Grunduddannelse
Kommunekassen vokser for hvert barn, der vælger en privatskole i stedet for folkeskolen. For mens kommunerne selv finansierer folkeskolerne, får de et statsligt tilskud til hver elev, der vælger en privat skole. Staten dækker 75 procent af udgifterne til en elev i privatskole, og forældrene tager sig af de resterende 25 procent. Men eftersom barnet ikke optager en plads i den kommunale skole, så skal kommunen tilbagebetale 85 procent af statstilskuddet. Resten kan kommunen selv beholde, og i visse tilfælde betyder det en gevinst på 19.000 pr. elev, der fravælger folkeskolen. Den tilskudsordning vil Socialdemokraterne nu gøre op med.
»Vi synes at, der er voldsomme incitamenter til, at kommunerne overlader folkeskoleområdet til privatskoler. Der bør være en mere retfærdig udformning af
det her system,« siger friskoleordfører Carsten Hansen (S).
Firkantet regnestykke
Carsten Hansen understreger, at partiet ikke ønsker at hæve forældrebetalingen, men at kommunernes mulighed for at spekulere i gevinsten bør bortskaffes.
»Vi ved, at en fuld refusion vil sparke bunden ud af mange kommunekasser, så der skal laves en fornuftig overgangsordning. Man kan ikke bebrejde kommunerne, hvis de spekulerer i det, men vi skal have stoppet kassekampen,« siger Carsten Hansen.
Formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V), medgiver, at visse kommuner kan have fordel af at sende børnene i privatskole, men han mener dog, at regnestykket er meget firkantet. Den største indtjening har kommunerne i de tilfælde, hvor en hel skole nedlægges, og hvor forældrene derefter vælger at oprette en privatskole.
»Det har vi set adskillige eksempler på, men det er ikke noget kommunerne vil spekulere i. Det er aldrig populært for en politiker at måtte nedlægge en skole. Når det sker, er det med håbet om, at eleverne vil have et større fagligt udbytte af at gå i en større folkeskole i nærheden,« siger Bjørn Dahl.
Han henviser til, at det ellers kun er i marginaltilfælde, at kommunerne for alvor kan spare på, at eleverne vælger at gå i privatskole. Hvis der er tale om en elev, der vil være nummer 29 i en klasse, skal klassen deles. Det er en stor kommunal udgift, som kan undgås, hvis eleven i stedet vælger en privatskole.
»Men normalt vil en elev fra eller til ikke betyde noget i det store regnskab, for lærer, pedel, bygninger og inspektør er der jo alligevel,« anfører Bjørn Dahl.
Nedlæggelse af skoler
KL mener derfor, at konstruktionen er relativ fornuftig, og Bjørn Dahl peger på, at kommunerne, hvis ordningen ændres, blot vil bede om pengene i form af bloktilskud.
»Men hvis nogen kommer med en genial idé til en ny ordning, så er vi da villige til at diskutere det,« siger han.
Tilskudsordningen er altså især en god forretning i mindre kommuner, der kan vælge at nedlægge en hel skole, hvis der er forældreopbakning til at oprette en privatskole i stedet. Og vandringen fra folkeskolen til de frie skoler har været betydelig gennem de seneste 30 år. I 1970erne gik under seks procent af danske børn i privatskole, mens tallet i dag er oppe på næsten 13 procent.
Hos Dansk Folkeparti er man ikke tilfreds med, at kommunerne kan spekulere i at sende børnene i privatskole.
»Hvis det er tilfældet er det ganske fatalt, og man skal se at gøre noget ved det. Vi skal bevare friskoleånden, men når man etablerer en privat skole, skal det basere sig på ønsket om en anden pædagogisk tilgang til undervisningen, og det må ikke ske, fordi det er rentabelt for kommunerne,« siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Louise Frevert.
De radikale stiller sig tvivlende over for problemstillingen, og uddannelsesordfører Margrethe Vestager anfører, at det næppe er populær kommunalpolitik at nedlægge folkeskoler.
»Desuden skal forældrene jo selv betale for privatskolerne, og så længe problemets omfang ikke er dokumenteret, så ser jeg ingen grund til at ændre på reglerne,« siger hun.
Socialdemokraterne og DF vil nu tage spørgsmålet op i forbindelse med vedtagelsen af den nye friskolelov og Carsten Hansen ønsker en redegørelse fra undervisningsminister Bertel Haarder.
FAKTA
Tilskud til friskoler
Nettoudgift pr. elev (100 procent): 52.000 kr.
Forældrebetaling (25 procent): 13.000 kr.
Statstilskud pr. elev (75 procent): 39.000 kr.
Kommunal refusion (85 procent af statstilskud): 33.000 kr.
Årlig gennemsnitsgevinst pr. elev: 19.000 kr.
Elevudgiften på 52.000 kr. er baseret på Finansministeriets opgørelse over nettodriftsudgift pr. elev i folkeskolen i 2003
