Læsetid: 3 min.

Jesus, det er en kvinde

En reklame med kvinder i rollerne som Jesus og hans apostle – og en halvnøgen mand som Marie Magdalene – er blevet censureret i Paris
16. marts 2005

Censur
Nu har Jesus jo ikke nogen grav at vende sig i, men havde han det , er det interessant at forestille sig, om han ville gøre det af de grunde, der i øjeblikket bevæger den katolske kirke i Frankrig?
Torsdag i sidste uge lykkedes det de franske biskopper med talerør i den katolske forening ’Tro og frihed’ at få den franske byret til at forbyde opsætningen af et kæmpemæssigt reklamebanner på boulevard Charles de Gaulle i Neuilly-sur-Seine, en af Paris’ rigeste forstæder.
Der er tale om en kampagne for tøjfirmaet Marithé et François Girbaud. I anledning af den nyeste kollektion og af påske, havde reklamefirmaet Air Paris udtænkt et billede, hvor 12 kvinder halvt siddende, halvt svævende omkring et bord, uden slogans eller religiøse tegn i øvrigt, fører tanken hen på Leonardo da Vincis (1498) fortolkning af den sidste nadver. En enkelt ung mand med nøgen ryg mod venstre side af billedet indtager den plads som visse kunsthistoriske tolkninger tilskriver Marie Magdalene. Reklamen skulle have hængt på den franske boulevard indtil slutningen af marts, men er nu foreløbig pillet ned.

’Fornærmelse’
Den katolske kirke er tilfreds. Efter allerede at have opnået forbud mod at vise billedet i sin helhed i Italien og i Nantes har kirken nu byrettens ord for, at den er »et aggressivt og letkøbt angreb på sjælens inderste religiøse overbevisninger«, og at »fornærmelsen af katolikkerne synes ude af proportioner med den forretningsmæssige interesse«. Det værste er ikke de for så vidt ret påklædte kvinder »der udfører en parodi af apostlenes bevægelser«, men »den tvetydige tilstedeværelse af en mand med nøgen ryg, der er en unødvendigt provokerende latterliggørelse«.
»Hele scenens lethed fjerner det tragiske element, der er grundlæggende i Kristi lidelseshistorie,« tilføjer byretten.
Selskabet GIP bag designerne og tøjmærket Marithé og François Girbaud har tænkt sig at appellere dommen, og allerede fredag bakkede den franske menneskerettighedsorganisation LDH dem op.
»Beslutningen om at forbyde reklamen er skandaløs og regressiv, en uhørt tilbagevending til religiøse påbud,« advarer organisationen.
»Det gør blasfemi til en forbrydelse igen, det er ren inkvisition,« tordner den videre: »Reklamer er del af ytringsfriheden, og de eneste, man muligvis skal stå til regnskab for, er de kunstnere, man stjæler fra«.
Marithé og François Girbaud er da heller ikke hvilket som helst designerpar, hvad angår et forhold til kunsten. Da de kom frem i 1980’erne, var deres tøj et filosofisk stunt, med referencer til robotik, androgynisme og dekonstruktion. De rige postmodernister trak lykkeligt i deres gevandter, der vendte vrangen ud, så syningerne var synlige, og der knap nok var hæftet ende. Det er stadig sådanne tanker, der ligger bag deres udgave af Leonardos kunstværk.
»Vi var ikke ude på at chokere, men at starte fra nulpunktet igen. Efter 2.000 år ender vi med Bush, det er simpelthen for slemt« forklarer Tho Van Tran, der er kreativ direktør i reklamefirmaet Air.
»Med den mandschauvinisme, der er overalt, kunne man måske spørge sig selv, hvordan det hele ville have været , hvis apostlene havde været kvinder.«

Som syv molboer
Det er ikke første gang i nyere tid, den katolske kirke får forbudt billeder i det offentlige rum. Plakater for Costa- Gavras film Amen og Milos Formans Larry Flint er allerede blevet pillet ned.
For syv år siden var det også den sidste nadver, der var på spil i en reklame for Volkswagen, der blev forbudt. Hvis formålet er at sikre mod kirkens latterliggørelse, er resultatet denne gang lige så godt som at sende syv molboer ind i marken for at fjerne storken. For det er kun kæmpeplakaten i den rige forstad, der er ramt. Kampagnen fortsætter i ugebladene, hvor man kan studere detaljerne i kvindeudgaven af den sidste nadver. Som for eksempel en mystisk hånd nede under bordet, som bærer en due. Helligånden måske?
Kirkens protester har gjort så voldsom reklame for den i øvrigt ret diskrete reklame, at den nu går verden rundt til glæde for Marithé og François Girbauds sikkert efterhånden lidt skrantende postmodernisme. Blandt andet har De nu, ærede læser, af netop denne grund stiftet bekendtskab med den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu