Læsetid: 3 min.

Kritik af embedsmænds medlemsskab af netværk

Flere partier kritiserer nu embedsmændenes netværken med erhvervsfolk
18. marts 2005

NETVÆRK
Embedsmænds medlemsskab af de såkaldte VL-grupper kritiseres nu fra flere partier på Christiansborg.
Det sker, efter Information i går kunne fortælle, at adskillige større danske virksomheder modtager millionbeløb i aktier og lån fra de skattefinansierede investeringsfonde for Østlandene og Udviklingslandene (IØ/IFU), mens virksomhedens leder sidder i VL-gruppe med fondenes direktør.
Blandt de største modtagere i 2003 er virksomheder som A.P. Møller Mærsk med 595,7 mio., Carlsberg med 314 mio og TDC med 222,6 mio. kroner.
Hos Enhedslisten og SF mener man, at direktøren for fondene, Sven Riskær, bør trække sig fra sin VL-gruppe på grund af mistanken om inhabilitet.
»Det er meget uheldigt at ministre og ledende embedsmænd sidder i VL-grupper, hvor der er fare for inhabilitet. Det er ikke nok, at der er åbenhed om det, det kan kun løses ved, at man ikke deltager i den slags logelignende samarbejder,« sagde erhvervsordfører for Enhedslisten, Frank Aaen, i Information i går.
Enhedslisten har besluttet at kalde de ansvarlige ministre i samråd.
Men også hos Dansk Folkeparti finder man embedsmændenes rolle i grupperne problematisk.
»Når man sidder i en sådan organiseret VL-gruppe med ledende erhvervsfolk, er der risiko for, at det er de samme erhvervsfolk og virksomheder, der står forrest i køen, når der skal deles offentlige kroner ud,« siger retsordfører og næstformand i Folketinget Peter Skaarup.
Derfor mener han, at såvel ministre som embedsmænd bør afholde sig fra at sidde i VL-grupperne.
»Man skal undgå situationer, hvor embedsmænd kan blive beskyldt for at favorisere bestemte virksomheder på grund af deres medlemskab af en VL-gruppe. Og det kan man kun gøre ved, at de ikke sidder i dem,« siger han. Peter Skaarup understreger, at det er vigtigt, at politikere og embedsmænd følger med i erhvervslivet, men opfordrer til, at det gøres i andre fora end VL-grupperne.
Skaarups partifælle, udenrigsordfører Søren Espersen, kalder problemstillingen ’vanskelig’, men mener ikke, embedsmænd bør trække sig fra VL-grupperne.
»Lobbyisme og indspisthed kan jo foregå overalt,« siger han. Han efterlyser dog mere gennemsigtighed og opfordrer til, at folketingsmedlemmer og embedsmænd i centraladministrationen, i lighed med ministrene offentliggør, hvilke bestyrelser og VL-grupper de sidder i. Søren Espersen understreger, at en eventuel offentliggørelse bør ske frivilligt.

FAKTA
IØ- og IUF-fondene
• Begge fonde har til formål at fremme erhvervsudviklingen i de respektive lande, de dækker, gennem økonomisk samarbejde med Danmark. Fondene kan deltage i investeringer som aktionær, långiver eller garantistiller og desuden rådgive i forbindelse med projekter. Begge fonde er finansierede gennem statstilskud. Bestyrelserne udpeges af henholdsvis Udenrigsministeren (IØ) og Udviklingsministeren (IFU)
• IØ-fonden (Investeringsfonden for Østlandene) dækker Østlandene, der tidligere var underlagt Sovjetunionen, blandt andre de baltiske lande, Rusland, Polen og Tjekkiet. Oprettet i 1989
• IFU-fonden (Industrialiseringsfonden for Udviklingslande) dækker resten af verden med undtagelse af de vestlige, rige lande. Oprettet i 1967

VL-grupper
•Der findes i alt 68 VL-grupper under paraplyorganisationen Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (DSV).
• I alt cirka 2.500 medlemmer er fordelt i grupperne med gennemsnitligt 30 medlemmer i hver gruppe. Grupperne mødes hver for sig otte gange om året til fyraftensmøder. Desuden mødes grupperne på tværs én gang om året til det såkaldte ’VL-døgn’.
• Formålet er blandt andet at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper gennem erfaringsudveksling mellem medlemmerne. Kravet til medlemskab er at man er aktiv virksomhedsleder, der på topplan deltager i virksomhedens beslutningsproces. Grupperne træffer selv suverænt beslutning om optagelse af nye medlemmer. DSV definerer en velfungerende VL-gruppe som en gruppe, hvor:
• gruppens medlemmer har en vis, tilstrækkelig mængde "fællesgods" i form af erfaringer, holdninger og interesser
• de enkelte respekterer hinanden og opfatter hinanden som ligeværdige
• de er åbne og viser tillid til hinanden
• de er parate til at bidrage, til at yde – og ikke blot være modtager

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her