Læsetid: 3 min.

KL til kamp mod statslig styring af skolerne

I forsøg på at begrænse den statslige kontrol har KL udformet en handlingsplan for folkeskolen. Forslag om resultatløn møder kritik fra borgmester og forsker
9. marts 2005

Folkeskole
Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse har vedtaget en handlingsplan, der skal overbevise regeringen om, at kommunerne er i stand til at varetage deres ejerskab af skolen.
Handlingsplanen, der primært består af opfordringer til kommunalbestyrelserne landet over, skal ses i lyset af regeringens planer om at oprette en statslig styrelse, der skal holde øje med, at kommunerne strammer op på fagligheden og evalueringskulturen i skolerne. Og den plan møder klar modstand i KL.
»Det er en vildfarelse at tro, at øget statslig styring og kontrol er vejen frem. Man risikerer at undergrave metodefriheden og ødelægge lærernes engagement,« siger formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Bjørn Dahl (V).
Han henviser til, at folkeskolen ejes af borgmestre og kommunalbestyrelser, og at engagementet skal styrkes lokalt.
»Handlingsplanen er et forsøg på at imødekomme OECD’s anbefalinger om at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. Vi opfordrer kommunerne til at skabe sig et overblik over skolernes præstationer og finde løsninger de steder, hvor det halter med fagligheden,« siger Bjørn Dahl.

Kostbart for kommuner
Kommunerne bør ifølge KL stille krav til skolerne om, at lærerne i 7.-9. klasse kun må undervise i dansk, matematik, engelsk og naturfag som fysik og kemi, såfremt de har linjefagskompetence – eller i praksis har erhvervet tilsvarende kompetencer.
Men Danmarks Lærerforening kalder kravet ’særdeles ambitiøst’, og formand Anders Bondo Christensen har svært ved at forestille sig, at det kan opfyldes inden for fem år, som KL lægger op til.
»Det kræver i hvert fald en helt exceptionel indsats, som vil være temmelig kostbar for kommunerne,« siger han.
Anders Bondo Christensen henviser til, at 60 procent af fysik/kemi-lærerne i dag underviser uden linjefagskompetence, og at 57 procent af folkeskolelærerne slet ikke har modtaget efter- eller videreuddannelse i løbet af de sidste 10 år. Lærerformanden bakker derfor op om KL’s opfordring til regeringen om at styrke og billiggøre udbuddet af relevante opgraderingstilbud til lærerne og ledere.
»Ofte nedprioriterer skolerne efteruddannelse, fordi det er blevet for dyrt. Hvis KL’ s målsætninger skal nås, så kræver det, at staten gør efteruddannelse billigere,« siger han.

Resultatløn skader
KL ser også gerne, at der indføres resultatløn til skoleledere, som i deres kontrakt skal forpligtes til at nå bestemte mål. KL understreger, at disse mål ikke nødvendigvis kun handler om at forbedre elevernes karakterer, men også kan omfatte en udvikling af deres sociale kompetencer.
Borgmester i Broager Kommune Jørn Lehmann Petersen (S) er ikke begejstret for sin egen forenings forslag. Han mener, at elevernes karakterer er det mest oplagte måleredskab, når skoleledernes resultater skal vurderes.
»Vi har et alvorligt problem i forhold til at nedbryde den negative sociale arv, når man fokuserer på karakterer. Ved at indføre resultatløn lægger man kimen til hård mobning af de svageste elever, som vil blive opfordret til ikke at gå til eksamen, og i sidste instans kan man ikke bebrejde hverken lærere eller leder, hvis de ønsker at komme af med de elever, der trækker gennemsnittet ned. Resultatløn vil blot forstærke presset på de svage,« siger Jørn Lehmann Petersen.
På Danmarks Pædagogiske Universitet er den umiddelbare begrejstring over resultatløn også til at overse.
»Man vil fokusere mere på de færdigheder som er lette at måle, og som kan ses udfra nationale test. Men husker man også at overveje den brede demokratiske dannelse, sociale samarbejdskompetencer og fleksibilitet? For det er alt andet lige langt sværere at måle sig frem til,« siger han.

FAKTA
KL opfordrer til:

• Kommunalbestyrelsesmed-lemmer til at sikre, at eleverne får et tilstrækkeligt fagligt udbytte af skolegangen

• Kommunalbestyrelserne til at sikre det fornødne tilsyn, styrke evalueringskulturen, professionalisere lederne samt styrke lærernes kompetencer

• Regeringen til at bistå økonomisk ved opkvalificering af lærer og ledere

• Regeringen til at ændre folkeskoleloven og præcisere kommunernes tilsyns-forpligtelse

Kilde: Handlingsplanen ’Kommunernes svar på PISA’, kan ses på www.kl.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her