Læsetid: 2 min.

Inspiration fra Ungarn

København-Bonn erklærlingerne bliver ofte betegnet som model, og en af ideerne bag det sønderjyske kompromis stammer fra Ungarn. I det udvidede EU er der stor opmærksomhed på mindretalsspørgsmål, det viser sig ikke mindst i det nye EU-Parlament
29. marts 2005

København-Bonn erklærlingerne bliver ofte betegnet som model, og en af ideerne bag det sønderjyske kompromis stammer fra Ungarn.
I det udvidede EU er der stor opmærksomhed på mindretalsspørgsmål, det viser sig ikke mindst i det nye EU-Parlament

MINDRETAL I EUROPA
Da det tyske mindretal først så forslagene om de nye regioner i Sønderjylland, blev der råbt om hjælp og til kamp: Med nye, betydelig større enheder så det ud til at mindretallet skulle miste meget eller al sin politiske indflydelse i de nye, store kommuner.
Det første forhandlingsoplæg fra regeringen var uspiseligt for mindretallet. Men så kom formanden for Bund deutscher Nordschleswiger, Hans Heinrich Hansen, der også er næstformand for den Europæiske Mindretals Union FUEV, i tanke om en model, han havde hørt om under et af sine besøg hos det tyske mindretal i Ungarn. Der kunne mindretallet få valgt en repræsentant uden stemmeret, hvis det nåede en vis procentdel af stemmerne i lokalvalg.
I dag ser det ud til, at denne løsning bliver del af den danske kommunalreform – hvor regeringen undervejs lovede det tyske mindretal, at dens repræsentation ikke måtte forringes af reformen.

Mindretal i parlamentet
Men Sønderjylland er ikke det eneste eksempel, hvor de europæiske mindretal er begyndt at rykke sammen for at kæmpe for fælles interesser. Også samarbejdet hen over den dansk-tyske grænse bærer præg af det. Den nationalt betonede ’grænsekamp’ er afløst af et samarbejde, hvor det danske og det tyske mindretal bakker hinanden op, når det gælder om at opnå eller forsvare mindretallenes rettigheder.
Den dansk-tyske ordning bliver ofte betegnet som model, og mange delegationer fra hele Europa gæster Flensborg og Aabenraa for at studere det dansk-tyske grænseland.
»Om nogen bevidst har kopieret vores model, ved jeg ikke. Men der er mange, der er blevet inspireret af den,« siger Jørgen Kühl, leder af Grænseregionsinstituttet i Aabenraa og specialist i europæiske mindretal.
Han mener ikke, at modellen umiddelbart kan overføres til andre områder i Europa, fordi situationen er forskellig fra sted til sted.
»Men de ser her, hvad der er relevant for dem.« Eksempelvis har princippet om, at ’tilhørsforholdet til mindretallet er frit’ inspireret mange, siger han.
Også i EU-Parlamentet er mindretallene rykket sammen. Op til udvidelsen krævede EU gode betingelser for mindretallene. Det var tilskyndelse nok til at løse en række problemer, siger Jørgen Kühl. Men det har også sat emnet på dagsordenen i de nye lande, og det kan mærkes blandt EU-parlamentarikerne, hvor flere har valgt mindretalspolitik som deres arbejdsområde.
Dette forår har en gruppe politikere i Parlamentet dannet en arbejdsgruppe for mindretal på tværs af partiskel, og 20 ud af de 45 medlemmer er fra nye lande. Hovedkravet er bedre mindretalsbeskyttelse på europæisk niveau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her