringer er der ikke sket det, at sekulariseringen definitivt har vundet. I stedet for at religionen er blevet undertrykt af det globaliserede, moderne og sækulære miljø, har dette miljø skabt nye behov, som religiøse identiteter har samlet op.«
– I de seneste år har mange europæiske lande talt om behovet for integration og kulturel assimilation af indvandrerne. Nogle mener, at man kan inddæmme ekstremisterne ved f.eks. at kræve, at muslimske piger ikke bærer hiyab, forbyde muslimske skoler og lægge bånd på religionen. Er det en intelligent strategi?
»Det er stor katastrofe. Jeg kan godt forstå de gode intentioner om at skabe et samfund, hvor forskellige identitetsmarkører ikke længere eksisterer. Men det giver bagslag, for de mindretal, der rammes af den politik, opfatter det som en fornærmelse og en afvisning af deres værdier og religion. I stedet for at hjælpe dem ved at sige, at de ikke længere har brug for en separat identitet, opfattes det stik modsat. Perception er meget vigtig. Man er nødt til at finde en måde at respektere folks forskellige identiteter og sikre tolerance. Intolerancen dukker ikke bare op hos religiøse mindretal, men kan også opstå i sækulære skoler. Begge ekstremer er en faldgruppe,« siger han
»Vi lever i moderne verden, hvor der snart ikke er noget sted i verden, som ikke er multikulturelt. Forestillingen om en nation, der kun består af etnicitet, er et levn fra fortiden, for i dag skal man lære at leve i politiske fællesskaber, hvor folk har forskellige kulturelle, forskellige accenter og forskellige religioner. Den realitet må man omfavne. Jeg ved godt, at det kan være svært for nogle nationer at vænne sig til det, men det er absolut nødvendigt, at de lærer det, for det kan mindske noget af den sociale og kulturelle utilfredshed, der siden fører til terrorisme.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu